Om  
Martin Damm

Martin Damm er færdig som formand for KL

KL's formand, Martin Damm (V), skal ikke længere være formand for Kommunernes Landsforening.

Kiki Qvistgaard

Efter tirsdagens valg til kommunerne stod det klart, at Martin Damm (V) med al tydelighed ikke kunne fortsætte som formand for KL. 

Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF har flertal i den sytten mand store bestyrelse, hvor Radikale tidligere har været tungen på vægtskålen. 

"Jeg har jo vidst, siden vi stod med det endelige landsresultat på valgnatten, at blå blok og Venstre ikke kunne fastholde formandsposten," siger Martin Damm i dag til Nordvestnyt

Han bekræfter dermed, at han ikke længere skal være formand for KL.

Martin Damm er fortsat borgmester i Kalundborg, men Venstre måtte på landsplan se sig slået af Socialdemokratiet på valgnatten. 

Hvem, der skal være formand for KL, står ikke endeligt klart, før der afholdes konstituerende bestyrelsesmøde under Kommunalpolitisk Topmøde til marts.

Mandatfordelingen i KL ser således ud:

  • Socialdemokratiet: 7
  • Venstre: 5
  • Dansk Folkeparti: 1
  • Konservative: 1
  • Radikale: 1
  • SF: 1
  • Enhedslisten: 1
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Damm

Borgmester (V), Kalundborg Kommune, formand, KL
mpm (SDU 2005), civiløkonom (Handelshøjskolen, Slagelse 1994), seniorsergent (Frederikshavn 1989), elektronikmekaniker (Holmen Kbh. 1985)

0:000:00