Folkekirken må godt blande sig, så den bliver hele Danmarks kulturhus

Nu nærmer julen sig, og snart mødes vi gamle og unge, høj og lav, kvinde og mand, indvandrer og hjemmefødning i skumringstimen til julegudstjeneste i den lokale kirke.

Mens solen går ned, og julelysene tændes indendørs i kirken, får vi virkelig fornemmelse af lokalsamfund. Dér sidder børnenes lærer, og dér er Onkel Købmand. Vi hilser på familier til børnenes skolekammerater, den lokale fodboldtræner og såmænd også postbuddet, der har slæbt tonsvis af pakker ud i de seneste uger.

Nu slapper vi alle af i en times tid, mens vi lytter til præsten og samler kræfter til julemaden og den rituelle dans om træet. Den 24. december er folkekirken det kulturhus, der samler lokalsamfundet for en stund. Hvorfor er det ikke sådan hele året?

Da mine børn var yngre, end de er nu, var der en præst i Grundsvigs Kirke i København, som de var på fornavn med. "Palle-Præst" kaldte de ham. Det var ikke noget øgenavn, men et kælenavn, der røbede, hvor meget de respekterede og holdt af den lokale præst.

Palle-Præst var nemlig rigtig god til at inddrage de lokale børn i kirkens liv. De var altid velkomne til at komme forbi, og han var god til at finde på anledninger, hvad enten det var banko, læseklub, jazzkoncert eller organisten, der spillede Jimi Hendrix på kirkeorglet. Vi voksne mødtes i kirken til diskussioner af Per Stig Møllers store biografi om Kaj Munk, vi diskuterede menneskesynet i film af Bille August eller noget helt tredje. 

Folkekirken må godt blande sig noget mere, så den i højere grad bliver hele Danmarks kulturhus

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator og forfatter

Palle-Præst var god til at inddrage os lokale og skabe fællesskaber omkring folkekirken. Han lukkede ikke kirken for omverden, men åbnede den tværtimod for inspiration udefra. Når børnene skulle konfirmeres, sørgede han for, at de også fik besøgt andre trossamfund, såvel jødiske som muslimske.

Når Palle-Præst prædikerede kunne han godt finde på at citere sangeren Leonard Cohen. Måske også digteren Søren Ulrik Thomsen. Men en dag betroede han mig, at det bekymrede ham, at når folk kom ud i personlige kriser, søgte de trøst og forståelse i musik, litteratur og måske film, men de kom sjældent til ham i kirken.

Lige dér tror jeg, at Palle-Præst ramte et ømt punkt. Folkekirken skal være et åbent hus, der tager imod enhver asylansøger. Men folkekirken må godt blande sig noget mere, så den i højere grad bliver hele Danmarks kulturhus.

Kirken er et åndehul, og kristendommen er en tro på næstekærlighed, tilgivelse og åndsfrihed. Når Jesus kunne omgive sig med prostituerede, lommetyve og andre syndere, så kan folkekirken også.

Jeg vil elske at lytte til Sort Sol, Andreas Odbjerg og diskutere med alverdens klimaaktivister og provokunstnere i min kirke

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator og forfatter

Det giver god mening at åbne folkekirken for rockkoncerter, teaterforestillinger og græsrødder med noget på sinde. Jeg vil elske at lytte til Sort Sol, Andreas Odbjerg og diskutere med alverdens klimaaktivister og provokunstnere i min kirke. Hvis en graffitikunstner kommer til at spraye en klat eller to, lever jeg også med det.

Rigtig mange præster bruger energi på opsøgende arbejde i deres sogne. De tager ud på torvemarkeder, møder op i gågader og til lokal festivitas. Det er alt sammen skridt i den rigtige retning, men lad mig også foreslå, at lokalsamfundet i al sin spraglede glans får større mulighed for at udfolde sig i kirken.

Der er brug for et tættere samarbejde mellem folkekirke, kulturhuse og forsamlingshuse for at fremtidssikre civilsamfundet i Danmark.

Danmark har fået en ny kulturminister. Måske vil vi så få den længe ventede lov om kulturhuse i Danmark; måske kunne man endda slå den sammen med en bestemmelse, der sikrer, at hver flække i Danmark får en kirke, et kulturhus eller forsamlingshus.

Det vil være godt for den sammenhængskraft, som politikere elsker at hylde ved festlige lejligheder.