Niels Frid-Nielsen: Kulturlivet behøver en national genopretningsplan

Af Niels Frid-Nielsen
Fhv. kulturredaktør i DR Nyheder og på dagbladet Aktuelt/Det fri Aktuelt

Det er adskillige gode grunde til at byde Joy Mogensen velkommen tilbage som kulturminister efter en orlov med tragisk baggrund.

Det er naturligvis primært glædeligt at have hende tilbage i det offentlige liv af medmenneskelige grunde, men også af kulturpolitiske.

Efter fire års omprioriteringsbidrag med årlige nedskæringer på to procent i landets kulturinstitutioner er Kulturdanmark nemlig nødlidende. Siden 2016 er der taget en halv milliard kroner fra museer, teatre og andre kulturinstitutioner.

Det har kostet 140 stillinger på Det Kongelige Teater, hvor man også har måttet lukke det scenografiske værksted. På Nationalmuseet har man skåret 50 stillinger væk og lukket udstillingen i Brede. På Statens Museum for Kunst (SMK) er næsten hver tiende stilling forsvundet. Og jeg kunne blive ved. Listen over markante nedskæringer er lang og spektakulær.

Men det værste er næsten den daglige, vedvarende, men konsekvente nedslidning, der er foregået de sidste fire år.

Når man tænker på, at der ifølge Danmarks Statistik blev solgt 15 millioner billetter til danske museer sidste år, så må det kaldes en hån mod brugerne at placere området i en syltekrukke.

Niels Frid-Nielsen
Fhv. kulturredaktør i DR Nyheder og på dagbladet Aktuelt/Det fri Aktuelt

Regeringen overtager en syltekrukke
Mit klare indtryk er, at langt de fleste kulturinstitutioner har gjort, hvad de kunne, for at brugerne ikke direkte skulle opleve besparelserne.

På museerne har man for eksempel forsøgt at gøre besparelserne usynlige i selve udstillingerne, men til gengæld sparet på vedligeholdelse af de faste samlinger og af de lagerlokaler, værkerne opbevares i. 

Ingen ved, hvor mange planlagte udstillinger, nedskæringerne har kostet. På SMK har man værker, der ikke kan udstilles, fordi der simpelthen ikke er konservatorer nok til at gøre dem klar til udstilling.

Denne konsekvente nedslidning af danske kulturinstitutioner ophører heldigvis i 2020.

Men det betyder langtfra, at de danske kulturinstitutioner dermed er på omgangshøjde igen, endsige gearet til fremtiden.

Dels er den nye socialdemokratiske regering endnu ikke kommet i omdrejninger kulturpolitisk. Dels overtager socialdemokraterne en syltekrukke af betydeligt omfang fra den tidligere VLAK-regering.

En hån mod kulturbrugerne
Lad mig bare nævne museumsområdet.

Det er nu to år siden, at daværende kulturminister Mette Bock lovede museerne en opdatering af museumsloven, sådan at nytilkomne museer kan statsanerkendes og dermed få adgang til kredsen af internationale museer, der låner hinanden værker. 

Selv om Bock bedyrer, at en ny lov lå klar, men bare ikke blev vedtaget i hendes tid, så er intet reelt sket på området.

Når man tænker på, at der ifølge Danmarks Statistik blev solgt 15 millioner billetter til danske museer sidste år, så må det kaldes en hån mod brugerne at placere området i en syltekrukke. 

Museumsverdenen har i den grad potentiale som folke- og familiekultur, for ikke at sige turistmagnet på blandt andet Vestkysten.

Noget tilsvarende kan siges om scenekunsten, som også blev lovet en revidering i Bocks regeringstid, men hvor der heller ikke er sket noget.

Min tilknytning til DR forbyder mig at kommentere på den førte mediepolitik, men enhver kan tænke sit.