Alternativet: Drop det hierarkiske kultursyn

Rasmus Nordqvist (ALT)
Kulturordfører

Det er over én kam, at man på de statslige kulturbudgetter vil spare to procent om året de næste fire år, og det fører kun ét sted for alle: mindre kunst og mindre kultur.

Rasmus Nordqvist (ALT)
Kulturordfører

Før vi kan diskutere, hvordan støtten til kunst og kultur fordeles, er det helt afgørende, at vi bruger tid på at formulere, hvilken rolle vi ønsker, kunsten og kulturen skal spille i vores samfund.

Alternativet mener, at et mangfoldigt og levende kunst- og kulturliv er afgørende for, at vi som enkeltindivider og som samfund kan udvikle vores selvindsigt, intellektuelle udsyn og historiske hukommelse. Det kræver selvfølgelig, at vi som samfund går ind og støtter kunsten og kulturen på flere forskellige niveauer.

Et ikke-hierarkisk kultursyn 
For det første er det vigtigt, at vi har et ikke-hierarkisk kultursyn, så vi værdsætter de værdier, der er ved såvel det elitære, det eksperimenterende, det folkelige, det, der opstår hos professionelle og hos amatørerne, samt gennem samarbejder mellem forskellige grupper af kunstneriske aktører.

Allerede i dag har vi jo forskellige former for støtte: Statens kunstfond, som støtter det kunstneriske arbejde blandt professionelle kunstnere, og som sikrer, at de kan arbejde i hele landet og skabe projekter, der på mange måder er uundværligt for udviklingen af vores fælles kultur.

Vi har støtte til folkebiblioteker, som over de seneste år er blevet stærke kulturhuse i mange byer.

Undgå kulturel kannibalisme 
For mig er det afgørende, at de nuværende omfattende diskussioner om omfordeling og nedskæringer ikke ender i kulturel kannibalisme, hvor vi fodrer hunden med dens egen hale.

Vi har over de seneste år set nedskæringer på vores ledende kulturinstitutioner og oplæggene fra regeringen peger i retning af endnu flere nedskæringer. Det nytter ikke, at vi tror, at vi får mere kultur ved at flytte store dele af budgetterne fra eksempelvis Det Kongelige Teater eller Glyptoteket ud i landet.

For det er over én kam, at man på de statslige kulturbudgetter vil spare to procent om året de næste fire år, og det fører kun ét sted for alle: mindre kunst og mindre kultur.

Kultur med autoritet kræver støtte 
Den eneste måde, hvorpå vi kan opnå en stærkere kunst- og kulturscene, er ved at prioritere området og ikke mindst ved at forstå, at kunsten og kulturen skal rykkes ind som et centralt samarbejdsområde for en række andre politiske områder.

Det vil også være betydningsfuldt i den fortløbende debat at se på de frie midler og de midler, der kan gå på tværs af medier og kunstnerisk udtryk. I og med at institutionerne bliver mere pressede, og at der faktisk er partier, der vil skære i den direkte støtte til kunstnere, ja, så bliver det småt med midler, der kunne gå til at tænke ud af boksen.

Så tiden er inde til, at vi giver kunsten og kulturen sin autoritet tilbage, og det gøres ikke uden støtte, hverken når vi taler provins, hovedstad, elitære etablissementer, folkelige film eller eksperimenterende kunstnere: Vi har et behov for dem alle, og det koster penge.