Om  
Flemming Rasmussen

Tidligere DF'er melder sig ind i Venstre

Byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune Flemming Rasmussen har meldt sig ind i Venstre. Han forlod Dansk Folkeparti for knap en måned siden.

Marie Schønning Jensen

Efter en lille måned som løsgænger er Flemming Rasmussen nu blevet en del af Venstre i Frederikshavn.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Flemming Rasmussen meldte sig ud af Dansk Folkeparti i slutningen af oktober med den begrundelse, at han følte sig dårligt behandlet.

Han er dermed en del af statistikken, der viser, at hele 30 byrådsmedlemmer har meldt sig ud af Dansk Folkeparti siden 2017. Det kan man læse mere om her.

Som byrådmedlem for Venstre bliver Flemming Rasmussen en del af oppositionen i en stærkt socialdemokratisk kommune. Borgmesteren Birgit S. Hansen (S) fik 42 procent af alle stemmerne ved kommunalvalget i 2017, og 20 ud af 29 stole i byrådet er besat af socialdemokrater.

Med Flemming Rasmussens indmeldelse stiger Venstres pladser i byrådet fra seks til syv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Rasmussen

Medlem af Frederikshavn Byråd

0:000:00