Afholdt Liveinterview med Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen


Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen tager i deres nye samtalebog ”Du store verden” temperaturen på verdens tilstand, dens brudflader og brændpunkter og den voksende modvind, som demokratiet og det internationale samarbejde i dag befinder sig i.

Altinget og Rosinante inviterer til morgenmøde, hvor Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen, interviewer de to grand old men i dansk politik om den nye bog.

Det foregår tirsdag den 23. oktober kl. 8.30 - 9.30  i Altingets overdækkede gård i Ny Kongensgade 10, 1472 København.

Der vil være kaffe på kanden, og efter arrangementet har du mulighed for at købe et eksemplar af bogen. 

Har du ikke mulighed for at møde op, kan du følge med live på Altingets Facebook-side.


Liveinterview med Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen

Tid og sted
Tirsdag den 23. oktober kl. 08.30 - 09.30
Ny Kongensgade 10, 1472 København K

Tilmelding
Arrangementet er gratis (begrænset antal pladser)