Om  
Kenneth Birkholm

Lokalpolitiker i Nordsjælland er tiltalt for svindel

Nordsjællands Politi har anklaget den konservative Kenneth Birkholm for grov momssvindel. Lokalpolitikeren mener ikke, han er skyldig.

Marie Schønning Jensen

Anden viceborgmester i Rudersdal Kommune Kenneth Birkholm (K) er tiltalt for momssvindel af særligt grov karakter. 

Det skriver BT, der har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Ifølge tiltalen har Kenneth Birkholm begået svindel for 651.190 kroner i perioden december 2011 til juli 2013. I den periode var han direktør i en virksomhed, som Skat havde afvist at momsregistrere.

Kenneth Birkholm har efter sigende fortsat driften af virksomheden og blandt andet udstedt fakturaer med moms, på trods af at virksomheden ikke var momsregistreret. 

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi kræver lokalpolitikeren fængslet, hvis han bliver dømt skyldig.

Et muligt farvel til kommunalbestyrelsen
Kenneth Birkholm mener ikke, han er skyldig.

"Jeg skal først have møde med min advokat i næste uge, men som udgangspunkt føler jeg ikke, at jeg er skyldig," siger den konservative politiker, der sidder i kommunalbestyrelsen. 

Hvis han kendes skyldig, vil Kenneth Birkholm øjeblikkeligt trække sig fra kommunalbestyrelsen, siger han.

Sagen skal ifølge planen for retten i Lyngby 22. november.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Birkholm

Fhv. 2. viceborgmester (K), Rudersdal Kommune
CBS (1998)

0:000:00