KL: Kobling mellem kultur og erhverv er en styrke

Af Leon Sebbelin (R)
Formand for KL's Kultur-, Erhvervs-, og Planudvalg

Tirsdag 13. marts var en række af kulturens organisationer på banen med begejstring over, at vi i KL opprioriterer kulturen i det nye udvalg for kultur, erhverv og plan.

Torsdag 15. marts blev det synspunkt udfordret af Pernille Weiss (K), der stiller sig kritisk over for, om det valg reelt giver et løft, eller om kulturen bliver klemt i det nye udvalg. Jeg glæder mig selvfølgelig over, at KL bliver rost af kulturens organisationer, men faktisk også over, at der dukker kritiske røster op i debatten.

Det viser nemlig, at KL er på den rigtige vej, når vi i det nye udvalg opprioriterer kulturen.

Tænk, hvis ingen opdagede det.

Nyt udvalg er en opprioritering
For i mine øjne er det en opprioritering af kulturen – og fritidsområdet i øvrigt også – at vi nu behandler de områder sammen med erhverv og plan. Det betyder selvfølgelig et fokus på, hvordan kultur og erhverv spiller sammen, når det gælder den stadigt voksende kulturturisme, samspillet mellem erhvervsliv og kulturinstitutioner i relation til events og festivaler rundt om i landet og meget mere.

Koblingen mellem kultur og erhverv betyder også fokus på, hvilken rolle kultur- og fritidslivet spiller i at udvikle og bevare et godt liv i landsbyerne, hvordan kulturinstitutioner kan være med til at skabe liv i bymidterne, og hvordan kommunerne udvikler fritidsfaciliteter, der matcher befolkningens behov.

Leon Sebbelin (R)
Formand for KL's Kultur-, Erhverv-, og Planudvalg

I min egen kommune, Rebild, har vi tidligere lavet en undersøgelse af, hvad virksomhederne lægger vægt på, når de skal vælge, hvilken kommune de skal etablere sig i. Her lander kultur og fritidstilbud meget højt på listen. Virksomhederne ved nemlig, hvor vigtigt det er med gode kultur- og fritidstilbud, hvis deres medarbejdere skal bosætte sig i kommunen – og blive der.

Koblingen mellem kultur og erhverv betyder også fokus på, hvilken rolle kultur- og fritidslivet spiller i at udvikle og bevare et godt liv i landsbyerne, hvordan kulturinstitutioner kan være med til at skabe liv i bymidterne, og hvordan kommunerne udvikler fritidsfaciliteter, der matcher befolkningens behov. Ligesom vi selvfølgelig ikke slipper koblingen til læring og dannelse, sundhedsområdet og andre oplagte snitflader til andre kommunale områder.

Kobling er ikke en svækkelse
For os i KL er det ikke en svækkelse af kultur- og fritidsområdet, at vi kobler det til andre politikområder.

Vi oplever, at det netop er i koblingerne til andre områder, at kultur- og fritidsområdet i kommunerne får ny ilt og en ny politisk legitimitet.

Rigtig mange kommuner arbejder med koblinger til sundhedsområdet, kommunens vækstambitioner, dannelse og læring, demokratisk deltagelse og meget mere. Og kommunerne investerer i kultur og fritid. De seneste fem år har kommunernes driftsudgifter ligger stabilt omkring de 10 milliarder kroner om året, ligesom kommunernes anlægsudgifter til området ligger relativt stabilt på omkring 2 milliarder kroner om året.

Samtidig ser vi, at de statslige investeringer i kulturområder er dalende, hvilket kun understreger behovet for, at vi i kommunerne forholder os aktivt til kultur- og fritidspolitik.

Fokus på effekter og værdier
Og selvfølgelig er vi optagede af, om det virker, og vi er ikke bange for at tage debatten om effekter.

I maj måned 2017 satte KL's Kultur- og Fritidskonference fokus på, hvilke effekter og værdier, området skaber i et bredt perspektiv. Med den engelske professor Geoffrey Crossick, der har stået i spidsen for et omfattende forskningsprogram i Storbritannien om netop dette som konferencens hovedtaler, blev alt fra det enkelte menneskes evne til at reflektere over sit eget liv til kulturens effekter på samfundsøkonomien sat til debat.

For om man vil det eller ej, så er debatten om effekter, impact eller hvad man vælger at kalde det, vigtig i disse år, hvor vi i kommunerne står med nogle store opgaver. Vi skal i mål med folkeskolereformens ambition om, at alle skal trives og blive så dygtige, som de kan, vi skal sikre vækst i hele landet, og vi skal udvikle levedygtige og attraktive lokalsamfund både i byerne og på landet. I mange af de opgaver spiller kultur- og fritidsområdet en central rolle.

Kommunerne er optagede af kulturens og fritidens potentialer, og vi har ingen fine fornemmelser, når det handler om at diskutere, hvad vi forventer at få tilbage på vores investeringer i områderne. Det betyder ikke en forfladigelse eller en kommercialisering af kultur- og fritidsområdet, for vi ved, at vi kun opnår det, vi vil, hvis vi understøtter et levende kultur- og fritidsliv af høj kvalitet.