Hegelund og Mose: Det endelige luftslag

MANDAGSTRÆNEREN: Hegelund og Mose gennemgår de reelle beslutningstagere – 30 politikere og embedsmænd – som tre flylobbyister i slaget om at levere Danmarks næste kampfly skal forsøge at overbevise. Også pressen bruges, men indimellem bliver det måske et nummer for smart.

Foto: Scanpix / Christian Als
Peter MoseSusanne Hegelund

”Joint Strike Fighter er måske bare ikke det rigtige fly,” lød det, da Politiken for et par uger siden stillede sin eftertragtede kronikplads til rådighed for tre ”tidligere piloter i flyvevåbenet i tilsammen 100 år”.

Kronikindlægget var ét langt luftangreb på Lockheed Martins F-35, den amerikanske favorit til at vinde ordren om Danmarks næste kampfly; en politisk beslutning, der har været ti år undervejs, men ventes taget inden for det næste halve år.

Til gengæld kunne eks-piloterne med deres faglige ekspertise tilsyneladende varmt anbefale, at Danmark køber et andet amerikansk fly. Nemlig fra konkurrenten Boeing, der – sammen med Eurofighter, et europæisk udviklet fly – også er med i slutspillet om den tocifrede milliardordre.

Hvor det avancerede F-35 stadig er på tegnebrættet og under test, er Boeings Super Hornet en velafprøvet hyldevare. ”Super Hornet er muligvis ikke det mest sexede valg, men kan levere det, Danmark har brug for”, advokerede skribenterne.

Boeing udsat for modspin
Hvad der ikke fremgik var, at kronikørerne havde fået input til deres opinionspåvirkning af – tilfældigvis – Boeing. Flyleverandøren havde for en sikkerheds skyld også læst udkastet igennem, ”så fakta var på plads”, erkendte en af skribenterne senere over for nytkampfly.dk; en journalistisk insider-portal, der også såede tvivl om eks-piloternes nutidige kendskab til moderne kampfly.

Kronikken cirkulerer nu – måske som modspin – i beslutningsmiljøet som selvmåls-eksemplet på, hvordan Boeing forbryder sig mod en vigtig lobbyregel: Tal ikke dårligt om dine konkurrenter. Det virker for desperat.

Den slags luftstunts kan måske gøre indtryk på Folketingets Forsvarsudvalg; udvalget er efter regeringsskiftet stort set blevet tømt for erfarne forsvarsordførere med indsigt i detaljer om flyenes fordele og ulemper.

Imidlertid er beslutningen så stor – økonomisk, sikkerhedspolitisk, jobmæssigt og militært – at den også skal forbi mindst fem centrale ministerier foruden en stribe partiformænd fra partierne bag forsvarsforliget. Læg hertil Folketingets Finansudvalg. Med andre ord: Fly-lobbyisten skal overbevise i omegnen af 30 toneangivende politikere og topembedsmænd for at have gjort sit arbejde ordentligt.

Mandagstrænerens magtguide
Systematisk mapping af vigtige interessenter ligger øverst i en dreven lobbyists værktøjskasse: I Mandagstrænerens guide til, hvem de tre konkurrenter bør bruge mest energi på, er forsvaret placeret længere nede, end man måske ville forvente.

Det betyder ikke, at den dygtige lobbyist bør ignorere forsvarschef Peter Bartram. Det fleste husker stadig, hvor galt tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup (S) kom af sted med at udfordre officers-laget og siden kalde sine modstandere for oberst Hackel-typer: Det gælder om ikke at få systemet imod sig.

Ikke desto mindre har insiderne for længst noteret sig, at Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, har hevet det fagligt funderede arbejde med at styre udbudsprocessen ind i departementet – og dermed sendt uniformerne ud på et sidespor: Civilisten Lone Lindsby, tidligere chef i DSB, blev for et par år siden hyret til et særligt, beslutningsforberedende kampfly-kontor med direkte reference til departementschefen.

Findsen selv? Han bør sammen med Bjørn Bisserup – nummer to i Forsvarsministeriet – stå et godt stykke oppe på påvirkningslisten.

Budgetbisserne og diplomaterne
DC, som chefen kaldes på de kanter, gør dog intet uden at konferere med kollegerne i Statsministeriet og Finansministeriet, hvis budgetbisser har et stift blik på omkostningerne. Findsens nyslåede politiske chef, Carl Holst, har da også været ude at sige, at han først vil kende ”rammen”.

Mon ikke Michael Dithmer, mangeårig departementschef i Erhvervs-og Vækstministeriet, også vil give sit besyv med. Der er danske arbejdspladser på spil – samtidig med at de strikse EU-regler om modkøb skal overholdes. Og efter at Ulrik Vestergaard har sat sig tungt i departementschef-stolen på Asiatisk Plads, bør lobbyisten også tage Udenrigsministeriet med i sit regnestykke.

Vestergaard vil kunne levere den vigtige sikkerhedspolitiske analyse af en verden i forandring: Eurofighter – det tredje fly i opløbet – er et europæisk fly med rødder i Tyskland, så hvad vil et indkøb af den flytype betyde for vores internationale samarbejde, ikke mindst med amerikanerne? Og hvad med de nye trusler fra Putins Rusland?

Oppe over bemeldte departementschefer svæver naturligvis en stribe nøgleministre – med Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i spidsen.

DI og Metal vigtige spillere
I organisationsverdenen bør Dansk Industris top stå højt oppe på mappinglisten, også selvom DI ikke udadtil har nogen holdning til, hvem den store erhvervsorganisation foretrækker. Det ville virke utidigt over for medlemsvirksomhederne, der holder på forskellige heste og håber selv at score deres del af kagen. Frank Bill er den sekretariatschef, der skal holde styr på flokken.

Topfolkene i Dansk Metal, der har tætte forbindelser til DI's Karsten Dybvad, er til gengæld klare i spyttet: De går ind for F-35. Hvorfor? Fordi de vurderer, at det projekt rummer de største innovative muligheder og i længden langt flere smede-arbejdspladser.

Den holdning forsøger Boeing-lobbyisterne at rokke ved nedefra. I stedet for at bestorme smede-hovedkvarteret i Nyropsgade tager de fat i lokale afdelinger af Metal med løfter om nye arbejdspladser; en velkendt, men også omstridt ryst-træet-bagdørs-taktik.

En enkelt virksomhed rager op
På virksomhedssiden herhjemme er højteknologiske Terma den mest professionelle lobbyspiller: Den danske virksomhed argumenterer diskret for, at Lockheed Martins F-35 bør vinde konkurrencen. Cheflobbyist Jørn Henrik Levy Rasmussen udgør sammen med topdirektøren Jens Maaløe et tandem-par, som er i stand til at åbne mange døre.

Senest har de – i forbindelse med Udenrigsministeriets årlige ambassadørtræf – haft en stribe danske ambassadører forbi til en baggrundsbriefing.

Over for dette korridor-spil står udfordreren Boeing, som tænker medierne mere offensivt ind end de underligt passive PR-folk fra Lockheed – og har held med det. Det må således have givet thumbs up over there, da Politiken peppede pilot-kronikken op med fotoet af en skinnende Super Hornet med en konkluderende billedtekst: ”Et billigere fly, der opfylder landets behov”.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00