Haarder opretter tænketank for musikskoler

TALENT: En ny tænketank, udpeget af kulturminister Bertel Haarder (V), skal nu tage fat på musikskolernes udfordringer med blandt andet faldende elevtal og kønsstereotype valg af instrumenter.

Antallet af elever på musikskolerne falder, og det er blandt de udfordringer en ny tænketank nu skal tage fat på.
Antallet af elever på musikskolerne falder, og det er blandt de udfordringer en ny tænketank nu skal tage fat på.Foto: Colourbox.com
Erik Bjørn Møller

Også når det gælder musikskolernes vigtige talentarbejde, herunder arbejdet med kønsbalance i rekrutteringen af talenter, er der brug for handling.

Bertel Haarder (V)
Kulturminister

Kulturminister Bertel Haarder (V) stiller skarpt på musikskolerne og opretter en ny tænketank, der skal danne et overblik over musikskoleområdet og udpege de væsentligste udfordringer, som musikskolerne i Danmark står over for i de kommende år.

”Musikskolerne er en stor kulturpolitisk succes, men tiden er kommet til at tænke nyt om, hvordan musikskolerne kan komme ud til flere børn og sikre bredden blandt andet ved at udnytte de muligheder, der ligger i samarbejde med folkeskolen. Også når det gælder musikskolernes vigtige talentarbejde, herunder arbejdet med kønsbalance i rekrutteringen af talenter, er der brug for handling. Derfor nedsætter jeg en tænketank, som skal komme med nye ideer og visioner for både bredde og talent. For mig er bredde og elite hinandens forudsætninger – også på musikskolerne,” siger kulturministeren i en pressemeddelelse.

Faldende elevtal
Tænketanken skal formulere anbefalinger om, hvordan de nuværende og fremtidige udfordringer kan tackles. Det er bl.a. udfordringer som dalende elevtal og kønsstereotyper i børn og unges instrumentvalg. Målet er blandt andet at gøre strukturen for musikskoleområdet i stand til at håndtere de forandringer og nybrud, der sker, og skabe nye udviklingsmuligheder for musikskolerne.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00