Private mediers formand: Kynisk misinformation skader demokratiet

Formandsberetning i Danske Medier, 10. maj 2017 af Stig Kirk Ørskov

Først og fremmest: hvor er det godt at se jer alle sammen. Det er en stor glæde, at I afsætter tiden til at komme og dermed viser jeres aktive støtte til Danske Medier. Og lad mig straks slå fast, at hele meningen med foreningen er, at vi som branche arbejder for at støtte hinanden. Som det hedder i foreningens formålsbeskrivelse: ”Foreningens grundlæggende opgave er at samle danske medier og beslægtede virksomheder til samarbejde om fælles anliggender for at sikre medierne maksimal indflydelse på egne vilkår.”

Man kan roligt sige, at det seneste år har bekræftet behovet for et stærkt samarbejde mellem de danske udgivere. Men endnu vigtigere: det seneste år har – om noget – understreget, at samfundet har brug for en kritisk og uafhængig presse, der bidrager til den demokratiske debat ved at udstyre borgerne med præcise og verificerede oplysninger.

Med det amerikanske valg som det tydeligste eksempel står det klart, at den bevidste og kyniske spredning af misinformation nu har nået et omfang, der påvirker den demokratiske proces i betydelig grad. En omfattende analyse foretaget af BuzzFeed’s dygtige redaktør Craig Silvermann dokumenterede, at falske nyhedshistorier havde markant større læserengagement i løbet af det amerikanske valg end sande nyhedshistorier fra etablerede medier.

Selv om falske nyheder ikke hidtil har været et stort problem i en dansk kontekst, er der ingen tvivl om, at de sociale medier med Facebook og YouTube som de primære motorer har skabt mulighederne for at sprede falsk information i et omfang, der ikke tidligere er set. Og her er vi ved kernen af den udfordring, danske publicister står over for lige nu. På den ene side bliver vi i stadig højere grad presset af Google og Facebook, på den anden side giver især den seneste tids udvikling en række muligheder for os, hvis vi formår at gribe dem.

Ved at lade al information flytte frit og uredigeret har Facebook og Google i imponerende grad formået at lukrere på brugernes lyst til at stille deres indhold til rådighed – og dertil deres tid. Det har givet både Facebook og Google en enestående position i forhold til annoncørerne med den konsekvens, at de to virksomheder tilsammen har erobret langt over halvdelen af den digitale annonceomsætning og nu har mere end 20 procent af den totale, globale reklameomsætning på tværs af alle kanaler.

Ikke blot brugerne, men også medierne og politikerne har stort set ukritisk stillet indhold til rådighed for både Facebook og Google. Dermed har vi ladet vores informationer indgå i en sump, hvor der ikke gøres forskel på godt eller skidt. Og hvor der ikke gøres forskel på sandt eller falsk. Hverken Google eller Facebook har kapaciteten – og tydeligvis heller ikke viljen – til at sikre, at de informationer, de spreder, er verificerede. For dem er alt indhold den samme pærevælling.

Man kan undre sig over, at seriøse publicister og politikere har ønsket at lade vores indhold og informationer flyde rundt blandt skidt og kanel. Og ligeledes kan man undre sig over, at annoncørerne har accepteret at få deres annoncer eksponeret sammen med misinformation og propaganda – og dermed være med til finansiere aktiviteter af tilsvarende karakter.

Forklaringen er selvfølgelig den enkle, at de sociale medier grundlæggende er et fantastisk gode for et åbent og frit informationssamfund. Selvfølgelig skal vi være en del af det. Men det står til gengæld nu lysende klart, at vi som publicister skal være meget dygtigere til at markere forskellen på vores indhold og det indhold, der flyder uredigeret rundt på de sociale medier. Alt indhold er ikke det samme. Der er forskel på fakta og løgn. På sandt og falsk.

Og netop her er vores mulighed. I takt med at det står stadig mere klart for brugerne og annoncørerne, at Google og Facebook ikke evner at markere forskel på rigtig og forkert, har vi muligheden for at træde i karakter over for såvel brugerne som annoncørerne. 

Vi skal være dygtigere end nogen sinde til at vise brugerne, at vores indhold er redigeret af mennesker med høj faglighed og stærke værdier. Og vi skal være meget bedre til at vise, at vores indhold er både præcist – og verificeret. Samtidig skal vi selvfølgelig evne at gøre indholdet stadig mere relevant for brugerne og evne at distribuere og pakketere det, så det når brugerne, hvor det har nytte for dem.

Og mindst lige så vigtigt: vi skal ud af defensiven i forhold til annoncørerne. Det kan sagtens være, at de kan nå deres målgrupper mere præcist via de sociale medier. Men hvis deres annoncer drukner i en sump af misinformation og propaganda og oven i købet medvirker til at finansiere svindel- og terrorvirksomhed, er det knapt så interessant.

Vi har allerede set, at en række af verdens største annoncører, blandt andet Procter & Gamble, nu siger fra. Her skal vi kende vores besøgelsestid – samtidig med, at vi får gjort vores hjemmearbejde og får forbedret vores evne til at levere meget mere præcis kundedata.

Så selv om konkurrencesituationen er hård, er mulighederne mange. Især hvis vi husker os selv på, at vores muligheder står og falder med evnen til at udgive indhold, der klart og tydeligt skiller sig ud.

Og i den sammenhæng er det værd at huske på, at vi har bedre adgang til brugerne end nogensinde før. Helt grundlæggende er vi i en situation, hvor vi for 20 år siden var lykkelige, hvis vi kunne fange læserne i 20 minutter om dagen med et printprodukt. I dag har vi adgang til dem fra de står op til de går i seng – og det både på print, på mobilen, og med radio- og videoindhold. De journalistiske formidlingsmuligheder er bedre end nogensinde.

Og lykkeligvis kan vi nu konstatere, at brugerne ikke blot har lyst til at bruge vores indhold. Rigtig mange af dem har også lyst til at betale for det. Det seneste år har vi oplevet et reelt gennembrud for digitale indholdsabonnementer, ikke mindst i Sverige, hvor medier som Aftonbladet og Dagens Nyheter buldrer af sted, men også i Norge, USA, Tyskland, Holland og England ser vi, at brugerne har lyst til at betale for troværdig og verificeret indhold af høj kvalitet. Det skal vi lære af og lade os inspirere af. Hvad vi heldigvis også gør. Det er medier som Altinget, Zetland, Kristeligt Dagblad og Watch Medier rigtig gode eksempler på.

Indhold er heldigvis også blevet omdrejningspunktet i den mediepolitiske debat. Kulturminister Mette Bock har sat en klar og tydelig indholdsdagsorden, som Danske Medier kun kan bifalde.

For Danske Medier har selve formålet med vores politiske indsats været at gøre det klart for politikerne, at vore medlemmer anser det for deres fornemmeste opgave at bidrage til et stærkt dansk demokrati med indhold og oplysning af højeste karat.

Desto lykkeligere var det at høre kulturministerens konklusion, da hun i sidste uge gav startskuddet til en møderække om borgernes ønsker til udviklingen. På debatmødet i Odense sagde ministeren:  

“Jeg mener, det er en myte, at det kun er statsejede medier, som kan levere public service indhold og kvalitet. Det er der rigtig mange andre, som også kan. Det afgørende er, som sagt, ikke hvem der leverer, men om indholdet har en kvalitet og en karakter, som gør, at det er noget indhold, som vi vil have prioriteret.”

Vi kunne ikke have sagt det bedre.

På selvsamme møde blev det i øvrigt med tydelighed dokumenteret, at brugerne – især de yngre – i stadig mindre omfang bruger de licensfinansierede medier og i stadig større omfang placerer deres medieforbrug hos andre medier. Ikke mindst fordi kvaliteten opleves højere andre steder.

Med andre ord: det bliver stadig tydeligere, at de fire milliarder licenskroner forsøger at løse et problem, som i høj grad allerede er løst. Ikke mindst af Danske Mediers medlemmer, der hver dag producerer væsentligt mere indhold af public service karakter, end statens medier gør.

Vores største ønske er at få lov til at stille netop dette indhold til rådighed for danskerne, og at statens medier ikke bruger licensmidler til at spænde ben for denne oplysningsindsats. Tværtimod bifalder vi tankerne om at lade de frie medier udføre nogle af de oplysningsopgaver, som markedet ikke selv kan bære.

I den sammenhæng er det helt oplagt at kigge på det regionale medielandskab, hvor vi har en lang række dygtige mediehuse med store journalistiske ressourcer. Mange af dem ville kunne producere langt bedre regionalradio end det, vi oplever på P4 i dag. Akkurat som vi har set, at Radio 24/7 som oftest producerer meget mere engagerende radio end P1.

Om så sammenblandingen af licensmidler med privat publicisme er hensigtsmæssig og lykkelig, kan der være mange meninger om.

Danske Medier er mere og meget andet end mediepolitik. Politisk interessevaretagelse er kun det ene af de tre ben i Danske Medier. De to andre er medlemsrådgivning og vidensdeling. Og det er dem, der fylder, og som optager langt hovedparten af vore 14 ansatte.

Når det gælder medlemsrådgivningen, har vi skruet op for ressourcerne på det juridiske område med ansættelse af en jurist, der er særligt fokuseret på persondataforordningen. Han hedder Rasmus Roed Borg og er sammen med vores digitale chef, Allan Sørensen, gået i gang med en stor informationsindsats for at hjælpe medlemmerne med implementeringen af de mange krav, der følger med persondataforordningen. Jeg kan kun opfordre til at tage implementeringen meget alvorlig og til at gøre brug af både Rasmus og Allan, ligesom mange af jer har stor gavn af Holger Rosendal og Christina Moshøj, når det gælder medieret, ophavsret og markedsføringsret.

Når det gælder informations- og vidensdeling, er det især arbejdet i Danske Medier Research, der står i centrum under ledelse af Marianne Bugge Zederkof. Med bistand fra Thomas Gynild og Henrik Thøgersen driver Marianne udviklingen af vores læser-, bruger- og lyttemålinger. Særligt udviklingen af Dansk Online Index har fyldt – og fylder – da der stadig arbejdes på at kvalitetssikre målingen, så alle medlemmer føler sig trygge ved den.

Til informationsindsatsen hører også konference- og seminarvirksomheden, hvor Morten Kamper står for en lang række kurser og konferencer hvert år. Blandt de mest søgte har i år været App-day, Mobilkonferencen, Innovationsforum og Programmatic konferencen. Ud over disse heldagskonferencer har der været udsolgt på halvdagskonferencer om f.eks. persondata, og mange andre kunne nævnes.

Dertil kommer vores informationsindsats i form af nyhedsbreve og aktiv tilstedeværelse på de sociale medier, som Christian Kirkegaard og vores nye Public Affairs medarbejder Toke Helmø varetager.

Ingen er perfekte, og det gælder også Danske Medier. Man kan altid blive bedre, og dette skal være en opfordring til altid at overveje, hvad jeres virksomheder har af behov, som med fordel kunne opfyldes i foreningsregi. Bestyrelsen har gennem de seneste år vist, at viljen er der til at forøge og justere servicen, og til august har vi afsat tid i bestyrelsen til en evaluering af indsatsen. Vi hører gerne synspunkter på det inden forberedelsen af mødet, der har deadline lige før midten af august.

Hvilket fører mig til den glæde, at vi forhåbentlig kan sige velkommen til fire nye medlemmer af bestyrelsen – såfremt de indstillede nyder generalforsamlingens støtte. Men før det vil jeg sige en stor tak til de tre bestyrelsesmedlemmer, der har forladt os: Arne Steinmark fra Ingeniøren, Christian Peytz fra Peytz & Co samt Pål Thore Krosby fra Aller. De to sidstnævnte var med til at stifte foreningen og fortjener en særlig cadeau for deres store indsats.

De fire, som valgudvalget om lidt indstiller til valg, er Gitte Hejberg fra FOA-Bladet, Stine Carsten Kendal fra Information, Lars Matjeka fra Aller samt Alex Nielsen fra Herning Folkeblad. Vi glæder os rigtig meget til at byde dem velkommen og er sikre på, at de vil inspirere og bidrage til den videre udvikling af foreningen. Og bidrage til at sikre det sammenhold og den solidaritet, som bliver stadig vigtigere, hvis vi som frie udgivere fortsat skal stå stærkt og uafhængigt.

Sidst, men ikke mindst, en tak til de fem bestyrelsesmedlemmer, der foruden mig selv, fortsætter: Rasmus Nielsen fra Altinget, Jesper Rosener fra Jysk Fynske Medier, Thorkild Christensen fra Aars Avis, Ole Søndergaard fra Radio ABC samt Mette Maix fra Berlingske Media.

Og til allersidst en stor tak til direktør Ebbe Dal for hans enestående, uovertrufne og vedvarende indsats for dette lands uafhængige publicister. Din betydning kan ikke overvurderes.