Kunstkonserveringen: Kunst- og kulturarven er truet

Af Kunstkonserveringen

Vi har mange ting at være stolte af i Danmark. En af disse ting er det høje faglige niveau inden for bevaring af vores kunstskatte, som er kendt og respekteret også i international sammenhæng. At bevare billedkunst i fremtiden er en specialistopgave, og bevaring af den er i Danmark i trygge hænder hos faguddannede kunstkonservatorer.

I 1978 etablerede kunstmuseer i fællesskab konserveringsværkstedet Kunstkonserveringen, som siden er blevet Danmarks største center for bevaring og konservering af billedkunst. Kunstkonserveringen har - med værksteder i både Øst- og Vestdanmark – løftet opgaven for 92 procent af alle danske kunstmuseer med lovpligtigt bevaringsansvar i et både fagligt forsvarligt og økonomisk rentabelt samarbejde.

Her bliver der ikke alene samlet uvurderlig viden om og forsket i kunstteknikker og materialevalg, men også foretaget den løbende værkkonservering, som er forudsætningen for, at museerne forsvarligt kan udstille og formidle deres samlinger til glæde for et voksende museumspublikum.

Eller sådan har det i hvert fald været indtil nu – for nu begynder konsekvenserne af momspålæggelse på museumskonservering at vise sig, og de er grelle.

Moms og besparelser
Kort fortalt handler sagen om, at de landsdækkende konserveringscentre, der varetager vedligeholdelsen af den danske kunst- og kulturarv, fra 2016 er blevet pålagt at lægge moms på dette konserveringsarbejde – et område, der tidligere har været fritaget for moms. Da størstedelen af bevaringsopgaverne varetages for danske museer, som ikke kan trække momsen fra, betyder det en voldsom fordyrelse af konserveringsarbejdet. Et arbejde, der er en nødvendighed for, at museerne kan leve op til deres museale forpligtelser til at bevare kunstværker for fremtiden.

Fortsætter den negative udvikling i samme fart som nu, vil Kunstkonserveringen være lukket inden for en kort årrække med den konsekvens, at kostbare faciliteter nedlægges, og mange års oparbejdet viden om og ekspertise med bevaring af den danske kunst vil gå tabt.

Kunstkonserveringen

Sagen bliver ikke bedre af de igangværende besparelser på de statslige driftstilskud (omprioriteringsbidraget), som bevirker, at der er færre midler på de enkelte museer. Alt i alt betyder det, at museernes bevaringsopgave er stillet væsentligt ringere økonomisk end tidligere: Der er færre penge til at varetage en dyrere opgave.

En nedadgående spiral
Konsekvenserne af den giftige cocktail af fordyret opgaveløsning og færre driftskroner er til at tage at føle på. Siden momspålæggelsen blev en realitet primo 2016, er der sket et mærkbart fald i de medlemskvoter, som Kunstkonserveringens driftsøkonomi afhænger af. Alene i indeværende år har faldet i medlemsindbetalinger været på 14 procent, og medlemsmuseerne har allerede nu varslet, at de i 2017 ser sig nødsaget til at spare på konserveringsarbejdet for et beløb svarende til yderligere 8 procent. Alt i alt et fald på 22 procent af Kunstkonserveringens driftskroner.

I lyset af de fortsatte statslige besparelser over de kommende år sammenholdt med en moms på bevaring, som der ikke ser ud til at blive rykket ved, imødeser både kunstmuseerne og Kunstkonserveringen fremtiden med voksende bekymring. Fortsætter den negative udvikling i samme fart som nu, vil Kunstkonserveringen være lukket inden for en kort årrække med den konsekvens, at kostbare faciliteter nedlægges, og mange års oparbejdet viden om og ekspertise med bevaring af den danske kunst vil gå tabt.

Dyrere og dårligere bevaring
Også for kunstmuseerne vil denne udvikling være fatal. En lukning af Kunstkonserveringen betyder væsentligt ringere adgang til fagprofessionel viden og til dyrt indkøbte faciliteter og udstyr, som fællesskabet bag Kunstkonserveringen har muliggjort. Konsekvensen for museerne vil være, at bevaringsopgaven både vil blive dyrere og dårligere løst. Dyrere, fordi faciliteterne i konserveringscentrene ikke længere er tilgængelige, men skal tilkøbes. Dårligere, fordi bevaringsekspertisen skal tilkaldes ad hoc og får svært ved at oppebære den nuværende specialindsigt i dansk kunst og danske kunstneres praksis, som Kunstkonserveringen har opbygget gennem alle årene; en viden, der også efterspørges og anerkendes internationalt.

I sidste ende vil det være til stor skade for det ind- og udlån til store særudstillinger, som kendetegner kunstmuseernes virksomhed, og ikke kun i Danmark: En ringere bevaringstilstand vil også få betydning for de danske kunstmuseers hyppige udlån af dansk kunst til udlandet, hvorved udlandets kendskab til dansk kunst – og herigennem også Danmarks prestige – forringes.

Balancen skal genskabes
Vi håber med dette indlæg at få skabt opmærksomhed om den igangværende negative udvikling inden for bevaringen af Danmarks kunstskatte, inden den snart får fatale konsekvenser. En fjernelse eller kompensation af den moms, som er blevet pålagt museale konserveringsopgaver, er i vores øjne det, der skal til for at genskabe balancen, så vi også fremover vil kunne varetage denne grundlæggende og bærende del af museumsarbejdet: At bevare til glæde for både nutidens og fremtidens danske borgere og udstillingsgæster i ind- og udland. Det er som bekendt for sent at bygge hospitaler, når patienten er død.

På vegne af Kunstkonserveringens bestyrelse:
Anne Højer Petersen, Fuglsang Kunstmuseum
Annette Johansen, J.F. Willumsens Museum
Erik Nørager Pedersen, ARoS
Michael Bank Christoffersen, HEART
Sine Kildeberg, Vendsyssel Kunstmuseum
Vibeke Dam Andersen, Bornholms Kunstmuseum