Forfatter: Minister mørklægger debat om bibliotekernes fremtid

Af Egon Clausen
Forfatter

Helt i modstrid med folkeoplysningens grundlæggende idé som er, at det lønner sig at lytte til folk med indsigt og viden om tingenes tilstand. Nu vendes det på hovedet.

Egon Clausen
Forfatter

Folkebibliotekerne har det ikke for godt.

Udlånet af bøger daler, budgetterne beskæres, og mange lider tilsyneladende af formålsforvirring, så de forsøger sig med alskens tilbud, hvoraf nogle synes at ligge langt fra det lovfæstede formål om, at folkeoplysning er deres primære opgave.

Derfor er der brug for en god og grundig diskussion om bibliotekerne, og hvad vi vil med dem. Kulturministeren, Mette Bock, har taget udfordringen op, og i den kommende tid vil hun rejse land og rige rundt og afholde nogle høringer om folkebibliotekernes fremtid.

Dertil kan føjes, at de planlagte høringer er udtryk for en degradering af den offentlige debat.

Egon Clausen
Forfatter

Høringer for de udvalgte
Det lyder jo godt, men den måde høringerne gennemføres på, bør ikke desto mindre vække til kritik.

For sagen er, at høringerne kun er for særligt inviterede, og disse specielt udvalgte skal være mennesker, der ikke bruger biblioteker.

Til gengæld er fagfolk med viden, biblioteksvenner med visioner og brugere med erfaringer ikke inviteret med.

Måske forestiller ministeren sig, at hun på den måde kan komme i kontakt med noget ægte folkeligt, noget, der ikke er påvirket af de meninger, som hersker i biblioteksdebatten. Det er ikke til at vide.

Minister søger hjælp fra ægte folkelige folk
Måske forestiller hun sig, at der nedenunder den dagsorden, der sættes af bibliotekernes organiserede venner, findes et ægte folk, uberørt af teorier og ideologier, og ved at lytte til dette autentiske folk kan hun få adgang til en hidtil upåagtet visdom.

Nu er det tvivlsomt, hvorvidt et sådant folk findes andre steder end i fantasiens verden, men det er ikke desto mindre dette postulat om et folkeligt folk, som ministeren nu vil lægge øre til.

Det kan der komme hvad som helst ud af, og det er måske også meningen? Dybt bekymrende er det under alle omstændigheder.

Danmarks Biblioteksforening udelukket
En af de ikke-inviterede foreninger er Danmarks Biblioteksforening, hvis formand, Steen Bording Andersen, da også har kritiseret høringerne.

Han frygter, at deres resultater kan misbruges i politisk øjemed. I en pressemeddelelse skriver han blandt andet, at høringerne nemt kan "få karakter af en voxpop, hvor meget få stemmer tages til indtægt for, hvad alle mener."

Dertil kan føjes, at de planlagte høringer er udtryk for en degradering af den offentlige debat. Den har jo altid bestået i en fri udveksling af synspunkter mellem interesserede borgere, men nu skal der åbenbart sorteres i deltagerne, så ikke-brugerne får fortrinsret.

Uvidenhed er blevet en dyd
Helt i modstrid med folkeoplysningens grundlæggende idé, som er, at det lønner sig at lytte til folk med indsigt og viden om tingenes tilstand. Nu vendes det på hovedet.

Vi lever åbenbart i en tid, hvor uvidenhed er en dyd.

Folkebibliotekerne stammer fra en tid, da der var almue til. Almuen var overtroisk, og dens nyhedsformidling bestod hovedsagelig af sladder.

Den slags ville man bekæmpe med oplysning. Ved at give fri og gratis adgang til alverdens viden ville man gøre almuens mænd og kvinder til borgere, der var rede til at påtage sig et medansvar for samfundets indretning.

Det var en idé, der slog an, og tankegangen gælder såmænd endnu i bibliotekernes verden.

Biblioteker er en bastion mod social medie-sladder
I lov om folkebibliotekerne står der i den allerførste paragraf, at folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Opgaven er ligeså nødvendig nu som før. I dag risikerer den moderne borger at havne som en moderne almuesmand, hvis nyhedsformidling i vid udstrækning består af ondsindet sladder på de sociale medier.

Derfor er der brug for den slags public service, som folkebibliotekerne leverer.

Økonomisk har folkebibliotekerne nogenlunde samme størrelse, som DR havde før medieforliget, og i lighed med DR har bibliotekerne formået at bringe kunst og kultur ud til alle egne af landet.

Litteratur bør være lovpligtigt på biblioteker
Hvad bibliotekerne angår, rummer den nuværende formålsparagraf mange fortræffelige formuleringer, men paragraffen er skrevet i en periode, hvor det var indlysende, at biblioteker og bøger hang sammen.

Derfor var det en selvfølgelighed, at bibliotekerne skulle være formidlere af litteratur, og derfor skrev man det ikke ind i loven. Sådan er det imidlertid ikke mere, men biblioteker og litteraturformidling hører stadigvæk sammen, og derfor bør litteraturformidlingen gøres lovpligtig.

Mediegiganter udfordrer biblioteker
Folkebibliotekernes formål bør endvidere ses i lyset af de globale udfordringer, som det danske samfund står over for i disse år.

Internationale mediegiganter er ved at overtage kontrollen med store dele af dansk kulturformidling, og her er vi oppe imod kæmpemæssige udfordringer.

Googles annonceindtjening er næsten lige så stor som hele Danmarks offentlige forbrug. Netflix' investering i nye film, serier og tv er elleve gange så stor som DR's samlede budget – før nedskæringerne – og Youtube når dagligt flere danskere end DR2 og TV3 tilsammen.

Stort set alle danske medier er udfordret på livet.

Det nationale vidensforsvar er truet
I en rapport om globaliseringen af den danske mediebranche, der blev udgivet af Kulturstyrelsen og Mandag Morgen for et års tid siden, skrev Lisbeth Knudsen således, at store dele af "den publicistiske grundforsyning af uafhængige danske nyheder, information og debat til den danske offentlighed leveret af en mangfoldighed af privatejede og statsligt ejede medier" er truet på eksistensen.

Truslen er ikke blevet mindre siden medieforliget, der har amputeret DR, som ellers har været en stabil leverandør af dansk kultur til danskerne.

Nu svækkes denne del af det nationale forsvar, men situationens alvor synes ikke at være gået op for kulturpolitikerne.

Udfordringen er der imidlertid, den er reel, og den vokser dag for dag.

Folkebibliotekerne kunne genfinde en del af deres tabte formål ved at tage denne udfordring op og gøre det klart for alverden, at en af deres primære opgaver er at værne om dansk kultur og sprog.

Et er sikkert: Det sker ikke ved at spørge folk, der ikke ved, hvad de taler om, men ved at opsøge de klogeste og mest vidende iblandt os og bede dem om hjælp til at fremme oplysning, uddannelse og kultur.