Københavnsk filmfond er en stor succes

EVALUERING: På to år har Copenhagen Film Fund trukket stribevis af film- og tv-produktioner til København og skabt vækst og nye job. Nu vil kulturborgmester Carl Chr. Ebbesen (DF) finde finansiering til de kommende år.

13 film- og serieproduktioner er blevet optaget i København i de seneste par år - og nu har Copenhagen Film Fund for alvor fået blod på tanden.
13 film- og serieproduktioner er blevet optaget i København i de seneste par år - og nu har Copenhagen Film Fund for alvor fået blod på tanden.Foto: Colourbox.com
Erik Bjørn Møller

Evalueringen sætter en stor, tyk streg under, at det var en god idé at oprette en fond, der målrettet arbejder med at tiltrække både danske og internationale film- og tv-produktioner til København.

Carl Chr. Ebbesen (DF)
Kultur- og fritidsborgmester i København

Den hang længe i en tynd tråd. Trods smukke og velmenende ord fra diverse ministre afviste regeringen at spæde i med statskroner - og den daværende kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) var på nippet til at opgive ævred om at skabe en ny københavnsk filmfond, der skulle trække internationale film- og tv-produktioner til København.

Men idéen havde bidt sig fast. Ikke bare hos Københavns Kommune, men også mange andre aktører – og til sidst blev filmfonden alligevel vedtaget, selv om det økonomiske grundlag lod en del tilbage at ønske.

Takket være især en investering på 20 mio. kr. fra Københavns Kommune og bidrag fra Region Hovedstaden og omegnskommuner lykkedes det i 2012 at skrabe 35 mio. kr. sammen til den nyetablerede filmfonds budget for de næste tre år.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00