Christian Have: Analyse skal bane vejen for vidensenhed på kulturområdet

Af Christian Have
Kommunikationsekspert og indehaver af Have Kommunikation

Når Altingets kulturpolitiske netværk 6. marts offentliggør sin store kulturanalyse, udført i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen, er det i sig selv et skelsættende øjeblik.

For første gang får vi nemlig et dybdegående indblik i den værdi og betydning, som kulturen har for danskerne.

Samtidig bliver kulturen til en afveksling analyseret på sine egne præmisser. Som regel bliver kulturen som bekendt sat op imod eksempelvis uddannelses-, social- eller sundhedsområdet, der til enhver tid kan få kulturen placeret i en nedprioriteret position, fordi de fleste folk foretrækker kræftoperationer eller en velfungerende folkeskole over en tur i teatret.

Et vigtigt indspark i debatten
Denne komparative tilgang gør den kommende analyse op med, og i stedet får vi serveret danskernes perspektiv på kunst og kultur i alle tænkelige sammenhænge – herunder den rolle som kulturen spiller for dannelsen, lokalområderne, den offentlige debat og børns udvikling.

Det er en viden, som alle aktører, der beskæftiger sig med kunst og kultur til hverdag, har ønsket sig i mange år. Der er ingen tvivl om, at analysen vil fungere som et vigtigt indspark i den offentlige kulturdebat, der i dén grad har manglet den nuanceringsgrad, som analysen nu giver os.

Kulturlivet bugner med potentiale, men den eneste måde, hvorpå vi kan udnytte det maksimalt, er ved at forstå dets mange parametre langt mere tilbundsgående, end vi aktuelt gør.

Christian Have
Kommunikationsekspert og indehaver af Have Kommunikation

Det er imidlertid afgørende, at vi som samfund ikke opfatter publiceringen af denne enkeltstående kulturanalyse som et facit.

Kulturlivet skal tages langt mere alvorligt
Analysen repræsenterer nemlig ikke målstregen.

Den repræsenterer derimod startskuddet til, at vi generelt begynder at tage kulturlivet langt mere alvorligt og begynder at opbygge et videnskabeligt fundament med forskning, viden og dokumentation, der kan sikre den dybdegående forståelse af området.

Det er et greb, som en vifte af andre brancher helt naturligt benytter sig af. Idrætten har eksempelvis sit eget analyseinstitut, og der er al grund til at skabe en tilsvarende vidensenhed på kulturområdet.

Når der skal træffes beslutninger – om alt fra fordelingen af offentlige midler til rammeaftaler, fra vidensdeling til partnerskaber med andre sektorer, fra eksportfremstød til kulturturisme, fra arbejdsvilkår for kunstnere til udvikling af nye bæredygtige forretningsmodeller – vil en samlende vidensenhed være en vigtig forudsætning for, at vi som samfund kan træffe de mest begavede og langsigtede beslutninger.

Til gavn for hele samfundet
Kulturlivet bugner med potentiale, men den eneste måde, hvorpå vi kan udnytte det maksimalt, er ved at forstå dets mange parametre langt mere tilbundsgående, end vi aktuelt gør.

De fleste aktører og borgere mener nok, at kulturlivet allerede trives ganske pænt. Men netop derfor er der brug for, at vi udnytter og opskalerer det potentiale, der tydeligvis findes.

Således bør de relevante ressortministerier hurtigst muligt afsætte midler til etableringen af en sådan vidensenhed.

Det vil naturligvis være et vigtigt initiativ for hele kulturområdet og den kreative sektor, men det vil i praksis komme hele det danske samfund til gavn. Både æstetisk, økonomisk og menneskeligt.