Debat

Journalister i EU: Forbrugerbeskyttelse gennemsyrer nyt regelsæt for copyright

DEBAT: Det nye ophavsretsdirektiv sikrer, at store techgiganter skal betale for at udnytte journalistik, kunst og kultur. Der bliver råd til mere indhold og dermed mere mangfoldighed, mener Mogens Blicher Bjerregård fra European Federation of Journalists.

Nye copyrightregler skal gøre op med gratisprincippet, så medier bliver betalt for brugen af ophavsretsbeskyttede værker, skriver journalistformand Mogens Blicher Bjerregård.
Nye copyrightregler skal gøre op med gratisprincippet, så medier bliver betalt for brugen af ophavsretsbeskyttede værker, skriver journalistformand Mogens Blicher Bjerregård.Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mogens Blicher Bjerregård
Præsident, European Federation of Journalists

EU's ophavsretsdirektiv er godt for både ytringsfriheden og brugerne.

Når de store techgiganter også skal betale for at udnytte journalistik, kunst og kultur, så bliver der råd til mere af det og dermed mere mangfoldighed, og så er direktivet gennemsyret af forbrugerbeskyttelse.

For Europas journalister og alle andre rettighedshavere har jeg været optaget af at få redskaber til at presse de store techgiganter til forhandlingsbordet, så vi kan indgå licensaftaler.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er lykkedes i en vis udstrækning og vel at mærke uden at genere den del af nettet, hvor der ikke er kommercielle interesser.

Her ligger en af de første misforståelser, som kritikerne har bragt på banen.

Der har været mange stærke interesser inde over direktivet – ikke mindst fra de store amerikanske giganter som Google og Facebook.

Mogens Blicher Bjerregård
Præsident, European Federation of Journalists

Masser af tjenester bliver overhovedet ikke berørt af direktivet, heller ikke så stor en platform som Wikipedia, der ellers forsøgte med en skræmmekampagne op til afstemningerne.

Da direktivet skal være med til at lette det digitale indre marked, har alle EU-institutioner i den grad været garanter for, at der bliver så få hindringer som muligt.

Dagsordenen har været at gøre op med gratisprincippet, så medier, journalister, forfattere og musikere bliver betalt for brugen af ophavsretsbeskyttede værker.

Ønsker kun at blive set, hørt og læst
Os, der producerer indhold, er kun interesseret i, at vores produktioner bliver set, hørt og læst, og netop derfor har vi aldrig haft interesse i at lægge hindringer i vejen.

Vi har kun ønsket at sikre en ordentlig betaling både up front og for den videreudnyttelse, som i stigende udstrækning sker digitalt.

Jeg har personligt deltaget i påvirkningsarbejdet af direktivet lige fra dag et tilbage i begyndelsen af 2015 og har oplevet EU-institutioner, der har været interesseret i ikke bare at lytte til vores synspunkter, men også at implementere nogle af dem, når vi har kunnet argumentere for dem.

Under den særlige paragraf om udgiverrettigheder har vi fra den Europæiske Journalist Federation (EFJ) sikret, at journalister og forfattere generelt bliver honoreret, når der engang kommer vederlag fra ordningen – altså når der bliver indgået aftaler med de store platforme, især de amerikanske.

Her har jeg været med til at overføre danske forhandlingstraditioner til Europa, hvor vi trods andre traditioner, efter mange måneders forhandlinger, indgik en aftale med de europæiske udgiverforeninger.

Europaparlamentarikerne havde efterlyst sådan en aftale. Det levede vi op til, og politikerne kvitterede med den artikel, der bakkede op om aftalen.

Læs også

Målrettet dansk indsats
På andre områder har vi arbejdet tæt sammen med en lang række europæiske organisationer for autorer og udøvere, og ved at stå sammen har vi været med til at sikre, at direktivet understreger, at autorer og udøvere skal have en proportional del af vederlagene for ophavsretten.

Det gjorde også indtryk, at danske akademikere bakkede op og fik støtte af den europæiske organisation Eurocadres, som varetager blandt andre lederes og en række akademikeres interesser. 

Danmark har i den grad sat dagsorden for at sikre vores aftalelicens som Europas mest velfungerende.

Fordi alle danske rettighedsorganisationer i bemærkelsesværdig enighed seriøst og gennem evidens har informeret om og diskuteret dette med alle relevante EU-institutioner, fik vi den ekstra artikel 12 i direktivet, der sikrer aftalelicensen, som bygger på den danske dialog- og samarbejdsform.

Det holdt hårdt, men det lykkedes, og det skyldes en bred indsats fra alle danske interesser.

Intet andet medlemsland har arbejdet så målrettet.

Indeholder den danske model
Meget er blevet godt, men jeg tror også, at alle organisationer bag rettighedshaverne havde ønsket et noget stærkere direktiv med mere klare formuleringer til at sikre betaling for brugen af vores produkter.

Men vi ved også, at der har været mange stærke interesser inde over direktivet – ikke mindst fra de store amerikanske giganter som Google og Facebook, der har ført en massiv lobbyindsats. Ligeledes har brugerne søgt indflydelse og fået det.

Derfor synes jeg, at vi med vores indsats har nået et godt første skridt, som handler om to væsentlige elementer:

At vi har sikret den danske model, hvor det er enkelt mod rimeligt vederlag at anvende ophavsret beskyttet materiale. Med en udfordret aftalelicens ville det nemlig ikke bare have været problematisk for rettighedshaverne, men også uoverskueligt og meget vanskeligere for brugerne.

At vi har taget første skridt i retning af, at Google og company lidt forenklet sagt skal til at bidrage til festen, og det kommer for alvor til at ske med licensaftaler, som også Google har interesse i, fordi det er en enkel måde at leve op til ansvaret på.

Leverer høj værdi for giganterne
Kritikere har sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet vil komme til at ske, fordi kun de færreste forestiller sig, at vi kan indgå licensaftaler med blandt andet Google, da end ikke Tyskland har formået at få gevinst ud af deres tidligere forsøg.

Jeg tror på det, for når vi står i Europa med 550 millioner mennesker, som også er brugere af internettet, så leverer vi en meget høj værdi for techgiganterne, som får lært, hvordan vi laver aftaler i Europa.

Derfor tror jeg på, at vi også i næste fase finder løsningerne - ikke bare til gavn for rettighedshaverne, men i den grad til gavn for brugerne.

De får mere indhold, og de kan endda være trygge ved, at ansvaret nu ligger hos platformene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Blicher Bjerregård

Freelance international rådgiver, formand for European Centre for Press and Media Freedom
HH (Århus Købmandsskole 1979), journalist (DJH 1984)

0:000:00