Gyser-rapport: Data og penge flytter mediemagten ud af Danmark

KLUMME: Ny dansk gyserrapport om Googles og Facebooks betydning for svækkelsen af frie medier giver ingen svar på, hvordan udviklingen vendes. Det tunge svar hviler nu på EU og hjemlige Mette Bock (LA), skriver udgiver Rasmus Nielsen.

Lisbeth Knudsens indsigt fra en lang mediekarriere kulminerer med rapporten om globaliseringen af mediebranchen. Her ved onsdagens præsentation.
Lisbeth Knudsens indsigt fra en lang mediekarriere kulminerer med rapporten om globaliseringen af mediebranchen. Her ved onsdagens præsentation.Foto: Altinget.dk
Rasmus Nielsen

GRUNDLAGET FOR DE forestående politiske forhandlinger om næste medieforlig for statslige og private medier blev med ét eroderet, da rapporten med det nørdede navn "Globaliseringen af Den Danske Mediebranche" blev præsenteret onsdag ved en stor konference i København. På forhånd var den omtalt som en gyser, og dette ord dækker faktisk glimrende.

Rapporten påviser, hvordan de amerikanske teknologi- og samfundsgiganter Google og Facebook med udbredt såkaldt dataficering hurtigt og accelererende fjerner grundlaget for at udgive frie, demokratioplysende medier i bl.a. Europa. Både fordi de tager 90 procent af annonceindtægterne, og fordi de talentfuldt evner at trække brugerne og deres tid til sig.

Rapporten, bekostet af Slots-  og Kulturstyrelsen, blev til på initiativ af de klassiske arvefjender – de private mediers organisation Danske Medier og DR. Et udbud om opgaven blev vundet af Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet København. Og hvilken rapport: Den er allerede fremhævet både nationalt og internationalt som en af de mest epokegørende om den disruption, der på rekordtid finder sted af verdens frie medier.

Rapporten giver på sæt og vis DR et vist medhold i, at de private dagblades krise i hvert fald også skyldes konkurrencen fra sociale medier snarere end de statslige mediers tilbud. Men DR kan også læse, at flow-tv allerede er ved at komme med i nedturen for de medieudbud, især unge i den grad fravælger til fordel for de amerikanske tilbud som Netflix, Facebook og Snapchat. Alle danske medier – uanset ejerform – deler skæbnefællesskab i armlægningen med de globale spillere.

CENTRALT PÅ KONFERENCEN stod medie-moder Lisbeth Knudsen, hvis indsigt fra en lang mediekarriere på bl.a. Berlingske, A-pressen, DR og nu som ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen på en måde kulminerer i de kapitler, hun har skrevet i den digre, men velformidlede, illustrerede rapport.

Lisbeth Knudsen afslutter selv rapporten med et vægtigt kapital om de kulturpolitiske udfordringer ved den globale medieudvikling, og allerede i forordet spørger hun, om vi ikke bare genoplever, hvordan hestevognen blev erstattet af automobilet, men svarer selv:

Apple slap som bekendt med 0,005 pct. i selskabsskat 2014. Dermed har EU's indre marked via medlemsstaten Irland totalt svigtet de europæiske virksomheder.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

"Der er den forskel, at den private del af mediebranchen ud over at drive forretning – på linje med de statsejede public service-medier – har påtaget sig den særlige opgave at holde øje med demokratiets maskineri, så det forbliver sundt, ukorrupt og funktionsdygtigt. I den opgave ligger også at synliggøre, udvikle og skabe debat om vores nationale, kulturelle og demokratiske værdier – og dermed skabe fælles pejlemærker, fælles samtale, fælles debat mellem samfundets borgere og forskellige grupper. Det er det, man kan kalde samfundets sammenhængskraft."

DET ER MEGET teknisk, når begrebet dataficering introduceres som udtryk for, at især Google og Facebook planter og suger information om brugerne, hver gang vi klikker på en nyhedsartikel på f.eks. Altinget.dk eller MM.dk. Hver gang der klikkes 100 gange på www.altinget.dk, udveksles der 1.653 data med 57 såkaldte "partnere" – andre ville kalde det uønskede snylteplanter, der kun klæber sig til os for at trække værdi ud til sig selv. Det betyder overordnet, at medierne ikke længere ejer deres værdikæde fra indsamling og produktion til annonceledsaget distribution, men må se til, at duo-polen Google og Facebook sætter de tekniske standarder for ikke mindst distribution af indhold.

Det er kynisk og kontant, når rapporten taler om den nye pengeorden. Igen bestemmer Google og Facebook over, hvordan frie medier interagerer med brugere og annoncører. Allerede i dag sidder de to mastodonter på 85-90 procent af annonceomsætningen i USA og Storbritrannien, og 75-90 procent af al online-annoncevækst globalt ventes at tilfalde disse "twin towers".

Rapporten belyser en af årsagerne til, at det er så meget nemmere for amerikanske selskaber at vokse sig store: De betaler ikke skat af deres europæiske salg. Apple slap som bekendt med 0,005 pct. i selskabsskat 2014. Dermed har EUs indre marked via medlemsstaten Irland totalt svigtet de europæiske virksomheder, der hver dag knokler for at nedbringe alle omkostninger i drømmen om at vokse sig lige så store som eksempelvis Apple. Nu ved vi, at politikere åbenbart både opererer med formelle skattesatser – og langt lavere, når bare man er stor nok.

RAPPORTEN UNDLADER KLÆDELIGT at gøre Google og Facebook til skurke. De driver bare talentfuldt forretning med minimal skattebetaling – og hen ad vejen vil de vel selv blive disruptet af nye virksomheder. Og de er med til at stille omfattende information til rådighed for stadigt flere mennesker. I sig selv demokratioplysende, når det er bedst.

Altinget for vor del anser i dag også Google som en partner ad fordøren. Selskabet støtter via sin fond vores bestræbelser på at blive dygtigere teknologisk til at finde, opstille og distribuere data fra det danske og svenske parlament til aktører i de to demokratier, hvor vi indtil videre udgiver kernepublicisme med oplysning og debat om folkestyret.

Svarene på udviklingens uheldige virkninger: Rapporten giver ingen klare svar på, hvad man kan gøre ved udviklingen væk fra frie medier og hen mod uredigerede sociale medier med lidt af hvert af særstandpunkter og falske nyheder.

ALLE FRIE LANDES politikere står dermed netop nu i den samme svære situation: Hvordan sikres en fri, kvalificeret demokratioplysning, der i sidste ende kan bevare og udvikle vores styreform? De fleste på konferencen, også talerne fra Norge og Sverige, var enige om, at udviklingen kalder på europæiske svar:

- EU kan regulere nettjenester, der opererer grænseoverskridende, eksempelvis ved at sikre indtægter til ophavsrets-indehavere i Europa.

- Selskaber uden for Europa skal betale samme skat for europæisk salg som europæiske virksomheder.

- Hvordan udvikles og understøttes europæiske svar på de amerikanske søgemaskiner og sociale netværk?

Og mere konkret og hjemligt: Hvordan kan de danske politikere ved næste medieforlig for statslige og private medier medvirke? Svaret er uden tvivl igen fler-facetteret.

Kulturminister Mette Bock (LA) får et stort ansvar for at fordele mediestøtten til de private medier, der i dag får ca. 400 mio. kr. årligt plus den stærkt svindende værdi af nulmoms på avissalg. Vil hun over skattekronen forebygge eller i det mindste udsætte lokal og regional bladdød? Vil hun fremme udviklingen af nye som etablerede digitale netaviser? Eller med hendes egne ord til Altinget: kultur i en pause under konferencen: 

"Medierne har været i gang med en digital omstillingsproces i nogle år, og den kræver nogle investeringer. Både i forhold til videreuddannelse af de journalister, der laver indhold, men også investeringer i teknologi. Der kan man måske dreje den måde, man støtter på i dag, og give mulighed for at støtte der, hvor der er et stort behov for at finde nye løsninger."

Runde formuleringer fra en minister, der skal til at lægge an til sit første, afgørende forlig, som selv på regeringsplan står højt på agendaen. Danske politiske svar bliver kun en lille del i fortællingen om medierevolutionen, der følger sit eget, hæsblæsende globale liv. Men lidt har altid ret.

Selv om borgerne bruger tiden på sociale medier og fjerner annoncekroner fra danske til globale spillere, ønsker de nok i grunden det samme som danske politikere og medier: at bevare, udbygge og modernisere den alsidige, ordentlige og kritiske demokratioplysning, så vores styreform bevares. Det er opgaven. Globalisering og disruption eller ej. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00