Idrætsforbund: EU-toget buldrer uden om foreningslivet

Af Poul Broberg
Idrætspolitisk chef i Dansk Idrætsforbund

I en periode, hvor EU generelt har udfordringer med legitimiteten i de europæiske befolkninger, skal idrætten, frivilligheden og civilsamfundet sættes mere tydeligt i spil, så man får et EU for folket.

Poul Broberg
Idrætspolitisk chef

41 procent af alle borgerne i EU er idrætsaktive. 7 procent af befolkningen i EU udfører frivilligt arbejde inden for idrætten.

Det betyder, at 205 millioner europæere hver uge tager fodboldstøvlerne på, tennisketsjeren i hånden eller svømmebrillerne på hovedet, samtidig med at 35 millioner europæere stiller deres fritid til rådighed for den lokale klub, og dermed er en vigtig brik for sammenhængskraften i det europæiske samfund.

Et EU for folket
Idrætten er Europas største civile bevægelse, og i en periode, hvor EU generelt har udfordringer med legitimiteten i de europæiske befolkninger, skal idrætten, frivilligheden og civilsamfundet sættes mere tydeligt i spil, så man får et EU for folket. Et EU, der er nærværende for den almindelige europæer. Et EU, der for alvor kan sætte Europas potentialer fri i den store globale konkurrence ved at udnytte den kreativitet og aktivitet, som er tilstede i det europæiske idrætsliv til at skabe mere vækst og beskæftigelse.

Desværre er det ikke idrætslivet og civilsamfundets potentialer, man sætter fri, når man med fokus på Det Indre Marked vil lave momsdirektiver, der øger administrationsbyrden for den frivillige leder. Eller ønsker en persondataforordning, der nok beskytter europæerne mod spam fra Google, men til gengæld mindsker idrættens muligheder for at bekæmpe nogle af de største trusler som doping og matchfixing, fordi civilsamfundet ikke må have adgang til persondata.

Komplicerede ansøgningskrav
Mulighederne for at udnytte idrætslivet til at gøre EU mere nærværende for borgerne er ellers tilstede, idet der frem mod 2020 er afsat godt 1,7 milliarder kroner til at udvikle den europæiske idræt. En dråbe i havet i relation til EU-budgettet, men en tiltrængt opmuntring til det europæiske idrætsliv, der for første gang er kommet direkte på EU-budgettet.

De første donationer er desværre ikke en udstrakt hånd fra EU’s side mod den almindelige breddeidræt, der er båret af frivillige, og som har en vigtig funktion, når det gælder om at få europæerne til at mødes på kryds og tværs.

Kravene for at modtage EU-penge er så komplicerede og bureaukratiske, at den frivillige leder opgiver ævred allerede på første side af ansøgningsmaterialet, og den årlige uddeling på omkring 250 millioner bliver derfor lagt i hænderne på professionelle projektmagere eller pengehungrende universiteter.

EU skal investere i civilsamfundet og foreningslivet med mange flere økonomiske ressourcer, end tilfældet er i dag.

Mange gevinster at hente
Denne investering vil senere kapitalisere sig selv i følgende gevinster:

For det første vil europæerne og EU komme tættere på hinanden ved eksempelvis at knytte kampagner om det at være europæer til store folkelige idrætsbegivenheder som Champions League, EM i fodbold eller de europæiske ungdoms OL.

For det andet skal EU i højere grad udnytte, at Europa står med et unikt frivilligt idrætsliv, der er i stand til at skabe en mere idrætsaktiv befolkning, end det er tilfældet i resten af verden. Denne viden og kompetence kan eksporteres til de vækstøkonomier i eksempelvis Asien, der kæmper med en fordyrende og inaktiv middelklasse.

For det tredje skal det frivillige foreningsliv på langt sig være EU’s konkurrencefordel i relationen med den øvrige verden, fordi EU understøtter et idrætsliv, hvor europæerne kan prøve ideerne af og udnytte deres kreative talent, hvilket vil være til stor gavn for den innovation, som de frivillige idrætsledere kan bringe med ind i de europæiske virksomheder, og dermed medvirke til at styrke den europæiske produktivitet og innovation.

Men lige nu buldrer EU-toget desværre uden om idrætten og civilsamfundet. EU vedbliver at være ufolkelig. EU vedbliver at være et fjernt bureaukrati, og hvad værre er, EU mister konkurrencefordele på den innovation og kreativitet, som man ikke får høstet fra de godt 240 millioner europæiske borgere, som er en aktiv del af det europæiske idrætsliv.