KL: Billedkunstnerne kan enten vente på at blive budt op til dans eller finde deres egne dansepartnere

Af Laila Kildesgaard og Lars Goldschmidt
Direktør i KL, selvstændig konsulent og tidligere direktør i Dansk Industri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Hvordan kan billedkunstnernes kompetencer bringes bedre i spil i kommuner og erhvervsliv?

Sådan lød hovedspørgsmålet på en konference afholdt af Billedkunstnernes Forbund, hvor vi begge havde fornøjelsen af at bidrage med input fra henholdsvis et kommune- og et erhvervslivsperspektiv.

Svaret er vi enge om: Billedkunstnere skal blive bedre til at opsøge og sætte deres kunst i spil i de processer, der allerede foregår i kommuner og virksomheder.

For billedkunst og billedkunstnernes arbejdsmetoder har potentialer, som mange flere kommuner samt offentlige og private virksomheder vil kunne få glæde af.

Det spænder fra at bidrage til medarbejdere, borgere og kunders velbefindende til at udfordre vanetænkning og inspirere til radikale innovationer og nytænkning.

Hvis kunstnerne ønsker at komme ind i virksomheder eller kommuner, der endnu ikke tænker kunst, så må de sætte sig ind i virksomhedens eller kommunens sprog og virkelighed for at kunne formidle, hvad de har at bidrage med.

Laila Kildesgaard og Lars Goldschmidt
Direktør i KL, selvstændig konsulent og tidligere direktør i Dansk Industri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Billedkunst bidrager i mange kommuner og virksomheder
Billedkunstnerne og deres arbejdsmetoder bidrager allerede i mange kommuner og virksomheder, men hvis man som kunstner skal lykkes med at nå erobre nyt land, ligger der en vigtig opgave i beskrive, hvordan et samarbejde kan bidrage positivt til arbejdet med de udfordringer og mål, som kommunen eller virksomheden allerede arbejder med.

For lokale kulturoplevelser styrker danskernes tilknytning til deres lokalsamfund. Kunsten forskønner vores byrum og landdistrikter, og den udfordrer vores vaneforestillinger omkring, hvad kunst er, og hvordan byrum eller landsbyer skal se ud.

Her er kunsten i høj grad med til at skabe sammenhængskraft, tilknytning og relationer, ligesom den fungerer som dåseåbner til at starte eller genstarte samtaler mellem borgerne.

Der er ingen, der har set kunstværket "Han" i Helsingør, "Maren å æ vugn" i Holstebro eller bænken i Ringe uden at have en holdning til dem. Kunstværker kan blive markører for byer og steder, og flere steder opfattes kunsten som afgørende for bosætningsstrategier i provinsen.

Virksomheder søger ny inspiration
Tilsvarende er virksomhedernes vilkår i rivende udvikling, og konkurrencen om kunder og medarbejdere er intens. Derfor er de fleste virksomheder optaget af at finde nye svar på de udfordringer, som udviklingen bringer.

Men søgningen efter løsninger foregår oftest inden for kendt land, der hvor man som virksomhed tidligere har haft gode resultater med at finde inspiration og samarbejde.

Tænk, hvis indkøbscentrenes parkeringskældre var imødekommende oplevelser, hvis computernes skydespil også udfordrede og udviklede formgivningskompetencer, eller hvis hospitalernes billedsprog hjalp patienter og pårørende til at tage vare på sig selv.

Men for en virksomhed, der ikke tidligere har samarbejdet med kunstnere, vil det langtfra være nærliggende at indlede et samarbejde – ej heller indlysende, hvad der skulle kunne komme ud af det.

Kunsten skal spille ind i den lokale kontekst
Hvis målet, om at billedkunstnernes kompetencer i højere grad bringes i spil i kommuner og erhvervsliv, skal lykkes, kræver det, at billedkunsten bidrager til at fremme de formål, som kommuner og virksomheder i forvejen anvender energi og ressourcer på.

Det er afgørende, at potentialet i kunsten og de kunstneriske arbejdsmetoder bliver synligt for kommuner og virksomheder.

Derfor vil vi i KL gerne bidrage til, at vi i fællesskab med kunstnerne formidler de mange gode eksempler på samarbejder, der allerede findes, og at vi sammen får synliggjort kunstens betydning for byrum og kulturliv.

Derudover er det afgørende, at kunsten spiller ind i den lokale kontekst. Derfor er det godt nyt, at Statens Kunstfond arbejder mere med skitseforslag i dag end tidligere, så der kan skabes bedre lokal forankring.

Den tid er for længst forbi, hvor byudvikling og landdistriktsudvikling alene handler om byggeri, lokalplaner og erhvervsliv.

I dag er udvikling af land og by et multidisciplinært strategisk felt, hvor mange kompetencer og politikområder skal spille sammen. Nu handler det i høj grad også om det levende rum, det trygge rum, det grønne rum – borgernes rum.

Her indtager kunsten en væsentlig rolle i rigtig mange kommuner, og potentialet er stort for en endnu større rolle.

For eksempel viser nye rapporter fra CBS om billedkunstens vilkår i Danmark, at kommunerne nu yder en indirekte støtte til kunsten på 32 millioner kroner, og at kommunernes investeringer i kunst i det offentlige rum er vokset fra 13 millioner kroner i 2014 til 22 millioner kroner i 2017.

Frugtbart samarbejde kræver et fælles sprog
Billedkunstnerne kan vente på at blive budt op til dans af landets kommuner og virksomheder, eller de kan gå ind i kampen for at finde dansepartnere.

Men uanset om man vælger at være afventende eller opsøgende, så kræver et frugtbart samarbejde, at der udvikles et fælles sprog for, hvad samarbejdet kan bestå i.

Det er en opgave for både erhvervslivet, kommunerne og kunstnerne. Men hvis kunstnerne ønsker at komme ind i virksomheder eller kommuner, der endnu ikke tænker kunst, så må de sætte sig ind i virksomhedens eller kommunens sprog og virkelighed for at kunne formidle, hvad de har at bidrage med.

De må kæmpe sig ind i på de arenaer, hvor virksomheder og kommuner søger inspiration.

Og det er muligt.

Herfra, hvor vi ser kommunerne og erhvervslivet, er potentialet for yderligere kunstnerisk inspiration næsten uendeligt.