Debat

Forfatter Tine Høeg vinder Årets Danske Tale 2021

Tine Høeg hædres for sine talegaver og vinder Årets Danske Tale for sin tale om corona ved DR2s nytårskoncert. 

Thor Stefansson Hiis
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Årets Danske Tale går i år til forfatteren Tine Høeg. 

Det skriver Danske Taler i en pressemeddelelse.

Tine Høeg modtager prisen for sin "poetiske tilgang" til nytårstalen som genre og for på "smukkeste vis" at italesætte coronakrisen på en måde, der løfter den personlige og hverdagsrealistiske erfaring til noget universelt og dybt berørende, skriver de i pressemeddelelse.

Juryen udtaler også:

"Selvom talen skildrer digter-jegets år, møder den os i et enkelt og rammende sprog om de sammensatte følelser som 2020 vakte hos mange. Dens sanselighed og billedrigdom skaber genkendelse og følelsen af samhørighed i kraft af de mærkelige erfaringer som vi delte i 2020, og den balancerer bevægende på mødet mellem sproglig nyskabelse og de ord der blev fælleseje."

Sidste år modtog tv-vært Sofie Linde prisen for sin tale ved Zulu Comedy Galla, der for alvor fik gang i debatten om sexisme på arbejdspladsen i Danmark.

I 2019 modtog statsminister Mette Frederiksen (S) prisen for sin tale til Godhavnsdrengene. Derudover har Kronprinsesse Mary fået prisen for sin tale til Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i 2018 og Helle Thorning-Schmidt for sin tale til Dronning Margrethes 40-års jubilæum i 2012.

Årets Danske Tale uddeles af Danske Taler og Rhetor den 9. december.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Høeg

Forfatter
Cand.mag. i dansk og filosofi (Københavns Uni. 2012)

0:000:00