Bibliotekschef: Læsning er for vigtigt til svinkeærinder for bibliotekarerne

REPLIK: Med en befolkning, der læser mindre og mindre, er det vigtigt, at bibliotekarerne fokuserer på at formidle god litteratur uden at skulle bruge tid på alt muligt andet, mener bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk Kommune Jeppe Bjørn.

Af Jeppe Bjørn
Kultur- og bibliotekschef, Lyngby-Taarbæk Kommune

Niels Frid-Nielsen havde på Altinget i går et debatindlæg om bibliotekarernes rolle i fremtidens lokalsamfund. Baggrunden var, at Bibliotekarforbundet er i færd med at skifte navn til ”Forbundet Kultur og Information”. Navneskiftet gav anledning til en række betragtninger om biblioteksudviklingen generelt og en profeti om, at bibliotekarerne er i fare for at blive vor tids typografer – læs: en faggruppe, som ikke i tide indså, at de var blevet overflødige.

Baggrunden for navneskiftet må fagforeningen selv svare på, men visse synspunkter i artiklen vil jeg gerne udfordre, nemlig hvad bibliotekerne og deres medarbejdere skal lave nu og i fremtiden.

I dag står vi som samfund med en befolkning, som læser mindre end tidligere, og vi ved samtidig, at gode læsefærdigheder er en forudsætning for, at man som borger kan uddanne sig og skabe en tilværelse, hvor man forsørger sig selv. Og det er blandt andet, fordi bibliotekerne for snart ti år siden begyndte at gøre dét, som Niels Frid-Nielsen efterlyser: at bruge tiden på alt muligt andet end at formidle litteratur.

Vi har brug for læsende børn
Når Niels Frid-Nielsen skriver, at bibliotekarerne skal forlade skrivebordene og i stedet facilitere danskernes møde med ny teknologi og tage aktivt del i lokalsamfundet, så føler man sig som bibliotekschef hensat til år 2010. Det år kom rapporten ”Folkebibliotekerne i videnssamfundet”, og den blev startskuddet på et årti, hvor bibliotekarerne ikke længere skulle formidle litteratur, men snarere facilitere fællesskaber og teknologiforståelse.

Der blev indkøbt 3D-printere, etableret ”makerspaces” og afholdt kurser for borgerne i it. Faktisk har mange af landets bibliotekarer lige siden dengang haft travlt med at løse alle mulige andre opgaver end at udlåne bøger – alt imens udlånstallene er faldet år efter år.

Vi ved i dag, at der er en række påviste positive sociale og sundhedsmæssige effekter af læsning, som gør, at vi som samfund har brug for, at læseindsatsen over for både børn og voksne tages alvorligt.

Folkeskolerne arbejder i disse år hårdt på at stimulere børnenes læsefærdigheder, mens næsten hver femte voksne dansker aldrig læser en bog. Det er hér, bibliotekarerne bør fokusere deres indsats, og ikke på at på at løse opgaver, som med fordel kan løses af frivillige, oplysningsforbund med flere.

Landets mest besøgte kulturinstitution
Indsatsen for at fremme læseglæde og læsefærdigheder er en afgørende forudsætning for, at Danmark kan bevare sin konkurrenceevne i fremtiden, og heldigvis har en lang række kommuner for længst indset, at det er hér, biblioteksindsatsen skal ligge.

I indlægget skiver Niels Frid-Nielsen at befolkningen entydigt er ved at bevæge sig fra papir til skærm. Det er korrekt, at den digitale læsning er stigende, men den trykte bog og fysiske materialer stod i 2018 stadigvæk for 29,8 millioner udlån. Der blev udlånt 3,8 millioner e-bøger og digitale lydbøger.

I Lyngby-Taarbæk kommune steg bogudlånet af trykte bøger med næsten 14 procent i 2019, og den udvikling kan genfindes i flere af de kommuner, som ikke har plantet deres bibliotekarer foran en 3D-printer eller i et ”makerspace”.

Det er rigtigt, at teknologiforståelse er en central færdighed i vores samfund, men gode læsefærdigheder er i de fleste tilfælde en forudsætning for at kunne uddanne og efteruddanne sig. Og hér er der ikke så mange andre end bibliotekaren eller litteraturformidleren, som kvalificeret og uafhængigt kan formidle gode læseoplevelser, når først folkeskolen har sluppet grebet i en.

Bibliotekernes arbejde med dannelse og læsning er i dag tæt koblet til digitale platforme. Det er et uomgængeligt faktum. Det er også et uomgængeligt faktum, at folkebibliotekerne med 37,6 millioner besøgende i 2018 stadig er landets mest besøgte kulturinstitution. De fleste af de mange besøgende gik ud ad døren med en trykt bog – tit og ofte på baggrund af mødet med en engageret bibliotekar.

Forrige artikel Bosse til direktør: Regulering af politiske reklamer udelukker ikke transparens Bosse til direktør: Regulering af politiske reklamer udelukker ikke transparens Næste artikel Generalkonsul: Genforeningen i 1920 blev et værn mod isolering og populisme Generalkonsul: Genforeningen i 1920 blev et værn mod isolering og populisme
Lars Werge bliver ny formand for Danske Biografer

Lars Werge bliver ny formand for Danske Biografer

NAVNE: Tidligere formand for Journalistforbundet, Lars Werge, bliver direktør i brancheforeningen Danske Biografer. Han skal sørge for, at Danske Biografer markerer sig i debatten.