Kronik: Nikoline – Danmark er et defekt demokrati 

KRONIK: Min intention med videoen “Flertallet er dumme” er at skabe debat om Danmarks skrantende demokrati og Folketingets milliardtab. Men både medier og politikere har valgt at reducere debatten til irrelevant sensationalisme om, hvorvidt jeg opfordrer til vold, skriver rapperen Nikoline.

Enten har man ytringsfrihed, eller også har man ikke
Lad mig starte med at lukke diskussionen om, hvorvidt min video er en opfordring til vold. På dansk anvender vi billedsproget “at skyde med skarpt/skyde til måls på” til at udtrykke, når nogen kommer med skarp kritik af noget. I den sammenhæng er symbolikken i min video ret klar: Patronerne er symbolet på mine ord, og skydeskiverne viser, hvem jeg rammer. Video og tekst hænger sammen. 
 
Alligevel har DF's kulturordfører Alex Ahrendtsen kaldt videoen for ulovlig med udtalelser som “hun opfordrer til vold og mord”. Udover, at det er en absurd og banal videoanalyse, så er det også faktuelt forkert.

Politiet har været i medierne og sige, at der ikke er noget ulovligt ved videoen, og nogle af Danmarks bedste jurister på området, heriblandt Asger Thylstrup og Jacob Mchangama, har offentligt cementeret, at jeg, ligesom alle andre, har ytringsfrihed og således er beskyttet af både Grundlovens §77 og Menneskerettighedserklæringens §10. 
 
Det er ikke til at regne ud, om DF's Alex Ahrendtsen er decideret dum, hyklerisk eller bare ekstremt populistisk i forsøget på at twiste medier og folkeopinion. Eksempelvis udtaler Ahrendtsen i sagen om svenske Dan Park sig helt principielt i ytringsfrihedens favør: “Danmark skal få Sverige til at vågne op. De er et håbløst land: Enten har man ytringsfrihed og retten til at udstille, eller også har man det ikke". Alex Ahrendtsen bør overveje at få tatoveret dette mantra i panden på sig selv: Enten har man ytringsfrihed, eller også har man ikke. 
 
Demokratiet skranter og frihed er en tom floskel 
Videoen “Flertallet er dumme” er et opråb om det, jeg opfatter som et skrantende demokrati i Danmark og vesten. Både Folketinget og “de krænkede” i den offentlige debat demonstrerer dagligt et hyklerisk forhold til ytringsfriheden. Alle vil tilsyneladende have ytringsfrihed for dem selv, mens de samtidig vil reducere ytringsfriheden for dem, som mener noget andet.

I en tid, hvor Danmark sammen med USA bomber hele den arabiske verden med demokrati og frihed som paroler, er det afgørende at få en omfattende og almenfolkelig debat om, hvad ytringsfrihed og demokrati er. Og om vi overhovedet har det. Netop dette er temaet for min video. 

Samtidig er lighed for loven ikke længere en realitet. Med Panama og Paradise Papers har vi set, at mangemillionærer og multinationale selskaber kan undvige Skat med bankernes assistance, alt imens den almindelige dansker er underlagt verdens største skattetryk. EFI-skandalen og Dong Energy-aktiesalget til Goldman Sachs er også oplagte eksempler.

Når en læge fejler, eller en ingeniør bygger en bro, der kollapser, bliver de stillet til regnskab med bøde og eventuelt fængsel, men når Folketinget, røde som blå, smider dine og mine penge væk igennem Skat og Dong, så sker der ingenting. Ingen bliver stillet til ansvar. Og folket har ingen reelle sanktionsmuligheder. De kan sætte kryds hvert fjerde år på nogen, som siger ét og gør noget andet. Medbestemmelse bliver en farce, og folket reagerer med apati. 

Princippet om, at “din frihed stopper der, hvor min starter”, har siden indførelsen af Grundloven i 1849 været pejlemærke for dansk lovgivning, men de sidste årtier har indførelsen af alt fra sundhedsfacisme, terrorpakker, masseovervågning og så videre vist os, at Folketinget mere og mere saboterer de liberale frihedsrettigheder, som ligger til grund for alle vestlige demokratier. 
 
Medierne lefler for politikernes dagsorden 
Mediernes opgave er at være demokratiets vagthund, men de har alt for længe været en logrende chihuahua, der halser ivrigt efter enhvert kødben, politikerne kaster til dem. Da DR2 ringede mig op for at invitere mig ind og debattere kunststøtte med Alex Ahrendtsen, afviste jeg dem med ordene: “I kan ringe til mig, når I har en politiker, som er relevant for min video – det vil sige Bjarne Corydon, nogle af EFI skatteministrene eller en justitsminister, som kan forklare os danskere, hvordan Folketinget kollektivt kan blive ved med at skylle milliarder ud i lokummet, uden at nogen bliver stillet til regnskab med bøde eller fængsel.” 

DR2 afviste, at politikerne nogensinde ville stille op til sådan noget, og akkurat der har vi problemet. Hverken politikere eller medier er parate til at debattere de reelle demokratiske problemer, som min video sætter fokus på, og de vælger i stedet den nemme løsning – at fokusere på det sensationelle.

Mine pointer bliver kun forstærket af, at jeg qua mine ytringer ender på mediernes fiktive anklagebænk, imens de politikere, jeg søger et opgør med, ikke bliver stillet til regnskab for deres eklatante tjenesteforseelser. 
 
Diagnose af et defekt demokrati 
Hykleriet er ikke kun tydeligt hos DF. De røde vil have sundhedsfascisme og forbyde ord som “neger”, imens de blå har indført Offentlighedslov og terrorpakker.

Det liberale demokrati og vores Grundlovssikrede frihedsrettigheder (heriblandt ytringsfriheden) har længe været under angreb fra hele Folketinget, og imens jeg protesterer, virker medierne og flertallet alarmerende ligeglade. Således er både min video og reaktionerne på den diagnosen af et defekt demokrati.

Forrige artikel Bibliotekarer: Faglighed og værdier gør forskellen i fremtidens bibliotek Bibliotekarer: Faglighed og værdier gør forskellen i fremtidens bibliotek Næste artikel Forfatter: Fokus på samlingerne er bibliotekernes vej ud af krisen Forfatter: Fokus på samlingerne er bibliotekernes vej ud af krisen