Debat

Dansk Musiker Forbund: At modtage offentlige midler bør forpligte spillestederne til at tilbyde ordentlige vilkår

Når en kommune vælger at bygge et musikhus, bliver det gjort af håndværkere med ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det samme bør gælde for de musikere, der står på scenen, skriver forperson i Dansk Musiker Forbund, Søs Nyengaard. 

Musikhuse og spillesteder rundt om i landet bør tilbyde musikerne bedre vilkår for at sikre en bæredygtig branche, skriver Søs Nyengaard. 
Musikhuse og spillesteder rundt om i landet bør tilbyde musikerne bedre vilkår for at sikre en bæredygtig branche, skriver Søs Nyengaard. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Søs Nyengaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Musikbranchen har brug for gennemsigtighed og klarere rammer. Det er helt tydeligt oven på JydskeVestkystens afsløring af mulig priskoordinering blandt ni jyske og fynske spillesteder.

Problemet er, at musikbranchen ofte er uigennemskuelig for både musikere og spillesteder, når det kommer til at prissætte og forhandle løn og arbejdsvilkår.

Læs også

I Dansk Musiker Forbund tager vi sagen med de ni spillesteder alvorligt og har derfor kontaktet Dansk Live. Nu sætter vi gang i dialogen om fremtidens bæredygtige spillestedsbranche og det bæredygtige musikerliv.

Vi tror på, at de to ting er hinandens forudsætninger. Derfor skal samarbejde være i højsæde.

Risiko for at havne i en grå zone

Vi ved, at nogle spillesteder ligesom musikerne føler sig pressede af den årelange udhuling af statslige og kommunale puljer til live-musik. Og at det mange steder er frivillige, der elsker musikken, som planlægger koncerter og leverer rammerne for den gode musikoplevelse.

Når prissætning og musikernes løn ikke forhandles med musikerne og deres fagforening, risikerer man i stedet, at det bliver et gråzoneområde.

Søs Nyengaard
Forperson, Dansk Musiker Forbund

Samtidig oplever musikerne, at de har ringe chancer for at forhandle deres løn og arbejdsvilkår, når der ikke er nogen fælles aftaler og overenskomster hører til sjældenhederne.

Når prissætning og musikernes løn ikke forhandles med musikerne og deres fagforening, risikerer man i stedet, at det bliver et gråzoneområde. Det giver tilfældigheder og aftaler, som musikerne ikke nødvendigvis kan være tjent med.

Den danske model mangler i musikbranchen

Musikbranchen ikke er som andre brancher, og det er en stor del af udfordringen. Arbejdstiden er ikke 8-16, løn kommer ikke fra én arbejdsgiver alene og er ikke udbetalt i slutningen af måneden, og der gælder generelt andre normer om arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Musikbranchen ikke er som andre brancher, og det er en stor del af udfordringen. Arbejdstiden er ikke 8-16.

Søs Nyengaard
Forperson, Dansk Musiker Forbund

I Danmark har vi en arbejdsmarkedsmodel, som vi helt simpelt kalder den danske model. Det er sikkerhed for lønarbejdere, som også gavner virksomhederne. Det er en bæredygtig model, der er til det fælles bedste.

Jeg savner, at den danske model træder tydeligere frem i musikbranchen. Et musikerliv er kun bæredygtigt, hvis der er sammenhæng mellem betaling og arbejdsindsats - både på scenen og i øvelokalet.

Og spillestedsbranchen er kun bæredygtig, hvis spillestederne booker de musikere, de har råd til at betale, og som præsenterer en mangfoldighed af musik for et begejstret publikum.

En bæredygtig spillestedsbranche, der understøtter bæredygtige musikerliv, er mulig, men det kræver samarbejde, og derfor har vi som førnævnt taget kontakt til Dansk Live.

Løft honorarstøtten

Det tværgående samarbejde alene skaber ikke en bæredygtig spillestedbranche. Det kræver også, at man politisk ændrer de rammevilkår, der gælder på området.

Konkret kan jeg foreslå, at man ser på honorarstøtteordningen, som spillestederne kan søge til at betale musikerne for deres arbejde.

Hvis en kommune bygger et musikhus, er det helt naturligt, at kommunen skal sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår til de håndværkere, der udfører arbejdet.

Søs Nyengaard
Forperson, Dansk Musiker Forbund

Den er ikke blevet løftet i 20 år. Og med inflation og almindelig prisudvikling er puljen år for år svundet ind.

Det samme gælder transportstøtten, som musikerne kan søge, så det ikke er en udgift for dem at tage ud og spille. Den løb tør for midler halvvejs inde i året. Der var nødt til at blive tilføjet midler helt ekstraordinært til den. Det er ikke bæredygtigt.

Indfør sociale klausuler, der sikrer ordentlige arbejdsvilkår

Rammerne presser hele branchen; både spillesteder og musikere. Jeg foreslår ligeledes, at man i spillestedsbranchen gør brug af sociale klausuler.

Hvis en kommune bygger et musikhus, er det helt naturligt, at kommunen skal sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår til de håndværkere, der udfører arbejdet.

De samme rettigheder bør gælde de musikere, der skal stå på musikhusets scene. Det er derfor vi i Dansk Musiker Forbund forslår at indføre sociale klausuler, der sikrer ordentlige løn og arbejdsvilkår på de spillesteder, som modtager offentlig støtte.

Der bør være en fælles aftale om at alle spillesteder, for at få offentlige midler, skal sikre og dokumentere ordentlige løn og arbejdsvilkår for musikerne.

Det bringer os tættere på et en bæredygtig spillestedsbranche til gavn for både musikere og spillestederne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søs Nyengaard

Forperson, Dansk Musiker Forbund
Klassisk violinist (Adelaide Musikkonservatorium)

0:000:00