Danske Museer: Dårlige magasinforhold truer både fortidslevn og fremtidshåb

DEBAT: Både vores kulturarv og et vigtigt vidensgrundlag for løsninger på klimaudfordringer og lignende vil gå tabt, hvis ikke der omgående findes finansiering til at forbedre museumssamlingernes bevaring, skriver Danske Museers formand, Frank Allan Rasmussen.

Af Frank Allan Rasmussen
Formand for Organisationen Danske Museer

I kælderen under Statens Naturhistoriske Museum i København ligger 800 isbjørnekranier og leverer uundværlig viden om de klimaforandringer, der skaber omfattende problemer over hele kloden i dag. 

Kranierne, som er indsamlet over en 200-årig periode, giver nemlig forskerne mulighed for at analysere, hvordan industrialiseringen har påvirket isbjørnenes fødekæde og hele det arktiske økosystem.

Danmarks 99 statslige og statsanerkendte museer råder alle over unikke samlinger af natur- og kulturhistoriske genstande samt kunstværker, der rummer data og informationer, som forskerne er afhængige af, og som vi som samfund ikke kan undvære. 

Det er samlingerne, der i henhold til museumsloven giver museerne grundlaget for at leve op til kravene om at levere samfundsrelevant forskning og formidling. Samlingerne er kort sagt museernes eksistensgrundlag og rummer informationer, vi som ikke har råd til at miste.

Statslig handlingsplan haster
Derfor er det tiltrængt, at Folketingets Kulturudvalg har indkaldt kulturminister, Bertel Haarder (V) til åbent samråd onsdag. På dagsordenen er nemlig samlingernes tilstande, eller rettere sagt opbevaringsforholdene i de danske museumsmagasiner, hvor de mange millioner af genstande opbevares.

Det er på høje tid, at staten tager ansvar for at udfærdige en realistisk handlingsplan for, hvordan vi kommer de kritiske tilstande i magasinerne til livs. 

Organisationen Danske Museer har for længst råbt vagt i gevær. Det er således 10 år siden, at Organisationen Danske Museer første gang gjorde politikerne opmærksom på de miserable forhold. Det skete i kølvandet på en rapport, der viste, at en tredjedel af de kulturhistoriske museers magasiner, på grund af blandt andet vandskader og pladsmangel, var decideret uegnede til opbevaring, og en anden tredjedel trængte til forbedringer.

Allerede dengang leverede Organisationen Danske Museer forslag til, hvordan problemet kunne løses med statslig medvirken. Vi foreslog blandt andet, at der blev udarbejdet en national handlingsplan, og en langt bedre koordinering af indsamling og lånepraksis via fælles veludbyggede og centrale databaser samt byggeri af nye energivenlige og funktionelle museumsmagasiner.

Vi har ikke råd til at lade viden gå tabt
I 2014 kastede Rigsrevisionen et dystert lys over tilstandene i de danske museumsmagasiner. Efter gennemgang af 68 kvalitetsvurderinger, som Kulturstyrelsen (i dag Slots- og Kulturstyrelsen) foretog af de statsanerkendte museer, nåede statsrevisorerne blandt andet frem til, at forholdene i museernes magasiner i 54 tilfælde var blevet kritiseret fra 2007 til 2013. Og at knap halvdelen havde modtaget væsentlig kritik.

Organisationen Danske Museer var igen på forkant, idet vi straks præsenterede en række konkrete løsningsforslag. Men siden Rigsrevisionens kritik af museernes håndtering af kulturarven er der nu gået endnu to år uden handling. 

Det er ærgerligt, at det er nået så vidt. Samlingerne er ikke, som nogen forestiller sig, døde historiske arkiver eller reservelagre for de genstande, som aktuelt er eksponeret for besøgende på museernes udstillinger. Samlingerne er museernes raison d’être.

Vi har ikke råd til at miste data, der kan bidrage til at løse nogle af de mange store udfordringer, vi står overfor i dag. Derfor haster det med at få udfærdiget en fagspecifik udredning, som vil give et dækkende overblik over tilstandene i museumsmagasinerne.

På den baggrund kan vi med statslig finansiel medvirken rette op på de kritiske forhold og fremtidssikre en forsvarlig bevaring og byggeriet af nye bæredygtige museumsmagasiner. 

Lad os håbe, at vores kulturminister, Bertel Haarder (V), er villig til at tage ansvaret for at sikre, at store dele af museernes grundlag for forskning og formidling ikke forsvinder.

 

Forrige artikel Ny debat om ligestilling i kunstens verden Ny debat om ligestilling i kunstens verden Næste artikel Kunstkonserveringen: Kunst- og kulturarven er truet Kunstkonserveringen: Kunst- og kulturarven er truet
KL sætter fokus på kunst og kultur i folkeskolen

KL sætter fokus på kunst og kultur i folkeskolen

KNALD ELLER FALD: Kunstnersamarbejde har i forbindelse med "Åben Skole" kørt på projektniveau siden skolereformen i 2014. Nu er det knald eller fald, hvis ordningen skal integreres, mener KL-formand.