EL: DR må gerne sende X Factor og reality-tv

Det mener Enhedslistens medieordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, som nu blander sig i debatten om DR's fremtid.

"DR skal som minimum kunne konkurrere med de kommercielle tv-stationer, og derfor skal vi styrke DR i det kommende forlig. Ellers risikerer vi, at de kommercielle aktører udkonkurrerer DR," siger han.

Meldingen kommer, efter flere borgerlige partier har kritiseret DR for at sende alt for meget luftig underholdning, som ligeså godt kunne være blevet sendt på TV3, Kanal 4 eller nogle af de andre kommercielle tv-stationer.

Det skal der laves om på, mener Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. De kræver nu, at DR vender tilbage til den mere traditionelle definition af public service, hvor der først og fremmest er fokus på at oplyse danskerne.

DR skal som minimum kunne konkurrere med de kommercielle tv-stationer, og derfor skal vi styrke DR i det kommende forlig. Ellers risikerer vi, at de kommercielle aktører udkonkurrerer DR.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Medieordfører

Men Jørgen Arbo-Bæhr har intet imod, at DR sender X Factor, reality-programmer og amerikanske blockbusterfilm.

"Det er fint med mig, at DR også konkurrerer på det plan, og jeg ser intet problem i, at både DR og TV 2-regionerne går op i seertal. De skal jo vise noget fjernsyn, som folk gerne vil se, og derfor går jeg heller ikke ind for, at DR kun skal vise de programmer, som ikke kan klare sig på de kommercielle markedsvilkår. Jeg mener eksempelvis, at alle danskere skal kunne se de store sportsbegivenheder på enten DR eller TV 2, og det vil jeg også tage med i forhandlingerne," siger han.

Vi skal se på DR3
Det betyder ikke, at der skal skrues ned for DR's public service-forpligtigelser, understreger Jørgen Arbo-Bæhr.

"Public service er med til at sikre, at befolkningen ved endnu mere om deres samfund, og derfor skal vi gøre det endnu bedre i fremtiden. Uden at detailregulere skal vi give DR og TV 2 nogle retningslinjer for, hvordan de kan lave public service-programmer. Jeg ser gerne, at der kommer flere dokumentarudsendelser. Men hvad de ellers sender, skal vi politikere ikke blande os i," siger han.

Jørgen Arbo-Bæhr er dog klar til at se på DR's ungdomskanal, DR3, som de borgerlige partier flere gange har kritiseret for ikke at nå ud til de unge.

"Vi skal have en diskussion med DR om deres nye kanaler. Er de gode nok, og når de ud til deres målgrupper? Det er jo langt fra alle unge, som ser DR3, og derfor skal vi have en diskussion med DR om, om det er den rigtige type programmer, de viser," siger han.

Skrot den nuværende betalingsmodel
Et andet spørgsmål, som tegner til at blive en del af de kommende medieforhandlinger, er spørgsmålet om, hvordan danskerne fremover skal betale deres medielicens.

I dag skal man selv sørge for at indbetale pengene til DR, TV 2-regionerne og de andre public service-modtagere. Men står det til Enhedslisten, skal den model skrottes, og public service-stationerne skal fremover finansieres via skattebilletten.

"Medielicensen er asocial, når de fattige skal betale lige så meget som direktørerne, og derfor vil det være mere socialt retfærdigt, hvis man betaler den over skatten. Noget af det værste ved medielicensen i dag er, at den afholder nogle mennesker fra at betale den, fordi det koster så meget," siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Socialdemokraterne, Venstre og Radikale har for år tilbage foreslået samme betalingsmodel, og SF's medieordfører, Ole Sohn, åbnede tidligere på måneden en kattelem for, at medielicensen fremover skal betales over skatten.

Hvorfor kun rabat til de studerende?
Meget tyder dog på, at udgangspunktet for forhandlingerne bliver at fastholde den nuværende betalingsmodel, og Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, udtalte i sidste uge, at de unge skal have rabat på medielicensen. Det mødte politisk opbakning fra både røde og blå partier. Dog ikke fra Enhedslisten.

"Det er underligt, at man kun vil give licensrabat til de studerende, men ikke til arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere eller lavtlønnede, som også mangler penge til at betale for licensen. Spørgsmålet er også, om de unge vil se eller høre flere public service-programmer, bare fordi de får rabat," siger Jørgen Arbo-Bæhr og fortsætter:

"Hvis man begynder at give licensrabat, kunne jeg godt forestille mig, at de rigeste danskere skal til at betale mere i medielicens. Det er dog stadigvæk et åbent spørgsmål, og derfor bør vi undersøge, hvor meget det vil koste, før vi går i gang med forhandlingerne," siger han.

Lokalaviserne skal betales for historier
Medieforhandlingerne går formelt set først i gang senere på året, og planen er, at den endelige aftale skal falde på plads, inden Folketinget holder sommerferie.

Alle partierne er inviteret med til forhandlingerne, og står det til Enhedslistens medieordfører, er der også behov for at se kritisk på samspillet mellem TV 2- og DR-regionerne og lokalaviserne. Han mener nemlig, at de regionale public service-stationer skal til at betale de lokale aviser, når de bruger deres historier.

"Der er i dag nogle store problemer i forholdet mellem de regionale tv- og radiostationer og regionalaviserne. Aviserne leverer nemlig masser af gode historier til TV 2-regionerne og DR's regionale stationer, og det skal de crediteres for. Derfor kunne det være, at DR og TV 2-regionerne fremover skal betale aviserne, når de bruger deres research og historier. Det kan også få lokalstationerne til at producere flere egenhistorier," siger Jørgen Arbo-Bæhr og understreger, at det ikke skal gælde de landsdækkende aviser og nyhedsudsendelser.

Han mener til gengæld ikke, at man skal begynde at begrænse public service-stationerne på nettet, som Danske Medier eksempelvis har talt varmt for.

"Det bliver besværligt, og jeg tror ikke, vi kan gøre noget ved det. Derudover bør TV 2 og DR også producere gode netnyheder, selvom det går ud over aviserne," siger Jørgen Arbo-Bæhr.