Biblioteksformand: Biblioteksloven trænger til en revision

Af Pia Henriette Friis
Formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Koldingbibliotekerne

En ny bibliotekslov bør være mindre samlingsorienteret og mere relationsorienteret, og det bør indskrives som et selvstændigt punkt, at bibliotekerne skal arbejde for at fremme læselysten.

Siden år 2010 er antallet af udlån af materialer faldet med godt 20 procent. Det har for nylig fået kritikere som CEPOS og Ole Münster, der er forfatter til bogen ”Bibliotekernes krise – vejen til en ny lokal kulturpolitik” (2017), til at sætte spørgsmålstegn ved bibliotekernes legitimitet og eksistensberettigelse. Jeg mener, at kritikken baserer sig på en række misforståelser.

Udlån af materiale har aldrig været formålet
For det første har udlån af materialer aldrig været formålet med bibliotekerne, men blot et middel til at opnå det egentlige formål, der står beskrevet i biblioteksloven, nemlig ”at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”. Bibliotekerne er i dag meget mere end blot materialesamlinger.

Bibliotekerne arbejder for at skabe kritiske borgere, der kan navigere i informationshavet og forholde sig nuanceret til den information, de møder. Vi arbejder for at skabe demokratiske borgere, der aktivt deltager i en sund debatkultur, hvor uenigheder kan mødes i respekt for hinanden, og hvor vores eget verdensbillede udfordres. Vi arbejder for at skabe kulturelle borgere, der møder kunsten og kulturen – ikke blot igennem udlån – men også ved live-arrangementer. Og vi faciliterer læring i tæt samarbejde med uddannelsessektoren.

Flere borgere låner materialer
For det andet er der ikke noget, der tyder på, at vi kommer til at opleve samlingsløse biblioteker. Selvom det fysiske udlån fortsat falder, så er det digitale udlån i kraftig fremgang. Interessant er det også, at antallet af aktive lånere ifølge Danmarks Statistik er steget med 9 procent fra 2010 til 2015.

Jeg er hverken enig i, at bibliotekerne befinder sig i en krise, eller at bibliotekerne skal have mere fokus på samlingerne, end de har i forvejen. Bibliotekerne skal derimod have endnu stærkere fokus på deres brugere, borgere og veldefinerede målgrupper, som benytter sig af bibliotekernes frie rum og mangeartede tilbud.

Pia Henriette Friis
Formand for Bibliotekschefforeningen og chef for Koldingbibliotekerne

Der er med andre ord flere borgere, der låner materialer på bibliotekerne end tidligere. I mine øjne er det ikke vigtigt, om der er tale om fysiske eller digitale udlån. Det afgørende er, at det er den rette information til den pågældende borger.

For det tredje mener jeg ikke, at man bør måle bibliotekers legitimitet ud fra antallet af udlån, men derimod ud fra, hvor mange borgere bibliotekerne betyder noget for, og hvad bibliotekerne betyder for dem. Vi kunne i 2015 fortælle om et rekordår med hele 38 millioner brugere.

Bibliotekerne er ikke i krise
Ole Münster skriver i Altinget 5. januar 2018, at ”fokus på samlingerne er bibliotekernes vej ud af krisen”. Jeg er hverken enig i, at bibliotekerne befinder sig i en krise, eller at bibliotekerne skal have mere fokus på samlingerne, end de har i forvejen. Samlingerne er blot ét del af bibliotekernes samlede tilbud.

Bibliotekerne skal derimod have endnu stærkere fokus på deres brugere, borgere og veldefinerede målgrupper, som benytter sig af bibliotekernes frie rum og mangeartede tilbud. Bibliotekerne skal dyrke det relationsorientererede, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at de samtænker borgerservice, medborgerhus, fritid, lektiehjælp, frivillighed og turistinformation med mere. Dette er ikke en svaghed, men en styrke, som jeg mener, bør afspejles i en ny bibliotekslov.

Bibliotekerne skal fremme læselyst
Det er dog ikke ensbetydende med, at bibliotekerne i fremtiden bør have mindre fokus på læsning. En ny undersøgelse, Børns læsning, fra tænketanken Fremtidens Biblioteker viser blandt andet, at piger i skolealderen læser mindre end tidligere, og ifølge den internationale læseundersøgelse Pirls 2016 er læsefærdighederne hos landets 4. klasses-elever det dårligste i ti år. Bibliotekerne har en vigtig rolle at spille her.

Undersøgelser viser nemlig, at biblioteksbrug som barn øger sandsynligheden for at tage en uddannelse efter folkeskolen med syv til ni procent. Samtidig vurderer 93 procent af befolkningen, at bibliotekerne er med til at øge børns læselyst, mens 74 procent svarer, at biblioteker har været til hjælp i forhold til skole og uddannelse (Moos-Bjerre 2011).

Hvor folkeskolens opgave er at lære børn at læse, er bibliotekernes opgave at vække læselyst og skabe læsere. Jeg mener derfor, at en ny bibliotekslov med fordel kunne hente inspiration i den (nye) hollandske bibliotekslov fra 2015, hvor det er blevet indskrevet som et selvstændigt punkt, at bibliotekerne skal ”fremme læselysten”.

Både en kultur- og velfærdsinstitution
Jeg er fuldstændig enig med Ole Münster i, at bibliotekerne skal holde sig til sine kerneydelser, som blandt andet er litteraturformidlingen. Men det er væsentligt at forstå, at arbejdet med for eksempel at formidle litteratur har flere formater end tidligere, og derfor får formidlingen af litteraturen andre udtryk, som nogle muligvis forveksler med, at bibliotekernes aktiviteter ikke har rod i bibliotekernes kerneopgaver.

Jeg kan give et konkret eksempel på et nyt formidlingsformat. Kolding Kommune har iværksat et tværgående samarbejde, hvis formål er at hjælpe stressramte tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er fire samarbejdspartnere: Musikskolen, som bidrager med musikforløb; Kunstmuseet Trapholt, som bidrager med billedkunstforløb; Jobcentret, som bidrager med ekspertise i forhold til målgruppen; og Koldingbibliotekerne, som bidrager med litteraturen i form af et anerkendt og gennemprøvet koncept, der er kaldet Guidet Fælleslæsning.

De forskellige samarbejdspartnere medbringer altså hver deres kernekompetence. Hvis litteraturen kan være medvirkende årsag til af afhjælpe stress, og man lokalpolitisk ønsker det, så er det er opgave for bibliotekerne. Elsebeth Tank beskriver blandt andet folkebiblioteket som kultur- og velfærdsinstitution i sin bog fra 2017, Nye måder at være bibliotek på.