Om  
Egon Fræhr

Vejens borgmester gennem årtier genopstiller ikke

Vejen Kommunes borgmester Egon Fræhr (V) har valgt at takke af efter 20 år på borgmesterposten og ikke at stille op ved det næste kommunalvalg.

Ghita Nidam Møller

Efter 24 år i kommunal politik og 20 år som borgmester i Brørup Kommune og dernæst storkommunen Vejen Kommune giver Egon Fræhr det politiske ansvar videre til nye kræfter.

Det skriver JydskeVestkysten

Før Egon Fræhrs politiske årtier som borgmester var han chefkonsulent på Landbrugets Rådgivningscenter i Århus.

De efterfølgende samlede snart to årtier på borgmesterposten har siden da budt på stort og småt for den nu 69-årige Egon Fræhr. 

Han har holdt ved gennem sammenlægning af kommuner og indgået i den omtalte tilspidsede konflikt mellem Vejen Kommune og en lokal landmand og svineproducent, der førte til vejspærring og en ekspropriationssag i Højesteret.

Den nuværende borgmester tager dermed afsked med borgmesterkarrieren, der startede i 2002, da han blev valgt ind for Venstre og satte sig i borgmesterstolen i Brørup Kommunes byrådssal. 

Han bestred fortsat posten fra 2007, da kommunerne Brørup, Holsted, Rødding og Vejen kommune blev lagt sammen til Vejen Kommune.

Men nu er Egon Fræhr færdig med at sidde ved roret. 

Når den igangværende valgperiode udløber 31. december 2021, giver han plads til yngre kræfter, der skal håndtere konflikterne og sætte den politiske dagsorden i Vejen Kommune.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Egon Fræhr

Fhv. borgmester (V), Vejen Kommune
cand.agro.

0:000:00