Billedkunstnere: Anerkend kunstnerisk arbejde som rigtigt arbejde

DEBAT: Billedkunstnere er ofte dårligt stillede i forhold til dagpenge, mens deres sammensatte indkomster kan give problemer med Skat. Men kunstnere bør være omfattet af de samme basale sikringsordninger som resten af samfundet, skriver Klaus Pedersen, Billedkunstnernes Forbund.

Af Klaus Pedersen
Sekretariatsleder, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

En gravid kunstner, der ikke har ret til barselsdagpenge. En internationalt anerkendt kunstner, der af Skat stemples som 'hobbykunstner' og ender med en uoverskuelig stor skattegæld.

Kunstnere, der helst skal holde sig friske og rørige, da mange ikke er berettiget til sygedagpenge. For ikke at glemme alle de kunstnere, der hver dag arbejder gratis med at realisere udstillinger på kunstinstitutioner, hvor alle andre involverede får løn, feriepenge og pension – og hvor kunstnernes arbejde tiltrækker titusinder af besøgende og genererer millionindtægter i kultursektoren.

Sådan ser virkeligheden ud i dag for professionelle billedkunstnere, der ligesom andre såkaldt ’atypisk ansatte’ falder mellem stolene i et stift og utidssvarende arbejdsmarkedssystem, der trænger gevaldigt til at blive ført up to date.

Reglerne er ikke fulgt med udviklingen
I dag bliver der flere og flere ’frie fugle’ på arbejdsmarkedet – ikke kun kunstnere, men også freelancere og projektansatte inden for for eksempel kommunikation og projektledelse. Men arbejdsmarkedsreglerne er ikke fulgt med udviklingen.

Kunstnerne udgør en super dedikeret og hårdtarbejdende faggruppe, som knokler for at skabe kunstoplevelser, der udvider verden for os andre. Men de er ikke omfattet af de samme basale sociale sikringsordninger, som gælder i resten af samfundet.

Problemet er, at kunstneres indkomst ofte er sammensat af indtægter fra både freelancehonorar, legater og selvstændig virksomhed. Det stiller dem dårligt i forhold til f.eks. syge- og arbejdsløshedsdagpenge.

Desuden giver de sammensatte kunstnerindkomster ofte problemer i forhold til Skat. Systemet er simpelthen ikke gearet til de arbejdsvilkår, der gælder for kunstnere og andre atypisk ansatte.

Her er et par eksempler på, hvordan kunstnere kommer i klemme i arbejdsmarkedsreglerne – hentet fra mit daglige arbejde i Billedkunstnernes Forbunds medlemsrådgivning.

Ikke berettiget til barsel
En ung kvindelig kunstner er gravid og nærmer sig barslen. Hun har inden barselsperioden arbejdet fuld tid med sin kunst, samtidig med at hun tjener til huslejen dels som handicaphjælper, dels som assistent for en anden kunstner.

Hendes uro og bekymring er stor, da det i ottende måned går op for hende, at hun trods sit fuldtidsarbejde ikke er berettiget til barselsdagpenge. Det skyldes, at hun ikke opfylder kravene om at have været beskæftiget i mindst 120 timer i 13 uger før barselsorlovens begyndelse. Hendes problem er, at hun – ligesom mange andre kunstnere – arbejder som både lønmodtager og selvstændig.

Men i dagpengesystemet kan de to typer indtægter ikke lægges sammen. Desuden tæller legater almindeligvis heller ikke med i opgørelsen over de indtægter og arbejdstimer, som danner grundlag for at få barselsdagpenge.

Internationalt anerkendt "hobbykunstner"
Fra den anden ende af en kunstners arbejdsliv: En ældre, internationalt anerkendt billedkunstner har fået statens livsvarige kunstnerydelse som anerkendelse for sit livslange kunstneriske virke. Hans arbejde har inspireret flere generationer af kunstnerkolleger, og han har udstillet på en lang række anerkendte museer herhjemme og i udlandet.

Men han tjener stort set intet, for de fleste af hans værker kan ikke sælges: Hans praksis består hovedsageligt af midlertidige værker i det offentlige rum, performances og aktioner.

Eftersom han ikke har tilstrækkeligt høje indtægter i sin kunstneriske enkeltmandsvirksomhed, beslutter Skat, at han er ’hobbykunstner’ i skattemæssig henseende. Derfor har han ikke ret til at trække udgifter til materiale produktion af værker fra i skatteregnskabet, sådan som han ellers har gjort det på selvangivelsen i en årrække.

Statens livsvarige kunstnerydelse regnes ikke som en indtægt i hans kunstneriske virksomhed, vurderer Skat. Det på trods af, at kunstneren netop blev tildelt kunstnerydelsen på grund af sit kunstneriske arbejde og med henblik på, at han kunne fortsætte sit kunstneriske virke. Han er 70 år gammel og står nu tilbage med en skattegæld på en halv million kroner.

Bedre arbejdsvilkår giver samfundsøkonomisk gevinst
I Billedkunstnernes Forbund arbejder vi for, at der rettes op på problemer som disse, der går på tværs af kultur- skatte- og arbejdsmarkedspolitikken. Udgangspunktet for et sådant politisk arbejde kunne være en udredning af kunstneres sociale og økonomiske vilkår i stil med en udredning foretaget af den norske regering i 2015.

Ud fra et lighedsmæssigt synspunkt er det oplagt, at kunstnernes arbejdsvilkår bør forbedres. Men også ud fra en samfundsøkonomisk kalkule er der meget at vinde ved at sikre kunstnere fair arbejdsvilkår – et velfungerende kunstliv er afgørende i et samfund, der skal leve af sine gode idéer og innovationsevne i en globaliseret tid.

Mette Bock bør gå forrest
Sidste år nåede debatten om kunstnervilkår da også helt ind i folketingssalen til en forespørgselsdebat rejst af SF, men problematikken blev dengang afvist af daværende kulturminister Bertel Haarder (V).

Nu har kulturminister Mette Bock (LA) chancen for at gøre en forskel. Gå forrest og medvirk til, at kunstnere får fair arbejdsvilkår. Ikke kun for kunstnernes skyld, men for hele samfundets.

Forrige artikel Skuespillere: Hvis vi skal være fleksible, skal systemet også være fleksibelt Skuespillere: Hvis vi skal være fleksible, skal systemet også være fleksibelt Næste artikel Ny debat om arbejdsvilkår i kunstbranchen Ny debat om arbejdsvilkår i kunstbranchen
  • Anmeld

    Pernille Josephine Franseska Struer · Kunstner/Designer/Foredragsholder

    Respekt for kunsten.

    Super relevant og fint indlæg Klaus Pedersen her kommer med. Der efterlyses mere kreativitet i skoler instutioner og organisationer. Der efterlyses innovation så vi kan være konkurence dygtige i erhvervslivet. Politikerne og erhverslivet har fået øjnene op for at der er brug for kreative kræfter. alle ønsker udvikling og åbne muligheder for fremtiden - og skal handling følge ordene til dørs, skal der ruskes op i vores hidtil rigide sytem. kunsten skal op på scenen og spille en central rolle - ikke kun som nydelse for beskuren, men i høj grad også som anerkendelse af den udøvende kunster. Bedre løn, bedre vilkår, ja i virkeligheden blot samme vilkår som øvrige arbejds bidragere. Vil vi kunsten og kreativiteten. bør smidigheden som er grundvilkårene i kreativ skabelse, smitte af ind på gangene. På Christianborg, kommunerne, institutionerne og organisationerne. Så dejlig velkommen artikel - tak for den.

  • Anmeld

    Martin Skovgaard Nielsen · Programmør

    Blæse og have mel i munden

    Du vil altså gerne have alle fordelene ved at være selvstændig og lønmodtager, men ikke ulemperne ved nogle af dem?

    Dårligt stillet? Bare jeg som programmør kunne få "livslang programmørydelse". Mere vil have mere !!!

    "Men han tjener stort set intet, for de fleste af hans værker kan ikke sælges"

    Altså, hobbykunstner som primært lever af statens støtteopkøb.

  • Anmeld

    Anders Moseholm

    - en kort kommentar

    Hej Martin - ..en generel iværksætterydelse fx i 2 år osse for programmører ville da være rigtig interessant - måske kunne det genere et sprudlende kreativt vækstlag i Danmark, hvor man kunne eksperimentere og udvikle ideer og ikke kun skulle kunne tænke på, om det kunne 'betale sig'. Kunstnere arbejder jo netop med en slags forskning og udvikling. Det er desværre sådan, at bare fordi noget har høj kunstnerisk kvalitet, så er det ikke sikkert, det har kommerciel værdi og kan sælges. Derfor kan det jo godt være, at den forskning billedkunstnere udøver har stor værdi - også for samfundets borgere. De værker som kunstnerne udvikler er resultater af deres forskning. Når jeg ser en god udstilling, oplevet jeg at blive beriget åndeligt og dannelsesmæssigt. Det kan få mig til at tænke over det liv jeg lever, over hvilket samfund vi lever i og hvilket samfund, jeg gerne vil leve i. Vedr den livsvarige ydelse (som jeg fornemmer, du synes er dybt uretfærdigt,)- De få kunstnere jeg kender der får den livsvarige ydelse får langt mindre end de ville ha fået på bistandshjælp. Det livsvarige er bare mere værdigt end bistand. Den er også indtægtsreguleret og desuden er det forbeholdt nogle meget få udvalgte kunstnere, der udpeges pga en stor indsats i et langt liv i kunstens tjeneste. Det lyder meget flot, når man siger livsvarig ydelse, men det ville nok være noget dyrere for samfundet, hvis kunstnerne skulle have bistand istedet. Men jeg er helt enig, i at man også må acceptere ulemperne ved at være selvstændig og tak til Klaus for et godt indlæg

  • Anmeld

    Martin Skovgaard Nielsen · Programmør

    En kortere kommentar

    "en generel iværksætterydelse fx i 2 år osse for programmører ville da være rigtig interessant"

    Ja, så kunne programmører gå og fede den i 2 år på skatteydernes regning.

    "Kunstnere arbejder jo netop med en slags forskning og udvikling. "

    Forskning....LOL

    "Det er desværre sådan, at bare fordi noget har høj kunstnerisk kvalitet, så er det ikke sikkert, det har kommerciel værdi og kan sælges. Derfor kan det jo godt være, at den forskning billedkunstnere udøver har stor værdi"

    Tydeligvis ikke.

    "Når jeg ser en god udstilling, oplevet jeg at blive beriget åndeligt og dannelsesmæssigt. "

    Fint, så betal markedsprisen for det.

    "De få kunstnere jeg kender der får den livsvarige ydelse får langt mindre end de ville ha fået på bistandshjælp. "

    Jeg får ingenting. Så undskyld hvis jeg ikke har ondt af dem fordi at de får en ydelse uden at røre en finger.

    "men det ville nok være noget dyrere for samfundet, hvis kunstnerne skulle have bistand istedet."

    De skal da ikke have bistand. Hvad er det for en tankegang. De skal sgu da finde sig et arbejde.







  • Anmeld

    Anders Moseholm

    Tankegang

    Hvad er det for en tankegang spørger du ?
    Jeg kunne spørge dig om det samme.
    .
    Synes du ikke kunstnerne bidrager med noget ?
    Synes du udbud og efterspørgsel er det eneste parameter et samfund, skal prioritere sine værdier udfra ?

    Du synes åbenbart det er særligt attraktivt at være på bistand. Min parallel til bistandsydelsen skyldes, at du anfører den livsvarige ydelse, som noget man kan gå rundt og 'fede' den på. Der er masser af kunstnere, der har arbejde og laver deres kunst ved siden af. Det passer simpelt hen ikke, at man som kunstner bare kan leve af statsstøtte. Vores menneskesyn er nok meget forskelligt. Jeg tror jo, at mennesker er fyldt med skabertrang, livslyst og socialt engagement, hvor jeg fornemmer du ser grundlæggende et menneske styret af hvad der grundlæggende kan betale sig rent økonomisk, så man kan komme til at 'fede' den på den nemmeste måde.

  • Anmeld

    Martin Skovgaard Nielsen

    Menneskesyn

    "Synes du ikke kunstnerne bidrager med noget ? "

    Hvis de ikke kan sælge det de producerer, så nej. Som alt andet, så er det markedet der bør vurdere om man leverer værdi.

    "Synes du udbud og efterspørgsel er det eneste parameter et samfund, skal prioritere sine værdier udfra ?"

    Jeg mener at man skal prioritere arbejdskraft ud fra de kriterier. Jeg mener ikke at jeg skal betale for at andre kan klatte med maling eller proppe lort på dåser og hvad "kunstnere" nu ellers finder på at ligegyldigheder.

    "Du synes åbenbart det er særligt attraktivt at være på bistand. "

    Det har jeg på ingen måde skrevet. Stop dine stråmænd.

    "hvor jeg fornemmer du ser grundlæggende et menneske styret af hvad der grundlæggende kan betale sig rent økonomisk, så man kan komme til at 'fede' den på den nemmeste måde."

    Mit "menneskesyn" i mangel af et bedre ord er at folk er forskellige. Nogle går meget op i penge, andre mindre. Men over en bred kam er det 100% sådan at penge påvirker vores adfærd.
    Hvis ikke penge påvirker adfærd, så kan vi jo fjerne al støtte til kunst og få samme kunst alligevel. Lyder som en god deal.



  • Anmeld

    Anders Moseholm

    Hvad kan betale sig

    Har jeg forstået dig rigtigt, at du synes ikke, der er forskel på, hvordan et samfund og en forretning skal drives. ?
    Er den kommercielle værdi er den eneste eller den væsentligste drivkraft ?
    Det er klart, at økonomi påvirker menneskers måde at handle på , men det er bare ikke en særlig drivkraft for at vælge at arbejde med kunst. Der er godt nok mange andre veje, man så kunne vælge, der bedre ku betale sig . Det er klart, at man som kunstner selv må tage ansvar og finde ud af, hvordan må få det økonomiske til at hænge sammen. Men jeg kender faktisk ikke nogen professionelle kunstnere, der ikke tager deres fag seriøst og prøver at indse også de økonomiske realiteter. Spørgsmålet er vel også, om det økomiske incitament i et samfund er meget nemt at se, men at vi som samfund har mere har brug at kunne forklare prioriteringen af de såkaldte bløde værdier. Eller er det i din optik kun en privat sag og ikke en samfundsdiskussion.?
    Jeg tror, jeg stadig har en vision om et menneskeligt samfund med
    høj dannelse og kulturelle værdier, som man nogle gange fra samfundet værdsætter og støtter. Ligesom man også skal værdsætte, når alle mulige andre fagområder i samfundet arbejder med at ny udvikle, eksperimentere og gå til grænsen, for at se om der kunne findes nye og andre måder, vi kunne gøre tingene endnu bedre på. Ja hvis al støtte til kultur blev fjernet ville jeg stadig tage på mit arbejde i mit værksted, men jeg ville synes, jeg levede i et fattigere samfund .

  • Anmeld

    Martin Skovgaard Nielsen

    Svar: Det som folk vil betale for....

    "Det er klart, at økonomi påvirker menneskers måde at handle på , men det er bare ikke en særlig drivkraft for at vælge at arbejde med kunst"

    Det er også fint. Så kan man lave kunst, som hobby. Det er ikke en menneskeret at leve af at lave kunst.

    "Ja hvis al støtte til kultur blev fjernet ville jeg stadig tage på mit arbejde i mit værksted, men jeg ville synes, jeg levede i et fattigere samfund . "

    Der ville helt sikkert stadig være kunst. Og det ville i højere grad være kunst folk ville ønske at se og betale for. Og der ville garanteret være mindre "doven" kunst. Altså sådan noget med at svejse noget skrot sammen og kalde det et "værk".

  • Anmeld

    Anders Moseholm · Doven kunst

    At kalde det et værk

    Jeg ved ikke, hvem der taler om, at det er 'en menneskeret at leve af at lave kunst.' - ii hvert fald kke mig.
    Mht det du kalder 'doven kunst' dvs Svejse skrot sammen og kalde det et værk. ....så kunne det være en interessant at høre dig, hvordan kunst skal se ud for at være 'rigtig kunst', men Martin jeg tror, jeg stopper her, - håber alligevel, at det har kunnet betale sig at prøve indgå i en dialog - jeg har nogle deadlines, der skal overholdes, så jeg kan betale huslejen ☺️

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Poulsgaards eft.

    Det er vel et spørgsmål om arbejde m. kunst nogensinde har været bredt anerkendt? Derfor er det så katastrofalt at musiske fag er blevet nedprioriteret i skolerne, samt at de gøres til afslapnings- og underholdningsfag!
    Jeg mindes et feriejob på en restaurant, jeg havde som konservatorielev. Jobbet bestod i at sidde i en kage-bar og efterkomme gæsternes ønsker (de endte ofte m. "2 linser, tak"). I forhold til den daglige kamp med mit instrument, ren svir. Men for en af tjenerne så det modsat ud! Han spurgte mig om ikke det var lidt sjovt for mig at prøve at bestille noget rigtigt frem for bare at sidde og spille?
    At respektere andet end ens eget er vist ikke alment udbredt!

  • Anmeld

    Line Rosenvinge · Kunstfaglig debattør

    Kulturliv og prekariat

    Martin, dette er også relevant for dig som freelance programmør. Selvstændige/projektansatte kunstnere og kulturarbejdere har længe været sårbare, men det voksende prekariat, de ufrivilligt løsansatte, gør det endnu mere aktuelt for stat og samfund at sikre rimelige vilkår for hele arbejdsstyrken.

  • Anmeld

    Jesper Veiby · jurist

    Klynk ;-)

    Jeg fatter ikke helt præmisserne for indlægget!

    Der er utallige, som spiller fodbold. Nogle få af dem kan leve af det. Skal staten så sikre resten på en eller anden måde at kunne leve af det, folk åbenbart ikke vil betale dem for? Øh! Jeg skriver bøger, men kan ikke (pt.) leve af det. Jeg synes, jeg lægger meget energi i at skrive bøger. Jeg synes faktisk, jeg på en eller anden måde "fortjener" at kunne leve af det. Men jeg går trods alt ikke af den grund op i "forfatteres vilkår" sådan i almindelighed, og der skal nok fortsat blive skrevet bøger, også af folk, som ikke kan leve af det.

    Hvorfor kan kunstnere ikke have et fuldtidsjob og lave kunst i fritiden? Der er rigtig, rigtig mange skribenter, der er skribenter i deres fritid. Eller politikere, som engagerer sig politisk ved siden af et job. Fodboldtrænere for lilleputter, som gør det i deres fritid. Præster i mindre kirker, som prædiker ved siden af et fuldtidsjob. Musikere, der spiller i et band i fritiden. Vi kunne blive ved...

    Jeg har det - helt oprigtigt! - fint med, at der er kunstnere, som lever og ånder for kunsten. Man er bare nødt til at erkende, at det kun er en lille promille, som kan leve af kunst, ligesom det kun er en lille promille, der kan leve af at spille fodbold.

    Der er en lille (!) pointe med de stive arbejdsmarkedsregler. Men der er jo ikke noget, som forbyder folk at ansætte kunstnere i fast ansættelse. Og kan man ikke få en sådan, så kan man vælge at blive selvstændig/freelancer. Ligesom forfattere, musikere osv. igen igen. Er man selvstændig, arbejder man på godt og ondt på en anden måde end som fastansat. Det kan man vel ikke klage over. Men kunstneren behøver jo ikke forsøge sig som selvstændig. Han/hun kan jo godt nøjes med kunsten som en hobby, eller hvad?

    Nå ja, så er der det forargelige med "hobbyvirksomheden", hvor der ikke kan anerkendes fradrag. Hør nu her, det bliver ikke en hobbyvirksomhed, fordi man har en lillebitte omsætning på f.eks. 5.000 årligt. Det bliver bedømt som en hobbyvirksomhed, hvis man år efter år forsøger at trække udgifter fra, uden udsigt til indtægter. Så er det nemlig pr. definition ikke et erhverv, men en hobby, ligesom frimærkesamleren eller faldskærmsudspringeren ikke kan trække sine udgifter fra.

    Men er det ikke forargeligt, at man kan være "internationalt anerkendt" og stadig blive betragtet som en hobbykunstner rent skatteteknisk. Well, jeg er sikker på, der er folk, som er nationalt eller internationalt anerkendte indenfor et eller andet snævert felt, f.eks. som bassist indenfor death metal scenen eller som finalist i EM i Scrabble eller noget. De kan altså heller ikke trække en masse udgifter fra, uden der er indtægter.

    Jeg kan faktisk rigtig godt lide kunst. Noget kunst i hvert fald. Men stop det klynk. Kunstnere fortjener vel ikke andre og bedre vilkår end alle andre?

  • Anmeld

    Ete Forchhammer · Musiker

    Boomerang-klynk

    Jesper Veiby, hvem klynker her og hvorfor? Jeg har meget lyst til at sige til dig: stop det klynk over at der er noget du ikke forstår!
    Fx fordrede min profession 2-4 timers hjemmearbejde, hver dag, før jeg kunne gå på arbejde, som i øvrigt ofte var med arbejdstider fordelt fra morgen til sen aften. Hvor er det lige at du ville putte et almindeligt fuldtidsjob ind der?
    Beklageligt at du er blandt dem der sidestiller fodbold m. kunst. Ikke at en god fodboldspiller ikke har et særligt talent, men hvordan tror du at fx Firenze havde set ud i dag, hvis Medicierne havde satset på sport frem for på kunst? Hvorfor mon Anker Jørgensen så varmt anbefalede at læse bøger og gå på museer og udstillinger? Fordi han havde erfaret at kunst ikke kun er noget, man kan li'; kunst kan påvirke dig, flytte dig. Derfor er det også at kunstnere er mere farlige for diktatoriske regimer end "fodboldspillere".
    I øvrigt er det der bedes om i artiklen, at bli' fri for negativ særbehandling, samt at bli' respekteret i al almindelighed.
    Dette at man anerkendte en faglighed, kunne måske føre noget godt med sig for samfundet? Men det er en anden snak til en anden gang, måske...

  • Anmeld

    Jesper Veiby · cand.jur, praktiserende jurist, forfatter, politisk debattør, bogorm og musikelsker

    Tudekiks ;-)

    @Eta
    Det er sagt med et glimt i øjet, men der er også en reel pointe bag.

    Jeg kan sagtens forholde mig til, at man kan stå i et limbo, hvor begge dele tager meget tid. Men masser af mennesker har stået i et tilsvarende valg: Skal jeg satse fuldt ud på f.eks. tværfløjte, dressurridning, kajakroning eller skal jeg skalere ned og gøre det til en hobby/interesse og i stedet ernære mig på anden vis. Hvis din profession tager så meget tid, at du ikke har tid til et job, men samtidig giver dig så lidt, at du ikke kan leve af det, så må det velmenende råd da være at finde en anden profession? Det bør du ikke blive fornærmet over!

    Jeg er sådan det heller ikke uenig i, at kunst kan påvirke samfundet. Men det helt principielle spørgsmål er, om/hvorfor samfundet skal sponsorere én gruppe mennesker til at påvirke samfundet i en bestemt retning (gerne i en anden retning, end flertallet måske ønsker, og bestemt uden at samfundet blander sig i hvilken retning, kunstneren trækker). Ville du acceptere en omvendt verden? Hvor en borgerlig regering i et forlig oprettede 100 livstidsstillinger til skribenter/kunstnere, der ville agitere for DF'sk nationalisme? (NB. Jeg er ikke DF'er, men det er nu ofte centrum-venstre, der mener sig berettiget til at få offentlig støtte til at fremme bestemte/egne dagsordener).

    Du fangede heller ikke min pointe: Der er ganske enkelt IKKE nogen negativ særbehandling af kunstnere!!! Den selvstændige kunstner er stillet helt som andre selvstændige. Den fastansatte kunstner er stillet helt som andre fastansatte. Og den, som har kunsten som hobby/passion, er stillet helt som alle andre, der har f.eks. musik, sport, foto etc. som hobby/passion.

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Hulk

    Tak for tudekiksen. Jeg har aldrig rigtig forstået det udtryk som andet end "klap i, jeg gider ikke høre på dig og jeg gider i hvert fald ikke ta' dig alvorligt!" Nu tilføjer du et glimt i øjet, samt faktisk flere kommentarer, så jeg springer både kiksen og mit forkerte navn over (mht. det sidste ved jeg jo at det er så enkelt at det er indviklet...) mht. mit arbejdsliv gav det så stor tilfredsstillelse at jeg kunne tillade mig bare at være stødt over at min mand med en uddannelse svarende til min i længde tjente ca. det dobbelte af mig.

    Jo, samfundet bør støtte kunsten, dels fordi det kan betale sig, dels fordi samfundet har overtaget mæcenernes rolle. Men det handler IKKE om at samfundet skal styre kunsten, det er der vist ikke kommet noget værdifuldt ud af nogetsteds eller nogensinde. Om det så er derfor, bl.a., det hedder "de frie kunster"?

    Nej, jeg fattede ikke din pointe, at der ikke er nogen negativ særbehandling af kunstnere, når det nu var netop det, Klaus Pedersen havde beskrevet, ikke postuleret.

  • Anmeld

    Jesper Veiby · cand.jur, praktiserende jurist, forfatter, politisk debattør, bogorm og musikelsker

    Faktaresistent?

    @Ete (Beklager fejlen før ;-)
    Har samfundet overtaget mæcenernes rolle? Hvornår skete det? Hvem besluttede det? Har vi stemt om det? Mener du mon ikke blot, at efter din (subjektive) mening, så BURDE samfundet overtage mæcenernes rolle? Jeg er så nødt til at spørge, HVORFOR samfundet skal/burde overtage den rolle? Og hvor er causaliteten lige mellem kunsten og dens påståede følgevirkninger? Og gælder det al kunst? Billedkunst? Fotokunst? Kirkekunst? Litteratur? Rockmusik? Opera? Grafitti? Happenings? osv.

    Jeg ved, det må føles mærkeligt at debattere med nogen, som slet ikke anerkender oræmissen om, at kunsten er godt for samfundet, og derfor skal samfundet støtte den. Måske er det også mærkelig at debattere med en, som vitterligt godt kan lide kunst, litteratur og musik, men som ikke mener, staten skal støtte den slags med en eneste krone? I mine øjne er kunst en legitim, men subjektiv præference, og staten skal ikke støtte subjektive præferencer.

    Nå, tilbage til det faktaresistente fra overskriften... (Og det synes virkelig at være et problem her...)

    Nej, Klaus Pedersen har ikke "beskrevet", hvordan der er en negativ særbehandling, for den eksisterer slet ikke. Han har beskrevet, at når man er selvstændig/freelancer, så har man ikke samme barselsordninger som folk med "almindeligt" lønarbejde. Han har beskrevet, at hvis man ikke i længden har overskud i sin virksomhed, så kaldes den en hobbyvirksomhed af Skat, og så kan man ikke trække underskuddet fra.

    Der er ikke noget kontroversielt i dette, og det er slet ikke en forskelsbehandling af kunstnere, forstået sådan at (billed)kunstnere nægtes disse ting, mens selvstændige/freelance tolke, fotografer, oversættere, konsulenter mv. har disse i overflod.

    Det er måske nok en beskrivelse af "forskelsbehandlingen" mellem lønansatte og selvstændige, eller mellem virksomheder, som giver overskud, og virksomheder, som aldrig gør det. Men der er vel også visse forskelle, som gør at man ikke kan behandle grupperne ens? Jo, der er sikkert flere sygeplejersker, som er lønsatte, end der er selvstændige, og der er måske flere kunstnere, der er selvstændige end der er lønansatte. Men kunne der ikke også være nogle gode grunde til dette?

    Man kan naturligvis godt have den politiske holdning, at kunsten skal støttes. Og så kan vi andre til gengæld spørge "hvorfor i alverden det?" Det er fint nok. Debat er ok. Men at hævde en forskelsbehandling, hvor der ingen er, er faktaresistent og godt inde på "fake news" territoriet.

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Fine

    Så har jeg prøvet det med, at blive sat i forbindelse med udtrykkene faktaresistent og fake news. Men inden jeg kom så langt i teksten, havde jeg nu spurgt mig selv om vi overhovedet taler samme sprog? Vi har i hvert fald fundamentalt forskellige opfattelser af hvad der er vigtigt her i livet, samt af hvad der er politisk funderet. Jeg indrømmer gerne at principielt burde jeg forsøge at overvinde sprogbarrieren, men der har jeg altså en af mine brister... Orker det ikke mere... måske en anden gang?