Bertel Haarder: Vi skal stadig respektere russiske kunstnere

På vej i taxa fra Rødding Højskole til Kolding Banegård kom jeg i snak med chaufføren, der viste sig at være russer.

”Hvad mener du om Putin?”, spurgte jeg straks og fik et lidt irriteret svar:

”Hvorfor spørger I mig altid om Putin? Spørg mig om Rachmaninov! Jeg er violinist i et symfoniorkester!”

Hun ville respekteres som kunstner og som menneske, ikke som Putins undersåt. Hun har fuldstændig ret.

Hun ville respekteres som kunstner og som menneske, ikke som Putins undersåt. Hun har fuldstændig ret.

Bertel Haarder (V)
MF, fhv. kulturminister

Putin er en satan, en hæslig, modbydelig, samvittighedsløs djævel, men han har ikke forringet hendes violinspil. Han har ikke kunnet gøre russiske romaner og musik ringere.

Han har ikke forringet Tolstojs ”Anna Karenina”, der netop igen er blevet oversat til dansk. Tjajkovskijs ”Nøddeknækkeren” er en vidunderlig del af danskernes julefejring. Tusinder af elever på Askov Højskole husker forstander Knud Hansens foredrag om Dostojevskijs ”Brødrene Karamazov”, der også netop er blevet oversat igen.

I Rusland cirkulerer en vittighed om Tolstojs storværk ”Krig og Fred”, der nu ifølge folkeviddet har fået ændret titlen til ”Den ”særlige militære operation” og fred”, efter at brugen af ordet krig ifølge Putins vanvittige lov nu kan straffes med op til 15 års fængsel!

Som en anden vittighed, der cirkulerede efter Sovjets sammenbrud i 1991: ”Tidligere vidste man, at alting var løgn. Nu er det ikke til at vide, hvad man skal tro!”

Vi skal ikke undervurdere russernes evne til at lægge distance til deres magthavere, som de altid har gjort. Ellers kunne de ikke overleve århundreders undertrykkelse. Tænk på Solsjenitsyns ”Gulag Øhavet” om Stalins vidtstrakte net af koncentrationslejre, hvor enhver uden grund kunne rådne op, fryse eller sulte ihjel.

Vi, der er ansvarlige for nogle af de danske kulturinstitutioner, skal huske at skelne nøje mellem på den ene side samarbejde, der direkte eller indirekte gavner russiske statsinstitutioner og dermed den russiske regering, og på den anden side samarbejde, der alene går ud på at møde mennesker, herunder kunstnere og forfattere.

Vi skal huske at skelne nøje mellem samarbejde, der direkte eller indirekte gavner russiske statsinstitutioner og samarbejde, der alene går ud på at møde mennesker, herunder kunstnere og forfattere.

Bertel Haarder (V)
MF, fhv. kulturminister

Vi kan godt tillade os at stille som betingelse, at de fordømmer krigen i Ukraine, men de skal have lov at svare i et lukket rum, så de ikke sætter hele familiens fremtid på spil. Vi har jo brug for dem som ambassadører for det frie Vesten, som Putin hader.

I Nordisk Råd har vi accepteret balternes forståelige krav om at lukke Østersørådet for den russiske Dumas Putin-nikkedukker. Men det sker ved, at der ikke holdes møder, og ved, at alle vi andre mødes i et nyt forum. Om nogle år får vi forhåbentlig igen brug for et mødested.

Den nye buste af Tjajkovskij skal selvfølgelig blive stående på Det Kongelige Teater. Og Borodins ”Fyrst Igor” bliver forhåbentlig sat op igen. Vi skal skelne mellem statmagt og mennesker. Det skulle ikke være så svært i Grundtvigs fædreland.