Om  
Solvej Balle

Dansk forfatter modtager Nordisk Råds litteraturpris 2022

Solvej Balle modtager Nordisk Råds litteraturpris 2022 for romanen 'Om udregning af rumfang' I, II og III. Juryen beskriver bogen som et mesterværk til tiden.

Solvej Balle modtager Nordisk Råds litteraturpris 2022 for romanen 'Om udregning af rumfang' I, II og III.
Solvej Balle modtager Nordisk Råds litteraturpris 2022 for romanen 'Om udregning af rumfang' I, II og III.Foto: Antti Aimo-Koivisto/AFP/Ritzau Scanpix
Sabine Dybdahl Christoffersen

Solvej Balle modtog tirsdag 1. november Nordisk Råds litteraturpris 2022 i Helsingfors. Hun modtog prisen for romanen 'Om udregning af rumfang' I, II og III, som juryen kalder et mesterværk til tiden. 

Det oplyser Nordisk Råd i en pressemeddelelse.

Prisen gives til de tre første af i alt syv planlagte bind, som handler om Tara Selter, der ufrivilligt opholder sig uden for tiden, og hvor dagen 18. november gentager sig gang på gang. 

Romanen hører til i genren spekulativ fiktion, og den sætter spørgsmålstegn ved, hvad vores individuelle oplevelser af tid og rum betyder for vores liv og samliv.

Solvej Balle debuterede med værket 'Lyrefugl' i 1986. Siden har hun blandt andet skrevet 'Ifølge loven' og 'Frydendal og andre gidsler'. 

Nordisk Råd uddeler fem priser årligt, hvor en af dem er litteraturprisen. Modtageren vinder –udover æren og statuetten "Nordlys" – 300.000 danske kroner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Solvej Balle

Forfatter
Forfatterskolen 1989, cand.mag. i filosofi, SDU 2018

0:000:00