Internationalt – så bliver det ikke finere

Af Thomas Bloch Ravn
Museumsdirektør for Den Gamle By

Er man international, er man betydningsfuld. Tænk blot på sammenstillinger som international kunst, internationale nyheder, international forskning, ja, internationalt niveau – og så videre. Og prøv så at erstatte ordet international med national, regional eller – for at gøre den helt tydelig – lokal! Taler man om vigtighed, ligger international klart øverst i hierarkiet, mens lokal ligger nederst. Det er fint at være international!

Men hvad vil det egentlig sige? Rent sprogligt betyder ordet mellemnationalt. Altså noget, der vedrører flere nationer, akkurat ligesom mellemkommunal er noget, der vedrører flere kommuner.

Heineken, Google og Coca-Cola
Skal jeg pege på noget, der indiskutabelt er internationalt, er det firmaer som for eksempel Heineken, der bryster sig af, at en Heineken-øl smager ens, ligemeget om du køber den i Amsterdam, Kuala Lumpur eller Sao Paolo. Eller Google, American Express eller Euro, der gør det lettere at agere og kommunikere, som man plejer, ligemeget hvor i verden man befinder sig. Eller for så vidt McDonalds, Coca-Cola og Kellogg’s, der kan købes over hele verden.

Inden for kulturverdenen regnes det for internationalt, når man får Tour de France til at køre en rundtur i egnen omkring Herning. Eller Madonna til at spille i Horsens. Eller får La Scala til at optræde i Aalborg. Altså noget, der ikke er afhængigt af det sted, det foregår, og som, når det er foregået, næppe vil have sat synderlige spor. Akkurat som det også gælder for de blockbuster-udstillinger, der turnerer rundt til en række af verdens store museer og er med til at give dem fjer i hatten – omend man kan sige, at der er tale om lånte fjer!

Måske fokuseringen på det internationale er udtryk for en slags mindreværdskompleks på egen kulturs vegne. At man per automatik regner noget, der kommer udefra for bedre og vigtigere end det, man selv har skabt. For ret beset viser det, at man kan hyre et international navn eller vise en international udstilling jo ikke noget om, hvad man selv formår. Nej, evnen til at hyre dem er vel, når alt kommer til alt, et spørgsmål om budget og gode forbindelser.

Måske fokuseringen på det internationale er udtryk for en slags mindreværdskompleks på egen kulturs vegne. At man per automatik regner noget, der kommer udefra, for bedre og vigtigere end det, man selv har skabt.

Thomas Bloch Ravn
Museumsdirektør for Den Gamle By

Originalitet med lokalt udspring
Men det internationale har også en anden dimension. Her anskuer man det internationale som det, der har rod lokalt og som vækker interesse uden for landets grænser – altså mellem nationer, internationalt i ordets egentlige betydning! Som eksempler kan jeg nævne Aros’ regnbue, Museum Jorn i Silkeborg eller – i al ubeskedenhed –  Den Gamle Bys særlige formidling for ældre, der er ramt af demens. Alt sammen noget, der ikke findes tilsvarende andre steder og som har vakt – og vækker – interesse langt uden for landets grænser. Noget, man skal flytte sig for at opleve.

I år 1900 tog det franske dækfirma Michelin initiativ til en guide, som blev uddelt til alle, der købte en bil. Formålet var at få folk til at køre ud for at slide på dækkene, så der blev brug for at købe nye og dernæst at skabe interesse for bilen som transportform. I 1930 introducerede Michelin systemet med stjerner, hvor tre stjerner betyder, at noget er ”værd at rejse efter”, to stjerner at det er ”en omvej værd”, og en stjerne at det pågældende sted er rigtig ”godt inden for sin kategori”.

Guide Michelin har siden været en nøgle, når man skal vurdere, hvad der har interesse udover det snævert lokale. Og det er primært oplevelser, der er originale for det sted, de hører hjemme og derfor internationale i den forstand, at de har rod lokalt, men vækker opmærksomhed internationalt.

Når noget er internationalt, kan det således både være i den betydning, at det er ens over hele verden, eller det kan betyde, at noget er af interesse udover landets grænser, selvom det har lokalt udspring. Men ofte bruger man bare international som et lidt finere ord for noget – eller nogen – der kommer fra udlandet.