Dødsfald: Fhv. borgmester i Ramsø Kommune Henry Berg Olsen (91)
Tidligere borgmester i Ramsø Kommune gennem 18 år, Henry Berg Olsen, er afgået ved døden, 91 år gammel.
Redaktionen
Henry Berg Olsen blev født i 1929. Han interesserede sig for politik og kom i 1962 i sognerådet for Ørsted Dåstrup, hvor han også blev formand i 1966.
Fra 1970 til 1988 var Henry Berg Olsen borgmester for Venstre i Ramsø Kommune, der siden 2007 har været en del af Roskilde Kommune.
I 1986 modtog han Ridderkorset for sit virke som borgmester og kommunalpolitiker.