DFI: Filmværkstedets skæbne ligger i politikernes hænder

DEBAT: Uden støtte fra Københavns Kommune risikerer Filmværkstedet at lukke. Det vil være til stor skade for talentudviklingen i dansk film, skriver Claus Ladegaard, direktør i Det Danske Filminstitut. 

Af Claus Ladegaard
Direktør, Det Danske Filminstitut

Listen med succesfulde danske filmskabere, der har taget deres første skridt ind i filmens verden på Filmværkstedet i København, er alenlang.

Blandt aktuelle navne kan nævnes instruktører som May el-Toukhy ("Dronningen"), Fenar Ahmad ("Underverden"), Christina Rosendahl ("Idealisten"), Janus Metz ("Armadillo") og manusforfatter Jeppe Gjervig Gram ("Borgen" og "Bedrag").

For de mange talenter har Filmværkstedet fungeret som rugekasse og springbræt for en karriere i dansk film, hvad enten de har kæmpet sig frem og udfoldet sig som selvlærte eller senere har fået en formel uddannelse på Den Danske Filmskole.

En usikker fremtid
At Filmværkstedet i København gennem årene – og vi taler om snart 50 år – har medvirket afgørende til dansk films succes, er der ingen tvivl om.

Men værkstedets fremtid er usikker og skal afgøres inden for de kommende måneder. Hvad er på færde?

Filmaftalen 2019-23 fremhæver, som tidligere aftaler, tilgangen af nye talenter som afgørende for udviklingen af dansk film.

Indsatsen begynder allerede i skolealderen og fortsætter med en ambition om, at unge i hele landet skal have mulighed for at prøve kræfter med filmproduktion med professionel vejledning og adgang til produktionsudstyr.

Det sker på værksteder i Odense, Aarhus, Viborg og København, som Filminstituttet støtter gennem paraplyorganisationen Filmtalent.

Det nye i den aktuelle filmaftale er, at der fra 2020 stilles krav om kommunal medfinansiering på minimum 1,2 millioner kroner årligt for hvert filmværksted.

Odense, Aarhus og Viborg modtager allerede kommunal støtte, mens Filmværkstedet i København ikke tidligere har modtaget støtte fra kommunen. 

Filmværkstedets fremtidige skæbne ligger altså nu i hænderne på politikerne i Københavns Kommune.

Et system baseret på learning by doing
At vi har en så stærk og velfungerende fødekæde i dansk film, tror jeg, skyldes en mangeårig politisk forståelse for og opbakning til, at udviklingen af nye talenter skal ske inden for forskellige rammer og i flere spor for at sikre en bred rekruttering og mangfoldighed af stemmer og udtryk.

Vi har den formelle uddannelse på Den Danske Filmskole, som har uddannet en lang række dygtige kunstnere og kreative, der høster priser og anerkendelse både i Danmark og internationalt.

Ved siden af har vi et system, som baserer sig mere på 'learning by doing' og først og fremmest trives i de selvorganiserede foreningsuddannelser – Super16, Super8 og 18frames – og på værkstederne i Odense, Aarhus, Viborg og København.

Værkstederne yder støtte i form af udstyr, råd og vejledning og tilbyder dermed en anden måde at tilegne sig viden og kompetencer på. Derudover kan værkstederne tiltrække talenter med meget forskellige baggrunde.

Filmværkstedet i København fungerer desuden ofte som produktionsenhed for eleverne på foreningsuddannelsen Super16 i forbindelse med deres midtvejs- og afgangsfilm.

Værkstederne er ikke bare en anderledes og alternativ form for talentudvikling. Der er også tale om en omkostningseffektiv form for talentudvikling.

De fire filmværksteder får et statsligt tilskud på 12 millioner kroner om året, og det resulterer hvert år i mere end 100 film, som er produceret af unge talenter, der her tager deres første skridt ind i en professionel karriere i filmbranchen.

Filmværkstederne tilbyder konsulenthjælp, støtte, fællesskab og kurser. Med etableringen af Filmtalent er talentudviklingen nu samlet i et landsdækkende netværk.

Fire værkstedsmiljøer med hver sin unikke profil, som inspireres af hinanden og udveksler viden om og metoder til talentudvikling på højt fagligt niveau.

Her skabes forbindelser og samarbejder mellem mennesker, organisationer og marked – på tværs af landet – og med internationale kontakter.

Stigende efterspørgsel på fortællere og producenter
Det er vanskeligt at forestille sig, at Filmværkstedet som det største og ældste ikke skulle være en del af denne landsdækkende indsats.

Vi lever i en tid, hvor der er stor og stigende efterspørgsel på fortællere og producenter af levende billeder på alle tænkelige platforme. Og der er brug for mange indgange for dem, der skal levere. 

Filmværkstedet i København er en essentiel del af et vibrerende vækstlag, hvorfra der åbenlyst udklækkes filmiske talenter, der kontinuerligt beriger dansk film og sikrer mangfoldighed og fornyelse.

Det kan ikke undværes, hvis dansk film skal bevare og styrke sin unikke position med fortællinger, der appellerer bredt, bryder nye veje og har kulturel betydning på mange niveauer.

Og det eneste, der kræves, er et tilskud fra Københavns Kommune på 1,2 millioner kroner.

Forrige artikel Journalister i EU: Forbrugerbeskyttelse gennemsyrer nyt regelsæt for copyright Journalister i EU: Forbrugerbeskyttelse gennemsyrer nyt regelsæt for copyright Næste artikel Birgitte Boesen: Genopbygningen af Notre Dame er et eksempel på en samfundskontrakt i krise Birgitte Boesen: Genopbygningen af Notre Dame er et eksempel på en samfundskontrakt i krise