Uafhængige pladeselskaber: En revideret blankmedieordning er essentiel for kunstnernes økonomiske fundament

For det første har man i Danmark hidtil kun skabt en ordning, som tager hensyn til såkaldte løse lagringsmedier som cd'er, dvd'er og USB-stik. At antage, at danske forbrugere i 2021 i stor stil lever et liv med blanke skiver i plastikæsker, er ganske old school.

Noget helt andet er, at den danske ordning er hamrende ulovlig. Det er den fordi, at direktivet slår fast, at kompensationen skal gælde både løse lagringsmedier og integrerede medier som mobiler, tablets og computere.

Det foreslåede kompensationsniveau ligger forstemmende langt under niveauet i alle de europæiske lande, hvilke giver mening at sammenligne os med. Samtidig er det tydeligt, at rapporten prøver at måle nutiden med fortidens briller.

Kristoffer Rom
Formand for Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP)

For det tredje har man i forsøget på at undersøge området vendt det blinde øje til den faktiske kopiering, som i stor stil foregår fra danskernes mobiltelefoner og bærbare computere.

Eksempelvis læner man sig i Kulturministeriet fortsat op ad en mærkværdig rapport fra analysefirmaet Seismonaut. Den konkluderer, at værdien af privatkopieret indhold på nuværende tidspunkt i Danmark svarer til 1 milliard danske kroner om året.

Men samtidig anbefaler den et årligt kompensationsniveau på 44 millioner kroner baseret på forholdene i 2005. Misforholdet mellem disse tal taler deres eget tydelige sprog.

Nutiden læses med monokel
Jeg kan ikke gennemskue sammenhængen mellem rapportens ræsonnementer. Men jeg kan konkludere to ting:

Det foreslåede kompensationsniveau ligger forstemmende langt under niveauet i alle de europæiske lande, hvilke giver mening at sammenligne os med. Samtidig er det tydeligt, at rapporten prøver at måle nutiden med fortidens briller.

Og de briller forekommer at sløre synet hos betragteren. Man har for eksempel slet ikke taget højde for - eller behandlet - den måske mest udbredte kopiering i dagens Danmark; nemlig den tekniske kopiering, som foregår, hver eneste gang man som forbruger ’offliner’ sin musik fra en streamingtjeneste som Spotify eller Apple Music.

Men er der her tale om en form for kopiering, som skal kompenseres i en blankmedieordning? Utvetydigt, siger de domstole i europæiske lande, der har beskæftiget sig med problemstillingen.

Derfor er der selvfølgelig brug for, at man både forholder sig til danskernes aktuelle forbrugsmønstre og til det EU-direktiv, som man endnu ikke har implementeret korrekt.

Hvorfor er blankmedieordningen vigtig?                                                                                                 
Men hvorfor bruger jeg som ejer af et lille pladeselskab min tid på at problematisere blankmedieordningen, som vi kender den? Det gør jeg, fordi de midler, som blankmedieordningen er med til at generere, betyder enormt meget for mindre aktører i den professionelle del af dansk musik.

De uafhængige pladeselskaber – som DUP repræsenterer over 160 af – arbejder ofte med både helt nye kunstnere og i et meget bredt genreområde, der rækker langt ud over den kommercielle mainstream.

Vi foretager risikovillige investeringer i nye kunstnere, nichegenrer, eksport med videre og er derfor et centralt led for både den fortsatte kunstneriske og kommercielle udvikling af det danske vækstlag.

Talentmassen blandt både kunstnere og musikalske iværksættere herhjemme er fantastisk, men pengene er uhyre små i vores ende af branchen. Der går nogle gange år mellem, at vi ser nye selskaber tage springet fra hobbyvirksomhed til professionel virksomhed og for hver kunstner, de lykkes med at skabe en karriere for, er langt flere forsøg på det samme mislykkedes.

Denne barske virkelighed skyldes blandt andet det danske markeds begrænsede størrelse, men særligt at den teknologiske udvikling sjældent medfører økonomisk kompensation for brug af musik fra første færd.

Pandemien tydeliggør problemerne
Og nu står vi så tilmed midt i en pandemi, der har fjernet en stor del af det økonomiske fundament for mange af vores kunstnere og virksomheder, idet koncertmulighederne det sidste år og en væsentlig periode fremadrettet er nærmest lig nul.

Pandemien har på den måde tydeliggjort vores kunstneres afhængighed af, at deres indspillede musik klarer sig godt, men også, at der ikke er det samme finansieringsgrundlag for nye projekter som tidligere, idet alle parter tjener endnu mindre end tidligere.

Her skal man ikke glemme, at 33 procent af vederlag fra blankmedieordningen uanset ordningens størrelse, skal gå til støtteordninger.

Det er med andre ord helt centralt for os (og for vækstlaget generelt), at lovgivning og de deraf følgende pengestrømme følger den teknologiske udvikling. Og her må man sige, at den danske blankmedieordning halter mere end gevaldigt bagefter.

Vi bør have et kompensationsniveau for kopiering, der er tidssvarende, lovligt og på niveau med landene omkring os, så vi kan blive konkurrencedygtige i europæisk målestok.

Der er ikke noget, vi hellere vil, end at fortsætte med at udvikle den mangfoldige danske scene, skabe flere arbejdspladser og bidrage til nye kulturelle oplevelser og produkter med danske kunstnere i centrum.