Afholdt Civilsamfundets Fællesdag 2019


Kom med, når vi gentager succesen fra sidste år og byder velkommen til endnu en fællesdag for civilsamfundet. En dag, hvor store og små civilsamfundsaktører mødes på tværs af sektorer og arbejdsområder til en samtale om fælles problemstillinger, forskelligheder og indre dynamikker med fokus på civilsamfundets rolle og værdi – nu og i fremtiden.

Hvad kan du forvente dig?

Altinget og Mandag Morgen vil i samarbejde med Tuborgfondet og ledere fra civilsamfundet præsentere et program, der lægger op til at identificere og udfordre hinanden på tidens tendenser og inspirere til løsninger og nye samarbejder. 

Vi tager pulsen på emner som fællesskab, finansiering, oplysning, ledelse og grøn omstilling. Er vi så gode til fællesskaber, som vi selv siger? Står de unge udenfor? Hvad er god ledelse i civilsamfundet? Har markedsvilkårene overtaget værdistyringen? Hvordan styrker vi borgernes demokratiske immunforsvar mod Fake News? Og tager vi et tilstrækkeligt ansvar for klimaet?

Dagen er sammensat af en blanding af samtaler om de store dagsordener i plenum og temaspor, der dykker ned i specifikke emner, som optager civilsamfundet i det daglige arbejde. 

KLIK HER FOR TILMELDING

Programoversigt

08.45: Ankomst, registrering og morgenmad

09.15: Velkomst

Dagens program bliver styret af Altinget og Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, og komiker Michael Schøt.

09.45: "Fremtidens civilsamfund" oplæg v. Julia Unwin, Chair of the Independent Inquiry into the Future of Civil Society

10.45: Pause

11.15: Fagspor - formiddag  (se nærmere beskrivelse af sporene nedenfor)

12.15: Frokost

13.15:Civilsamfundet - Virkelighedens Harry Potter fortælling” - Interview med Martin Ågerup, direktør for CEPOS

13.30: Fagspor - Eftermiddag (se nærmere beskrivelse af sporene nedenfor)

14.30: Kaffepause

15.00: Fælles opsamling og debat v. Bertel Haarder (V), formand for Kulturudvalget, boligminister Kaare Dybvad Bek (S), direktør i DFUNK Natasha Al-Hariri, og Silas Harrebye, Lektor ved RUC.

16.00: Reception og netværk

 

Beskrivelse af de faglige temaspor

Formålet med de faglige temaspor er at sætte fokus på faglige emner, der optager civilsamfundet i Danmark og lægge op til at deltagerne netværker med hinanden. Gennem workshops og øvelser vil deltagerne inspirere hinanden til at løse udfordringer i egen organisation og evt i samarbejde med andre. Der vil være mulighed for at deltage ved to fagspor, ét om formiddagen og ét om eftermiddagen, og temaerne for sporerne er følgende: 

- Finansiering: Er det overhovedet nødvendigt at sælge sin sjæl for at opnå finansiering?

Størrelsen på de offentlige tilskud falder. Civilsamfundsorganisationerne må derfor kigge efter andre eller nye finansieringsmuligheder. Måske var finansieringsforholdene for civilsamfundsorganisationer bedre i gamle dage, men verden flytter sig.

Kalder det på en helt ny måde at tænke på? Er der er behov for at ændre tilgang til at finansiere aktiviteter og projekter? Og kan man sikre sin finansiering UDEN at sælge sin sjæl?

På den ene side kan man lade sig irritere af, at finansieringskilderne har deres egne strategier og målsætninger, som de pejler efter. På den anden side kan det være det en sund udfordring, at man som civilsamfundsorganisation bliver ’tvunget’ til at se på sig selv med nye øjne.

Vi lover hverken flere midler eller gode projektidéer til alle jer, der møder op i dette temaspor, men tilbyder

·       Viden om det foranderlige finansieringslandskab

·       indsigt i de nye finansieringskilder og deres strategier og ageren

·       Indblik i finansieringskildernes syn på civilsamfundsorganisationerne og deres udfordringer med at skaffe midler til både drift og udvikling

Vi sigter efter en konstruktiv debat, hvor vi møder repræsentanter fra forskellige finansieringskilder; hvor vi som civilsamfundsorganisationer kan tåle at høre, at vi ikke kun får gode idéer, og vi som bevillingsgivere er bevidste om, at måske er vores vittigheder ikke altid gode – det er bare os, der har pengene.

Faciliteres af: Spejderne og Fondenes Videnscenter

- Ledelse i civilsamfundet: Meningsfuldhed og motivation

Ledelse i civilsamfundet er lige så spraglet som civilsamfundet selv, men mange steder uden faglighed eller struktureret tilgang. I mange organisationer er ledelse noget, der er opstået undervejs og af tilfældig karakter, som kan betyde manglende forventningsafstemning og klare rammer.  Men i en branche, der er kendetegnet ved mange ildsjæle og en kompleks opgavestruktur, stiger kravene til kompetent ledelse konstant, særligt for at sikre motivation - og afledt heraf - at fastholde de frivillige.  

Hvordan kan man skabe god ledelse, der på samme tid tilgodeser behovet for at skabe synlige resultater og tager hensyn til en gruppe frivillige, som ofte er parat til at brænde sig selv ud for sagens skyld? Hvilke tilgang og værktøjer kan understøtte ledelse og kommunikation? Og hvordan sikres det, at ledelsen ikke bliver så professionaliseret, at den frivillige ånd forsvinder?

Faciliteres af: Roskilde Festival

- Underrepræsentation: Hvordan får vi alle unge med i fællesskabet? 

De rummelige og mangfoldige fællesskaber, hvor der er højt til loftet og plads til alle, har længe været civilsamfundets claim to fame. Det er helt centralt for sektorens positionering og betydning i samfundet, at her kan der rummes dem, der ikke kan rummes andre steder. Og det er sektorens forpligtelse at italesætte, skabe og bevare de rummelige fællesskaber. 

Foreningslivet oplever en underrepræsentation af unge, som ikke nødvendigvis har de samme privilegier og sociale kapital som den brede befolkning. De kalder på et endnu bredere udvalg af organiserings- aktivitets- og deltagelsesformer for at opleve lige adgang til civilsamfundets demokratiske fællesskaber. Måske engagerer de underrepræsenterede unge sig allerede i forpligtende fællesskaber, men i andre fællesskabformer? Måske skal de etablerede fællesskaber blive bedre til at åbne sig op?

Hvordan skaber forskellige former for fællesskab forskellige former for underrepræsentation? Hvad betyder organiserings- aktivitets- og deltagelsesformer for unges adgang til fællesskaber? Findes demokratisk dannelse kun i de traditionelle fællesskaber? Er vi i civilsamfundet så gode til fællesskaber, som vi selv siger? Kan vi rumme dem, der ikke ligner os selv? Hvem tilbyder fællesskaber til dem, der ikke er med i dag – og hvordan får vi flere med? 

Faciliteres af: DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd og DGI 

- Hvordan styrker vi borgernes demokratiske immunforsvar mod Fake News?

Vi oversvømmes af informationer og holdninger. Hvad er sandt, hvad er falsk, og hvad er bevidst misinformation? Det er overvældende for den enkelte at tage stilling til. Lovgivning og teknologiske barrierer alene kan ikke beskytte os mod fake news. I sidste ende har vi kun borgernes teknologiske dannelse og kritiske sans. For de kommende generationer er folkeskolen og forældrene løsningen. Men hvem ruster forældrene og andre voksne til at håndtere fake news? Er det en opgave for civilsamfundets organisationer? Kan de løfte opgaven? Hvilke værktøjer har de brug for? I temasporet vil vi høre eksperter og folk med erfaring i at oplyse om fake news. Men først og fremmest vil vi sammen udvikle ideer og redskaber, så deltagerne kan tage hul på opgaven i deres foreninger og forsamlinger

Faciliteres af: Dansk Folkeoplysnings Samråd, Siri-Kommissionen og Center for Information og Boblestudier.

- Grøn omstilling: Har civilsamfundet styr på klimaaftrykket?

Hvad vil du gerne ændre i din organisation, for at gøre den klimaklar? Og hvordan kan jeres organisation bidrage til at mobilisere og/eller understøtte civilsamfundet i takt med, at den grønne omstilling tager fart? 

Klimaudfordringen er for alvor kommet på den politiske dagsorden med regeringens målsætning om at nedbringe Danmarks CO2-aftryk med 70% inden 2030. Problemet bliver dog ikke løst alene med en politisk top-down-tilgang, og eftersom Danmark er et af de lande med det højeste CO2-aftryk pr. person, er det altafgørende, at civilsamfundet bliver inddraget og aktiveret. Civilsamfundet har en helt central rolle i den bæredygtige omstilling, og der er mange måder, hvorpå den enkelte organisation kan være med til at omsætte de ambitiøse mål til handling. 

- Hvilke politikker kan man indføre i egne rækker, som kan bidrage til omstillingen til et bæredygtigt samfund? Hvilke interne politikker, principper og indsatser giver bedst mening?
- Hvordan kan vidt forskellige organisationer, som ikke direkte arbejder med klima og miljø, hver især bidrage til at mobilisere medlemmer og borgere?
- Hvordan kan vi som civilsamfund påvirke de politiske beslutninger til at inddrage civilsamfundet mest muligt?

På workshoppen præsenteres perspektiver og dilemmaer om klima og borgerinddragelse, og der bliver god tid til at diskutere med andre, der på lignende vis arbejde med hvordan klimadagsordenen skal gribes an.

Faciliteres af: VedvarendeEnergi

 

Advisory boardet for Civilsamfundets Fællesdag består af følgende civilsamfundsaktører:

 

KLIK HER FOR TILMELDING

Bemærk - der er et begrænset antal pladser!

Er du mellem 18 - 30 år? Og vil du være med til at forme fremtidens demokrati og civilsamfund? 

Nu har du chancen, da Tuborgfondet uddeler 200 pladser til unge ildsjæle til Civilsamfundets Fællesdag, onsdag den 11. december 2019 i DGI-Byen.

Klik her for at læse mere om, hvordan du kan komme med.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til Civilsamfundets Fællesdag er du velkommen til at sende en mail til cf19@altinget.dk

 

 


Civilsamfundets Fællesdag 2019

Tid og sted
Onsdag 11. december kl. 8.45-16.30 (ankomst og registrering fra kl. 8.45. Programmet starter 9.15)
Lokation: DGI byen, CPH Conference

Pris 995 kr. ekskl. moms 

Er du mellem 18 - 30 år? Og vil du være med til at forme fremtidens demokrati og civilsamfund? 

Nu har du chancen, da Tuborgfondet uddeler 200 pladser til unge ildsjæle til Civilsamfundets Fællesdag.

Klik her for at læse mere om, hvordan du kan komme med.

Følg med på Twitter og Instagram

#CF19dk

 

Tilmelding

Klik her for at tilmelde dig Civilsamfundets Fællesdag 2019

 

Bemærk! Der er et begrænset antal pladser.