Natasha Jahanshahi
RedaktionsassistentVed årsskiftet bliver speciallæge i lungemedicin Peder Fabricius ny lægefaglig vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus.
Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
"Nykøbing F. Sygehus skal være et stærk akutsygehus, som har fokus på de borgere, der bor i den sydlige del af regionen. Vi har ansvaret for, at borgerne i vores område oplever at have den samme mulighed for behandlingstilbud af høj faglig kvalitet som andre steder," siger den nye vicedirektør i pressemeddelelsen.