Debat

Jens Rohde til Vestager: Her er min ønskeliste

DEBAT: Tech-giganterne har fået magten over vores demokrati. De har skabt en filterboble, der kontrollerer, hvad vi ser og ikke ser. Derfor er der en række opgaver, Europa skal løfte, og som vi er kommet alt for sent i gang med, skriver Jens Rohde fra Radikale.

Margrethe Vestager gør sig klogt i at forberede sig på en del spam og shitstorme de kommende fem år, mener Jens Rohde.
Margrethe Vestager gør sig klogt i at forberede sig på en del spam og shitstorme de kommende fem år, mener Jens Rohde.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Rohde (R)
EU- og medieordfører

Kære Magrethe

Tillykke med den vigtige og tunge post i EU-Kommissionen. Du står over for en kæmpe opgave, som vi i Europa desværre alt for sent er kommet i gang med, men som jeg ved, at du med dit mod har styrken til at løfte. Du gør dog klogt i at forberede dig på en del spam og shitstorme de kommende fem år.

Lad mig gå direkte til de opgaver, der trænger sig på, og dermed også en ønskeliste herfra. Efterfølgende skal jeg give begrundelserne. Listen er delt op i tre spor:

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Første spor: Ytringsfrihed og ansvar
1) Google, Facebook og beslægtede tjenester bør underkastes en europæisk (medie)ansvarslov. Tjenesterne bør forpligtes på et sæt regler, der patruljeres effektivt.

2) Til at patruljere disse regler kunne du med fordel overveje et europæisk it-ansvarsagentur, som ved EU-lov får forrang for tjenesternes egne kontrollører, der ofte er dårligt uddannede folk bosiddende i Indien uden kendskab til dansk og europæisk lov og kultur. I Danmark bør tjenesterne underkastes et styrket og udvidet pressenævn, således at censur ikke overlades til private, som tilfældet er i dag.

Google, Facebook og beslægtede tjenester bør underkastes en europæisk (medie)ansvarslov.

Jens Rohde
EU- og medieordfører for Radikale Venstre

3) Alle tjenester på nettet skal forpligtes af regelsæt til eurooplyste standarder.

4) Der skal offentlighed om og klarhed i alle fjernelsesprocessens aspekter og faser, og der skal sikres transparens i afgørelser over for de ramte brugere.

Andet spor: Struktur
5) Det må overvejes at tvangsnedbryde giganter i mindre selskaber, sådan som man gjorde det tilbage i historien i USA med olieselskaber og lignende. Alternativt må man stille særlige krav om gennemsigtighed, betaling for brug af borgeres data og lignende som modydelse for at acceptere monopoler.

6) Der kan med fordel oprettes et europæisk app-udviklingscenter. Så kan vi tilbyde borgerne ikke-kommercielle apps inden for henholdsvis sundhed, motion, undervisning og andre områder af offentlig interesse.

Det skal sikre, at borgerne altid kan vælge en europæisk app, hvor data ligger i et lukket kredsløb og ikke risikerer at blive solgt videre til eksempelvis et forsikringsselskab. I et sådant system vil den enkelte muligvis være begrænset i målinger af motionsresultater op mod venner. Men ønsker man det, kan man downloade de private tilbud.

Tredje spor: Skat og bidrag
7) Der skal ske en deling af indtjeningen med eksterne indholdsleverandører, der er med til at generere reklametrafik. De første vigtige skridt hertil blev taget med den europæiske revision af loven om copyright, som Kommissionen bør tilse implementeres hurtigst muligt.

8) Der bør indføres en fælles europæisk beskatning af tech-giganter i et system baseret på minimumsskatter i hele EU, med mulighed for højere national beskatning.

9) EU bør efter tysk model stille krav om  bidrag med fem procent af den nationale omsætning til en fælles europæisk ungeindsats for god trafik på nettet.

10) Der bør oprettes et it-erasmusprogram, der kan fremme forskningen i it i EU.

Internettet som Satan
Da jeg var ung, gik en mand rundt på strøget i København med et skilt, hvor der stod: ”Internettet er Satan!”

Nu er det måske at tage munden lige fuld nok. De mange medier, der er opstået gennem blandt andet digitale platforme og en bedre udnyttelse af frekvensbånd, har grundlæggende været et gode. Nettet er på mange måder fantastisk og gør livet nemmere: Det forbinder os med gamle bekendte, gør indkøb og reservationer hurtige at overstå og lader os komme af med mange frustrationer. Mennesket ville næppe bruge de nye medieplatforme, hvis ikke de bød på en merværdi.

Men der er også en pris. Aldrig har så mange betalt så meget for deres forbrug, som vi gør på nettet. Europæerne betaler med det 21. århundredes guld: de personlige data. Og med dem betaler mennesker med deres frihed og retten til at stemme med fødderne i et frit marked. Råderetten over egne data og retten til at bestemme over egne produktioner er forsvundet.

Og fællesskabet har i årtier betalt for det frie internet med vores kontrol over markederne. Ikke engang retten at blive glemt eksisterer reelt, selvom det er en central del af europæisk lov. Kort sagt: Europæerne betaler med hele deres liv. De betaler med hud og hår, samfund og sjæl for de ”gratis” goder på nettet. Og det til et anarkistisk kapitalistteknologisk algoritmeunivers.

Ønskelisten: Et drastisk skridt?
For nogle vil ovenstående ønskeliste være meget drastiske skridt. Jeg er flere gange blevet beskyldt for at ville lukke nettet, da vi lavede EU-loven om ophavsret. Men det er nødvendigt, at vi har modet til ikke at acceptere en junglelov i den verden, der for os alle fylder mere og mere.

Frederik Stjernfelt fra Aalborg Universitet og Anne Mette Lauritzen fra Københavns Universitet har skrevet en vigtig fagbog, 'Dit opslag er blevet fjernet'.

Nyligt er også udkommet bogen 'The Age of Surveillance Capitalism' fra den akademiske superstjerne Shoshana Zuboff, der har brugt syv år på at nærstudere mekanismerne i den virtuelle verden. Forskningen i disse to bøger er god at bygge en række europæiske initiativer på.

Begge studier påviser, at tech-giganterne gennem nettets kommercialisering og personalisering har fået magten. Både over os og vores mediehuse. Kort sagt: vort demokrati. Magten pakkes ind i filantropiske lovprisninger af fri information, ytringsfrihed og ønsker om en bedre verden. Men sandheden er anderledes hård. Den handler om magt, penge og om at gøre mennesker afhængige af dopamin-kicks, likes og lignende.

Tech-giganternes filterboble
Tech-giganterne har skabt en filterboble. De kontrollerer, hvad vi ser og ikke ser. For at mennesker skal kunne handle frit, skal fremtiden være åben og information frit tilgængelig. Men søgemaskinerne forudser folks handlinger. Big data forudser den menneskelige adfærd.

Det gør mange ting nemt, men prisen for bekvemmelighed er friheden. Det udgør en fare for ytringsfriheden i den brede betydning af informationsfrihed, fordi brugeren kan forledes til at tro, at hans eller hendes boble udgør hele den relevante verden.

Strid og kiv vælter frem, stammetendenserne øges på nettet, ikke mindst fordi opmærksomhedsøkonomien naturligt koncentrerer blikket mod det mest slående og klikskabende: had, raseri, balkanisering, vold. Blandt andet derfor trives også syndebuklogikken i form af mere eller mindre organiserede shitstorme mod udvalgte ofre på platformen.

Som forfatteren Geoff Shullenberger siger, så er disse mere eller mindre voldelige fænomener på Facebook ikke uventede sideeffekter, men simpelthen et af Facebooks centrale og definerende "features".

EU skal omfavne branchen
Kulturkritikeren Neil Postman laver en interessant sammenstilling af George Orwells (1903-1950) roman '1984', udgivet i 1948, og Aldous Huxleys (1894-1963) berømte roman 'Fagre nye verden' fra 1932, hvor mennesket lader sig overtage af teknologi:

”Det, Orwell frygtede, var de mennesker, som ville bandlyse bøger. Det, Huxley frygtede, var, at det ville blive overflødigt at bandlyse bøger, eftersom der ikke ville være nogen, der ville læse dem. Orwell frygtede dem, der ville formene os adgang til information.

Huxley frygtede dem, som ville give os så megen information, at vi ville blive passive og selvoptagne. Orwell frygtede, at sandheden ville blive skjult for os. Huxley frygtede, at sandheden ville drukne i et hav af ligegyldigheder. Orwell frygtede, at vi ville blive en kultur af fangenskab. Huxley frygtede, at vi ville blive en trivialkultur uden tanke for andet end [...] tidsfordriv.”

I EU skal vi omfavne branchen. Vi skal involvere skolerne og forskningsinstitutionerne og sætte fokus på, hvordan vi skaber en europæisk kultur, der åbner økonomiske muligheder i det private, samtidig med at vi anerkender fællesskabets opgave med at sikre tryghed på alle centrale områder i borgernes liv.

Jeg ønsker Vestager og den nye EU-Kommission alt muligt held med arbejdet. Europa har brug for det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Rohde

Fhv. MF
student (Viborg Katedralskole 1989)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00