Dagbladene om mediestøtten: Drop smagsdommeriet

Af Thomas Rønnow
Direktør i Netværket Dagbladene

Personlige sym- og antipatier er imidlertid et forfærdeligt grundlag for uddeling af mediestøtte. Her nytter det ikke at uddele støtten til konkrete projekter, som støttes af de til enhver tid siddende magthavere i Folketinget. 

Thomas Rønnow
Direktør i Netværket Dagbladene

Mediestøtten virker. De danske dagblade leverer dagligt masser af nyheder, der dækker både lokale, regionale, nationale og internationale forhold. Faktisk stammer langt størstedelen af nyhederne fra dagbladene.

Mediestøtten er med til at sikre, at dagbladene fortsat kan holde magthaverne ansvarlige, ikke blot i forhold til Folketinget, men også på regionalt og lokalt niveau.

Jeg frygter, at en drastisk omlægning af mediestøtten vil få alvorlige konsekvenser for specielt de regionale og lokale dagblade, men også dele af de landsdækkende dagblade vil blive ramt. Det vil skade demokratiet, for hvem skal så holde magthaverne i ørerne i for eksempel Skive, Odense, Herning og Ringsted? Det vil samtidig skade sammenhængskraften i de mindre byer, hvor dagbladene er et naturligt samlingspunkt for borgerne i forhold til at få lokale nyheder.

Smagsdommeri virker ikke
Debatten om mediestøtte tager desværre alt for ofte udgangspunkt i sym- og antipatier. Det kan være i forhold til det konkrete emne, som en artikel vedrører eller artiklens forfatter. Det kan endvidere være i forhold til det udgivende medie.

Det er fuldt forståeligt, at både politikere og andre borgere har en holdning til artiklens indhold, forfatteren og/eller det udgivende medie. Det skaber debat, det skaber indsigt, og det fremmer demokratiet. Som de nylige eksempler på dette kan nævnes debatterne om ”Je suis Jalving” i Radio24syv og bloggernes bias i Berlingske.

Personlige sym- og antipatier er imidlertid et forfærdeligt grundlag for uddeling af mediestøtte. Her nytter det ikke at uddele støtten til konkrete projekter, som støttes af de til enhver tid siddende magthavere i Folketinget. Det vil være til skade for en kritisk presse, der netop har til opgave at bide magthaverne i haserne, når de er på afveje.

Det vil samtidig være umuligt at drive større redaktionelle virksomheder med store lønudgifter og et fast publikum, som for eksempel dagbladene, hvis støtten løbende skal tages op til debat og godkendes blandt et af politikernes nedsat panel.

Mediestøtte på et objektivt grundlag
Mediestøtten skal med andre ord gives på et objektivt og forudsigeligt grundlag, hvilket er en af styrkerne ved den nugældende mediestøttelov.

De overordnede, generelle krav til at få mediestøtte er i dag følgende:

• Det enkelte nyhedsmedie skal henvende sig til en bred kreds af brugere.
• Mindst halvdelen af indholdet skal bestå af redaktionelt stof inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof.
• Det redaktionelle stof skal primært behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer.
• Mindst 1/6 af indholdet er egenproduceret.
• Nyhedsmediet skal udkomme mindst ti gange årligt.
• Mediet skal være selvstændigt og må ikke være ejet med mere end 2/3 af fagforeninger samt arbejdsgiver- og brancheorganisationer.

Kravene sikrer en bred, pluralistisk og mangfoldig nyhedsdækning til gavn for befolkningen. Og den administreres forholdsvis ubureaukratisk, hvilket er til gavn for virksomhederne.

Den nuværende mediestøtteordning rammer dermed præcist det formål, den er sat i verden for at dække: At fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark. Det er fortsat et støtteværdigt formål – specielt når kravene til at opnå støtte gives på et objektivt grundlag. Det skal vi fastholde.

Platformsneutral
En række kritikere af mediestøtten argumenterer med, at støtten ikke er moderne og derfor ikke tager hensyn til nye medier. Det er ikke korrekt.

Mediestøtten gives til nyhedsproducenter på alle platforme, dog undtagen radio, tv og blade, der udgives på et ideelt grundlag, hvor der er særlige ordninger. Den tidligere distributionsstøtte var primært rettet mod de trykte dagblade. Med den nye mediestøttelov, der trådte i kraft i starten af 2014, fik digitale udgivelser mulighed for at blive støtteberettigede på lige fod med de trykte medier, idet støtten beregnes i forhold til de redaktionelle udgifter. En indsats på det redaktionelle område udmønter sig dermed ikke alene i flere nyheder, men også i en større støtte.

Mediestøtten er således ikke længere bundet til de trykte medier. Udviklingen siden 2014 har da også vist, at en række nye medier har fået mediestøtte. Det gælder for eksempel Altinget, BygTek, Filmmagasinet Ekko, Dagens Medicin og Tænk. Samtidig ser vi, at der gives støtte til en række nystartede medier som for eksempel Føljeton, Zetland og The Murmur.

Mediestøtten virker således også i forhold til at få nye, digitale medier.

Denne udvikling viser samtidig, at kravene om aktualitet, og at mediet skal dække politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer, også kan opfyldes af nye medier uden større problemer. Kravene for at få støtte er således ikke uforholdsmæssigt høje. Det medfører endvidere, at der ikke er behov for at udvande støttekriterierne. Hobbyprojekter uden økonomisk bæredygtighed skal fortsat ikke kunne søge støtte.

Nulmoms
Flere andre skribenter har foreslået, at Folketinget indfører nulmoms på digitale udgivelser. Det er en interessant tanke. Det forudsætter imidlertid, dels at EU systemet kan blive enige om at gennemføre de nødvendige ændringer, dels at Folketinget efterfølgende vil udbrede nulmomsen til de digitale udgivelser. Specielt det sidstnævnte forekommer at være vanskeligt i den nuværende økonomiske situation.

Samtidig er der grund til at være opmærksom på, at nulmomsen ikke beløbsmæssigt kan afløse mediestøtten i de næste mange år.

Ønsker til en revision
Mediestøtten er imidlertid ikke uden udfordringer for dagbladene. For så vidt angår kontrollen med, om nyhedsmediet mindst indeholder 50 procent redaktionelt stof, vil Netværket Dagbladene gerne opfordre til en regel-/praksisændring, så grundlaget for stikprøvekontrollen for trykte titler, der udgives mere end to gange ugentligt, ikke alene omfatter én udgave. Grundlaget for stikprøvekontrollen af trykte titler, der udgives mere end to gange ugentligt, bør i stedet omfatte udgivelserne i en længere periode, for eksempel en uge. Baggrunden herfor er, at reklamemængden er meget ujævnt fordelt på de enkelte ugedage.

Netværket Dagbladene vil endvidere gerne gøre opmærksom på en bekymring vedrørende kravet om, at nyhedsmediet skal leveres eller stilles til rådighed i hele landet på ens vilkår for brugerne og er tilgængeligt for alle. PostNord Danmark har på ny gennemført prisstigninger og omlægninger af udbringningen. Ændringerne risikerer at medføre, at det bliver uforholdsmæssigt dyrt at distribuere nyhedsmediet i visse dele af landet. Medierne bør derfor have mulighed for at henvise sådanne brugere til en elektronisk udgave af mediet, uden at mediet dermed mister muligheden for mediestøtte. Alternativt bør medierne have mulighed for at opkræve et særskilt distributionstillæg for landområderne.