Karina Adsbøl
svarer
Udvalget

Vil ministeren kommentere artiklen ”Kommuner har forsøgt at tvangsfjerne ufødte børn fra mindst 10 gravide kvinder”?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Socialudvalget, Spørgsmål 637

Vil ministeren kommentere artiklen ”Kommuner har forsøgt at tvangsfjerne ufødte børn fra mindst 10 gravide kvinder”, sn.dk, den 2. september 2024 https://www.sn.dk/art6119392/ naestved-kommune/det-ufoedte-barn/kommuner-fjerner-ufoedte-boern/ og redegøre for, om kommunerne, inden de tvangsfjerner ufødte børn og børn, som er født, har levet op til gældende lovgivning, herunder også afdækket netværket til familierne?

Svar fra tirsdag den 1. oktober 2024

Artiklen, der omtales i spørgsmålet, omhandler sager efter barnets lov om afgørelse før fødslen om bortadoption eller anbringelse af et barn uden for hjemmet efter fødslen. Det fremgår af artiklen, at Ankestyrelsen har modtaget klagesager, der vedrører i alt ni afgørelser om anbringelse og en enkelt afgørelse, der vedrørte adoption af et ufødt barn efter fødslen.

Det er landets kommuner, der behandler konkrete sager efter barnets lov, og Social- og Boligministeriet har ikke adgang til konkret viden om alle kommunale afgørelser om anbringelse af børn og unge.

Jeg kan i stedet oplyse, at det er Ankestyrelsen, der som administrativ klageinstans har kompetence til at vurdere og træffe afgørelse i konkrete sager, som enten påklages til Ankestyrelsen, eller som Ankestyrelsen går ind i af egen drift.

Ankestyrelsens endelige administrative afgørelse kan desuden indbringes for domstolene af de kommende forældre eller forældrene, hvis barnet er blevet født.

Jeg kan supplerende oplyse, at Ankestyrelsen har udsendt en principmeddelelse, som vedrører to afgørelser om anbringelse af et ufødt barn efter fødslen efter reglerne i barnets lov. Ankestyrelsen har i begge tilfælde ophævet kommunernes afgørelser. Jeg kan henvise til principmeddelelse 1024 for nærmere beskrivelse af de konkrete sager og begrundelse for Ankestyrelsens afgørelser.

1 Endelig kan jeg oplyse, at kommunernes anvendelse af de nye regler i barnets lov indgår i den samlede evaluering af aftalen om Børnene Først.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024