Afholdt Nye vinde i EU: Danmarks placering, alliancer og udfordringer


Godt tre måneder før en ny EU-Kommission tiltræder, inviterer Udenrigsministeriet i samarbejde med Tænketanken EUROPA og Altinget til refleksion over EU's fremtid og politiske retning de næste fem år. Med Europa-Parlamentsvalg, ny Kommission og ny strategisk dagsorden har 2019 på mange måder været et afgørende år for EU. Herhjemme har vi fået en ny regering, der skal fastlægge sin europapolitiske kurs. I selskab med de danske ambassadører fra tre af Europas knudepunkter vil vi debattere under overskriften ” Nye vinde i EU: Danmarks placering, alliancer og udfordringer ”

Vi har inviteret tre af Danmarks ambassadører til at give et kig ind bag kulisserne i de svære sager, som EU står over for. Kom og mød Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Tyskland, Michael Starbæk, Danmarks ambassadør i Paris og Kim Jørgensen, Danmarks faste repræsentant ved EU.

Debatten giver plads til, at du kan stille dine spørgsmål direkte til ambassadørerne. Chefredaktør for Altinget, Jakob Nielsen, vil være ordstyrer.

Tilmeldingen lukkes når det maksimale deltagerantal nås. 


Nye vinde i EU: Danmarks placering, alliancer og udfordringer

Sted: Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K

Dato: Tirsdag d. 20. august

Tid: kl. 16.30-18.00