9 kulturfolk om, hvorfor kultur ikke bare er flødeskum på lagkagen

CORONA: Hvorfor skal vi overhovedet prioritere at redde kulturen? Altingets Ungemedie, Spektrum, har talt med ni mennesker fra kulturlivet om, hvorfor lige deres område er vigtigt. 

Caroline Tranberg

Anna Malzer, teaterdirektør på Mungo Park

“Hvorfor skal vi blive ved med at have … teatre? Det spørgsmål kunne man stille andre erhverv, men det gør man ikke. Kultur bliver desværre ofte set som flødeskum på lagkagen, men selv i fattige samfund overlever kulturen altid. Fordi den er livsnødvendig. Vi er ikke alle til teater, nogle er til fodbold, og nogle er til tv-serier – men en form for kultur er vi alle til, hvis vi tænker os om. 

I min verden har teatret altid været et tegn på, at samfundet er demokratisk. At man kan stille sig op på en scene og ytre sin mening uden at blive slået ihjel af magten. Det er en tradition, som hænger sammen med demokratiet. Hvis der ikke længere er nogen teatre, så mister vi et stykke af den offentlige debat. 

Og så er der det mellemmenneskelige: En historiefortæller sagde engang, at kultur er strategier for overlevelse som menneske. Uden historiefortælling ville vi ikke have følelser, der var trænet, før vi selv havde prøvet det. I teatrene bliver der fortalt historier, hvor vi kan lugte skuespillernes sved og se tårer tæt på. Kroppen er i spil på scenen på en unik måde. Derfor skal teatrene reddes.” 

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00