Alternativet: Investeringer i biblioteker udvider fællesskabets rum

Af Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester, København

I en tid, hvor de fleste har mindst én skærm at fordybe sig i og tusind muligheder for at zappe rundt mellem diverse såkaldt sociale platforme, er det slående, at bibliotekerne med deres tårnhøje reoler og deres lokaler bygget til fordybelse i dén grad taler til os.

Opbakningen til bibliotekerne er enorm. Alene i årets første kvartal i år var 43 procent af danskerne forbi deres lokale bibliotek. 

En opbakning, der står i skarp kontrast til Henrik Sass Larsens (S) bredside imod den ifølge ham ikke-folkelige kultur, som blandt andet består af "biblioteker, hvor der snart ikke kommer nogen mere" tidligere på året.  

En udtalelse, der faldt i radioprogrammet 'Slotsholmen på P1'.

Frirum fra susende verden udenfor
Som kultur- og fritidsborgmester og ikke mindst som borger i København forstår jeg bibliotekernes store popularitet. 

Biblioteket er efterhånden et af de få rum i vores samfund, hvor titler ikke er afgørende. Det er et sted, hvor direktøren og den arbejdssøgende rækker ud efter den samme bog.

Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester, København

For biblioteket kan noget særligt. Biblioteket giver os mulighed for at lade skuldrene sænkes, mens verden udenfor suser forbi.

Og biblioteket tilbyder mange andre kulturelle oplevelser end alene udlån af fysiske bøger. 

Udlånet af e-bøger og lydbøger vokser således, og ifølge kulturvaneundersøgelsen brugte 28 procent af befolkningen i årets første kvartal bibliotekets digitale tjenester som eReolen, Filmstriben eller bibliotekernes hjemmesider. 

Der er altså rift om de produkter, som bibliotekerne leverer. Samtidig er folkebiblioteket et rum, der samler os.

Biblioteket er efterhånden et af de få rum i vores samfund, hvor titler ikke er afgørende. Det er et sted, hvor direktøren og den arbejdssøgende rækker ud efter den samme bog. Og hvor alle uanset baggrund kan komme og udforske nye universer.