Klumme: Vi skal bygge bro mellem sundheden og kulturen

Af Anita Jensen 
Postdoc, Center for Kultur og Sundhed, Aalborg Universitet

Per Thorgaard
Overlæge, Kvalitet og Sammenhæng, Aalborg Universitetshospital

Årets tema til kulturmødet er ’at bygge bro’, og brobygningen mellem kultur og sundhed har store potentialer.

Kunsten og kulturens rolle i sundhedsøjemed har de seneste år været på programmet på Kulturmødet, hvor adskillige perspektiver har været præsenteret og debatteret.  

Forskningen viser, at kunst og kultur kan have en betydelig positiv effekt på behandlingen af en lang række psykiske og somatiske sygdomme.

Kunst og kultur kan komplettere den traditionelle behandling – så den samlede effekt forstærkes, og behandlingsresultatet forbedres. En helhedsindsats for det hele menneske.

Kulturelle institutioner kan spille en stor i at levere projekter med et sundhedsformål – også her er det vigtigt at skabe en dialog mellem de fagpersoner, der kan bidrage med viden fra paradigmerne.

Anita Jensen og Peter Thorgaard

Vi skal skabe et fælles sprog
For at kunne udvikle og levere kunst- og kulturindsatser, -aktiviteter og -interventioner så de faktisk både har en høj kvalitet i forhold til det kunstneriske bidrag og de sundhedsmæssige aspekter, er det vigtigt, at dialogen mellem faglighederne er sammenhængende, og at en fællesforståelse er i centrum.

I arbejdet med patienter og borgere – unge som gamle – er det vigtig, at aktørerne er klædt på til opgaven. For eksempel er den kliniske verden på hospitalet ikke vant til at forholde sig til kunstnere, og omvendt arbejder kunstnerne ikke almindeligvis med patienter eller sårbare borgere.

Derfor må vi fokusere på, at der skabes et fælles sprog, som kan være med til at bygge bro mellem aktører og paradigmer.

Kulturelle institutioner kan også spille en stor i at levere projekter med et sundhedsformål. Også her er det vigtigt at skabe en dialog mellem de fagpersoner, der kan bidrage med viden fra paradigmerne.

Det vil sige at sikre et samarbejdet mellem de kunst- og kulturfaglige og social- og sundhedsfaglige, og at de fagprofessionelle, der ved noget om sygdom og diagnoser, byder ind i samarbejder med deres ekspertviden, og at fagpersonerne fra kunst- og kulturområdet bidrager med det, de er gode til, nemlig at skabe indsigter, udfordre og skabe et nyt fokus.

Vi bør justere behandlingsstrategierne
Også sygdomsudviklingen tvinger os til at nytænke. Den tiltagende hyppighed af kroniske sygdomme, af senfølgesygdomme til ellers vellykkede behandlinger og stressrelaterede sygdomme kan vise sig at være en betydelig katalysator for visionen om at medtage kunst og kultur som et kompletterende element i medicinsk behandling og forebyggende indsatser.

Den traditionelle behandlingsindsats har aldrig tidligere udført så højt et antal undersøgelses- og behandlingsforløb som i dag. Medicinforbruget tiltager – samtidig med at klager over behandlingsforløb og antallet af ansøgninger om erstatninger efter patientskader stiger.

Der er nærliggende at justere på de aktuelle forebyggelses- og behandlingsstrategier og ”indsatspakker” for at imødegå denne udvikling. Også et ønske om en begrænsning af udgifterne til sundhedsindsatserne vil tale for nytænkning mod billigere, helhedsorienterede forebyggelses- og behandlingsindsatser.

Visionen om brobygning mellem kunst og sundhed kan i Danmark kun bevæge sig mod realisering gennem et øget sundhedspolitisk og sundhedsfagligt fokus på denne mulighed.

Herved vil der kunne skabes en bevægelse mod et større helhedsperspektiv for behandlingskvalitet – mere sundhed for pengene i mere helhedsorienterede forebyggelses- og behandlingsindsatser.