Øverste chef forlader Det Kongelige Teater

JOBNYT: Morten Hesseldahl forlader teaterverdenen og bliver ny administrerende direktør i Gyldendal. Han tiltræder sin stilling 1. maj.

Peter Pagh-Schlegel

Efter knap fire år som teaterchef for Det Kgl. Teater bliver Morten Hesseldahl ny direktør for forlaget Gyldendal.

Det oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse.

Hesseldahl afløser Stig Andersen, der har siddet på posten siden 1999.

”Det har været magtpåliggende for Gyldendals bestyrelse at finde en person, der både har sans for, hvad der rører sig i samfundet og blandt mennesker, sans for kulturelt lederskab og endelig anerkendelse af de forretningsmæssige vilkår, dette involverer," skriver bestyrelsesformand Poul Erik Tøjner i pressemeddelelsen.

LÆS INTERVIEW MED MORTEN HESSELDAHL HER.

Læs også

Morten Hesseldahl har en fortid i forlagsbranchen, hvor karrieren begyndte som forlagsredaktør hos netop Gyldendal i 1990. Siden har han været forbi Høst & Søn, Hans Reitzels Forlag og Bonnierforlagene som henholdsvis forlagschef og direktør.

Fra 2007 kom Morten Hesseldahl til mediebranchen som adm. direktør hos Dagbladet Information og siden kulturdirektør i Danmarks Radio. Selv udtrykker han glæde over denne "enestående lejlighed til at forvalte Gyldendals arv og fremtid".

”Litteratur, læsning, sprog er altafgørende for udviklingen af vores samfund og for samværet mellem mennesker, og jeg ser frem til sammen med forlagets øvrige medarbejdere og ledelse at indfri forlagets målsætninger i det forretningsmæssige perspektiv, som nu en gang er Gyldendals. Udfordringerne fra markedet og i større forstand fra den tid, vi lever i, gør, at vi måske skal tænke anderledes end tidligere, men det bør ikke forandre forlagets grundlæggende opgave: at udgive god, væsentlig og vigtig litteratur,” lyder det fra Morten Hesseldahl.

Morten Hesseldahl roses desuden af Gyldendals bestyrelsesformand for at være en "dygtig kommentator i det offentlige rum". Den kommende forlagsdirektør var blandt andet medstifter af den borgerlig-liberale tænketank Cepos og har jævnligt optrådt i den kulturpolitiske debat.

Han tiltræder stillingen i Gyldendal senest den 1. maj.

LÆS INTERVIEW MED MORTEN HESSELDAHL HER.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Hesseldahl

Fhv. administrerende direktør, Gyldendal, fhv. bestyrelsesformand, Danske Forlag
eMBA (CBS 2009), cand.phil. i filosofi (Købehavns Uni. 1997)

0:000:00