Debat

Bryan Rice: Hvor er redningsplanen for den danske popmusik?

DEBAT: Mens der formentlig er lagt en redningsplan for P6 Beat og P8 Jazz, lader P7 Mix til at være røget i svinget. Det er katastrofalt, for kanalen står for en unik formidling af dansk popmusik, skriver musiker Brian Risberg Clausen.

Kanalen er særligt vigtig for de mindre artister, som ikke bliver spillet på de store kommercielle kanaler, skriver Brian Risbjerg Clausen.<br>
Kanalen er særligt vigtig for de mindre artister, som ikke bliver spillet på de store kommercielle kanaler, skriver Brian Risbjerg Clausen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Brian Risberg Clausen
Musiker under navnet Bryan Rice   

Hey, er der eventuelt en politiker, eller en i DR's ledelse, der gider hjælpe mig med, hvordan man tæller til otte?

En, to, tre, fire, fem, seks, syv og otte, ikke sandt?

P1-P5 er der styr på i DR radio. Men de sidste par dage er det eneste, jeg har set omtalt ud over dem, kun P6 og P8 – hvor blev lige P7 af i snakken om radioredningsmanøvren?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Befolkning, ny regering og DR's ledelse vil gerne se på at redde radiokanalerne, måske forlænge med et år til at starte med, men et eller andet sted i ligningen gik syvtallet tabt, og nu snakker ingen om det. 

Alle artikler udelader det i disse dage, og selv musikbranchens stemmer lader til at have glemt det. Jeg bliver af mit forbund forsikret, at hverken politikere eller musikbranche tænker i genrer, når de snakker om radio, public service og medieforlig, men ligemeget hvad synes jeg bare, det er mistænkeligt, at tallet syv forsvinder ud i den blå luft.

På P7 Mix finder vi en formidling af popmusikken, som ikke er andre steder: Dygtige og engagerede værter og kuraterede spillelister med en stor andel af danskproduceret popmusik.

Brian Risberg Clausen
Musiker under navnet Bryan Rice

Mange lyttere og et lille budget
Selv min datter på tre år ved, at syvtallet skal tælles med.

På Wikipedia står der endda: "7 (syv) er det naturlige tal mellem seks og otte. Det er et ulige tal og et primtal og regnes som et heldigt tal."

Hallo! Naturligt og heldigt! Selv kvælstof har atomnummer syv, og det kan vi  ikke leve uden – get the point?

Kan nogen fortælle mig, hvorfor popmusikken røg i svinget? Helt uden videre blev P7 Mix bare pludselig ikke nævnt, på trods af, at det er en meget vellidt kanal med mange lyttere og et budget, der er mindre end for eksempel P6's og P8's. 

I første halvår af 2019 havde P7 Mix i gennemsnit 490.000 ugentlige lyttere ifølge tal fra Kantar Gallup. P6 Beat havde 120.000, og P8 Jazz 100.000.

Er det her et udtryk for, at populærmusik ikke er lige så vigtigt, og måske endda ikke finkultur?

Det har DR jo før set sig gode nok til at definere. Hvorfor er det, at dansk popmusiks vigtigste talerør pludselig er tabu?

Pop og sjæl
Man taler om at redde kanalerne, fordi man vil sikre en kvalitetsformidling af dansk musik på DR, bibeholde forståelsen, indsigten og bredden i dansk musik, men popmusikken hører unægteligt med i den samling og skal ikke bare tales uden om. 

Det er en samlet helhed.

På P7 Mix finder vi en formidling af popmusikken, som ikke er andre steder: dygtige og engagerede værter og kuraterede spillelister med en stor andel af danskproduceret popmusik. 

Særligt vigtig er kanalen for de mindre artister, som ikke bliver spillet på de store kommercielle kanaler. Kanalen har en forpligtelse til at spille 42 procent dansk musik hver dag.

Den kvote bliver blandt andet brugt på nye, danske artister, som du ikke finder andre steder. 

Eksperimenterende på mange måder og endda hjemstavn for det prisvindende format "sangskriver".

Musik med pop og sjæl og uden reklamer. Helt unikt, hvis du spørger mig. 

Så nu spørger jeg: Kan vi få snakken tilbage på at redde P6, P7 og P8? Tak.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00