Debat

DF: Ligestilling og musik har intet med hinanden at gøre

DEBAT: Statens Kunstfond skal med regeringens musikhandlingsplan holde øje med ligestillingstiltag fra spillestederne og fremme kvinders mulighed for at spille rytmisk musik. Men det bør ikke være statens opgave, skriver Alex Ahrendtsen (DF).

Det bør ikke være statens opgave at blande sig i spillestedernes musikvalg, skriver Alex Ahrendtsen (DF).
Det bør ikke være statens opgave at blande sig i spillestedernes musikvalg, skriver Alex Ahrendtsen (DF).Foto: ft.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Alex Ahrendtsen (DF)
Kultur- og undervisningsordfører

Kulturminister Marianne Jelved (R) har offentliggjort musikhandlingsplanen for 2015-2018.

Da den er kommet i stand efter frugtbart samarbejde med musikkens foreninger, indeholder den gode ting, men så sandelig også mærkelige tiltag. Faktisk kunne den lige så godt hedde ligestillingshandlingsplanen.

Jelved glemmer armslængden
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik skal nemlig modtage rapporter om ligestillingstiltag fra spillestederne og samtidig fremme pigers mulighed for at spille rytmisk musik.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Siden hvornår er det blevet statens opgave at blande sig i spillestedernes musikvalg? Marianne Jelved respekterer vist ikke længere armslængdeprincippet. Det er da temmelig pinligt.

Kulturministeren har ved tidligere lejligheder fremført sine synspunkter om musik og ligestilling, så egentlig burde jeg ikke være overrasket, men jeg havde i mit stille sind håbet på, at nogle fornuftige mennesker kunne have fået hende på bedre tanker.

Siden hvornår er det blevet statens opgave at blande sig i spillestedernes musikvalg? Marianne Jelved respekterer vist ikke længere armslængdeprincippet. Det er da temmelig pinligt.

Alex Ahrendtsen (DF)
Kulturordfører

Ingen store fornyelser
Musikhandlingsplanen rummer ellers ikke de store fornyelser. Musikskolerne får ikke flere penge. I stedet nedlægges musikskolernes pulje til talentudvikling og ændres til en udviklingspulje. Man kunne godt have ønsket sig en minister, der ville støtte musikskolerne noget mere. I stedet har ministeren valgt at videreføre midlerne til Music Export Denmark, selvom man endnu ikke har kunnet dokumentere, at de mange millioner er godt givet ud.

Det er prisværdigt, at sangen og komposition bliver styrket, men det virker besynderligt, at der skal bruges 12 millioner kroner på kunstnerisk udviklingsvirksomhed på de kunstneriske uddannelser. Det burde da være en selvfølgelig del af uddannelserne.

Udspillet kan jeg derfor kun tolke som et valgoplæg. Derfor dette hastværk med at få det offentliggjort. Derfor var det kun venstrefløjens ordførere, der fik lov at være med i kulturministeriets pressemeddelelse. Hvis dette betyder, at borgerlige ordførere ikke bliver indkaldt til forhandlinger om planen, så kan jeg afsløre, at vi i Dansk Folkeparti vil hive den op af skuffen og søge at ændre den, hvis magten skifter efter valget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

0:000:00