Kommentar af 
Mette Bock

Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen vil fortrænge DR’s pligt til at levere indhold om tro og eksistens

Der er bogstavelig talt en evig kamp om trosstoffet i DR, og et lækket udkast til en ny Public Service-aftale tyder på, at vi går åndløse tider i møde, skriver sognepræst og tidligere kirkeminister Mette Bock.

Gennem tiden har skiftende DR-redaktører betragtet trosstof som “show-stopper”. Nu vil regeringen så skubbe pligten yderligere til hjørne, skriver Mette Bock.
Gennem tiden har skiftende DR-redaktører betragtet trosstof som “show-stopper”. Nu vil regeringen så skubbe pligten yderligere til hjørne, skriver Mette Bock.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Mette Bock
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Næste søndag transmitterer DR’s P1 søndagens gudstjeneste fra Hansted Kirke, hvor jeg er præst. Den slags er det muligvis snart slut med.

Efter lækket af regeringens udkast til en ny Public Service-aftale med DR kunne jeg ikke lade være med at tænke: åh, nej, nu igen! For hvis regeringen får gennemført aftalen, som den står, vil transmissioner af gudstjenester og journalistiske programmer om tro og eksistens få trange kår – i hvert fald bliver det en underordnet forpligtelse, der er fortrængt til en løs bisætning.

Der har været ballade om trosstoffet siden DR’s barndom. Det er nemlig sprængstof.

Tilbage i 1929 blev det foreslået, at DR udover at spille musik og oplæse Pressens Radioavis også skulle transmittere fra gudstjenester. Det fik blodet i kog hos mange, og selv dele af kirkens folk kæmpede stærkt imod. Ikke fordi samfundet skulle sekulariseres, men fordi det måske ville afholde nogle fra at gå i kirke, når de nu bare kunne sidde hjemme i sofaen og lytte med.

Med den totale nedprioritering i udkastet går vi åndløse tider i møde, for forpligtelsen er stort set skrevet ud. Dét vil blive grebet med kyshånd i DR

Mette Bock
Sognepræst og tidligere kirkeminister

Den daværende biskop over Fyns Stift, Anders Jensen Rud, argumenterede dog for, at mange, hvis gudsforhold ikke var “inderligt nok til at drive dem i kirke”, ville have godt af at få “slynget en brand ud, der kan tænde dem i lys lue”. Det var vist på den tid, der blev holdt brandprædikener!

Gudstjenesterne er blevet transmitteret siden dengang, ligesom der transmitteres fra andre trossamfund end folkekirken og produceres journalistiske programmer om de mest fundamentale spørgsmål i vores liv, nemlig tro og eksistens. Som statsdrevet Public Service-institution har DR alle dage også skullet afspejle det liv, der leves.

Alligevel har det været en evig kamp at få plads til indhold, der omfatter forkyndelse, tro og eksistens. Gennem tiden har skiftende redaktører betragtet trosstof som “show-stopper”, altså som noget, der smadrer enhver programflade. Rent pligtstof.

Nu vil regeringen så skubbe pligten yderligere til hjørne. Med den totale nedprioritering i udkastet til en ny Public Service-kontrakt går vi åndløse tider i møde, for forpligtelsen er stort set skrevet ud. Dét vil blive grebet med kyshånd i DR.

Og her er vi ved det helt store paradoks. For vi lever i en individualiseret tid, hvor det enkelte menneske er blevet ensomt og søgende. Der er en sult efter fællesskaber, der kan give stof til eftertanke, mening og sammenhæng.

Læs også

For når alt overlades til det enkelte menneske, kommer det til at svæve frit i luften og være bebyrdet med det totale ansvar for eget liv. Er du en succes, skyldes det dig selv. Er du en fiasko, er det dit eget ansvar.

Det kan intet menneske holde til. I en tid, hvor nogle få kamp-ateister råber meget højt, ser vi jo samtidig, at selv kultur-ateisterne tilbyder ritualer, der skaber mening og sammenhæng. Humanistisk konfirmation, særlige bryllupsritualer, ikke-kirkelige rammer for bisættelse.

Engang var det god latin i DR at tilbyde lyttere, seere og brugere spændende indhold, som de ikke nødvendigvis selv ville have opsøgt. Med biskop Ruds ord var det en integreret del af tænkningen at slynge en brand ud, der rører og berører menneskers eksistens. Også når det gav ballade og diskussion. Kampen om DR’s indhold er endeløs – og det er godt, for ellers kunne det gå helt galt.

Jeg har fuld forståelse for, at DR skal investere i digitalisering og omlægning til en tid, hvor flere og flere forlader traditionel flow-radio og -tv. Og jeg mener fortsat, at politikere skal afholde sig fra at forholde sig til enkeltprogrammer.

Dette indlæg er således ikke er forsvar for radio- eller tv-transmissioner af gudstjenester, men et forsvar for indhold, der tør tage livtag med de store spørgsmål, vi som mennesker til alle tider tumler med.

Der er intet i vejen med underholdning. Men mennesket er som bekendt andet og mere end et legende væsen

Mette Bock
Sognepræst og tidligere kirkeminister

Én ting er, at private medier, ikke mindst de klassiske mediehuse med store aviser, bliver mere og mere håndsky overfor at forholde sig til spørgsmål og problemstillinger, der ikke rummer klare svar eller bygger på videnskabelighed. Der er sjældent plads til nuancer. Men de er private mediehuse, ikke statsejede. Og det gør en forskel.

For som Public Service-institution skal DR som minimum levere det indhold, som de private mediehuse ikke kan eller vil tilbyde. DR skal – også – være et korrektiv til de private medier og ikke blot lægge sig i kølvandet på disse i kampen om brugertal.

Det er med det afsæt, at jeg har vanskeligt ved at forstå, hvorfor regeringen i sit Public Service-udspil fortrænger DR’s forpligtelse til at beskæftige sig med tro og eksistens. Ikke snævert betragtet som en forpligtelse til at transmittere fra gudstjenester, ikke blot i folkekirken, men også andre trossamfund – og ikke mindst som en generel forpligtelse til at levere indhold om tro og eksistens.

I Danmark er det fortsat tre ud af fire borgere, der er medlem af folkekirken. Lægger vi de øvrige trossamfund til, er det omkring 85 procent, der tilhører et trossamfund.

Som et spejl på sulten efter mening og sammenhæng er det tankevækkende, at hele 25 procent af alle børn i dag går til babysalmesang. De unge forældre ved, at der er mere i livet end ren overlevelse og underholdning. Det bør naturligvis afspejle sig i et programudbud i et mediehus, der får tildelt milliarder af kroner fra statskassen hvert eneste år.

Der er intet i vejen med underholdning. Men mennesket er som bekendt andet og mere end et legende væsen. Det er også ånd. Udspændt mellem liv og død, himmel og jord.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00