Debat: Myten om bibliotekaren bag skrivebordet er forældet

Af Tine Segel
Formand for Forbundet Kultur og Information

I Altinget 4. februar skriver Niels Frid-Nielsen et indlæg om fremtiden for bibliotekarerne, som han frygter vil blive overflødige, ligesom typograferne blev i sin tid. Niels Frid har heldigvis også mange gode pointer om folkebibliotekerne og deres udvikling.

Som bibliotekarernes formand er jeg fuldstændig enig i, at bibliotekarer ansat på folkebiblioteker har en afgørende rolle i vores samfund. De skaber læselyst og digital dannelse ved at understøtte borgerne i at tilgå informationer kildekritisk.

Jeg er også enig med Niels Frid-Nielsen, når han peger på, at bibliotekerne er vigtige for, at vi undgår digitale a- og b-hold i Danmark. Når bibliotekerne etablerer makerspaces, hvor borgere og skoleelever kan afprøve den nye teknologi, løfter det både den enkelte og hele samfundet.

Aktiviteter er skabt af personalet
Niels Frid-Nielsen beskriver en udvikling, hvor bibliotekerne er gået fra hovedsagelig at formidle litteratur i form af bøger til også at formidle den digitale litteratur og digitale databaser, og samtidig er folkebibliotekerne vigtige lokale mødesteder, fordi de danner ramme om mange lokale initiativer – læseklubber, lektiehjælp, lytteklubber, strikkeklubber og så videre. Jeg er igen helt enig.

Men der er dog også et par påstande i Niels Frid-Nielsens indlæg, som jeg ærgrer mig over. Eksempelvis skriver Niels Frid-Nielsen, at aktiviteterne og de mange borgerinitiativer på bibliotekerne kan gøre det faglige personale overflødigt. Det er en fejlslutning.

Baggrunden for et navneskifte handler om, at vores medlemmer arbejder på et langt bredere arbejdsmarked og har mange forskellige titler i forhold til tidligere.

Tine Segel
Formand for Forbundet Kultur og Information

For det er ikke bygningen, der skaber liv og aktivitet i lokalsamfundet. Det er det faglige personale – bibliotekarerne – der faciliterer denne aktivitet. Det er bibliotekarerne – ikke murstenene – der tager del i lokalsamfundet ved at række ud til skoler, plejehjem, daginstitutioner, sportsklubber, foreninger, virksomheder og meget mere.

I nogle kommuner laver bibliotekarerne læseklubber for produktionsvirksomheders medarbejdere, der ellers aldrig læste. Andre steder er bibliotekets faglige personale en del af det kommunale sundhedstilbud, og mange steder banker bibliotekets medarbejdere på døren i socialt udsatte boligområder med en bogpakke til børnene.

Og med alle disse initiativer virker det ærgerligt, at Niels Frid-Nielsen insisterer på at male et billede af en bibliotekar som én, der kun sidder bag et skrivebord. Det er en myte uden hold i virkeligheden.