DIF og DGI: Foreningsidræt skal have plads i Danmarkskanon

Af Niels Nygaard og Søren Møller
Henholdsvis formand i Danmarks Idrætsforbund og formand i DGI

1. november starter det svære arbejde med at prioritere indholdet i Danmarkskanon. Det vælter ind med gode bud på, hvad der kendetegner vores land og værdier som danskere. Her står foreningsidrætten og blinker som et fyrtårn.

40 procent af danskerne er medlem af en idrætsforening, hvilket placerer os i den absolutte verdenselite i breddeidræt. En ny undersøgelse fra Radius Kommunikation viser, at 63 procent af danskerne ønsker at styrke foreningsidrætten. Opbakningen gælder også hos dem, der ikke selv til hverdag snører skoene i foreningslivet.

Med mere end 100 år på bagen har foreningerne stået historiens test. Og fællesskabet trives i bedste velgående i en tid, hvor individualisering og personlig udvikling er nøglebegreber.

Børn og unge fylder godt op i landets mere end 11.500 idrætsforeninger. Næsten ni ud af ti danske børn i alderen syv til femten er medlem af en idrætsforening. Selvom præferencerne ændrer sig med alderen fra fodbold og svømning mod golf og løb, så er idrætsglæden livslang. 450.000 foreningsmedlemmer har rundet 60 år.

Samlingspunkter i lokalsamfund
Det er i foreningsidrætten, at vi stifter bekendtskab med demokratiet og den demokratiske debatform. Den lever i bedste velgående i omklædningsrum, i haller, på baner og til foreningernes generalforsamlinger i hele Danmark. Her er der plads til alle på tværs af alder, geografi, social status, kulturer og meninger.

Det er i foreningsidrætten, at vi stifter bekendtskab med demokratiet og den demokratiske debatform. Den lever i bedste velgående i omklædningsrum, i haller, på baner og til foreningernes generalforsamlinger i hele Danmark. Her er der plads til alle på tværs af alder, geografi, social status, kulturer og meninger.

Niels Nygaard og Søren Møller
Henholdsvis formand i Danmarks Idrætsforbund og formand i DGI

I mange lokalsamfund fungerer foreningerne som en form for moderne forsamlingshus. Om vinteren er sportshallerne det samlende punkt. Her kan man tilbringe eftermiddage og weekender som aktiv på banen eller på tilskuerpladserne og samtidig holde sig ajour med, hvad der rører sig i lokalområdet. Og når solen kigger frem i foråret, rykker aktiviteten ud på græsplæner og løbebaner landet rundt. Det er nok derfor, 500.000 danskere giver glæden videre som frivillige trænere eller ledere, og syv ud af ti mener, at foreningslivet har en samlende rolle i lokalsamfundet. 

Samfundsværdi på flere områder
Lige så mange svarer, at idrætten har stor samfundsværdi, der rækker ud over glæden ved hverdagens træning. Foreningerne agerer løftestang på flere samfundsopgaver som samarbejdet med folkeskoler om en mere aktiv skoledag. Men også på integrationsområdet, hvor indvandrere og flygtninge introduceres til Danmark. Foreningerne er en genvej til at forstå demokratiet, den særegne danske humor og til at opbygge lokalt netværk.

Hvis ovenstående ikke overbeviser om foreningsidrættens plads i Danmarkskanon, så løber der 2,5 millioner gode argumenter rundt i landets haller og på banerne.