Kunstnere fik en halv milliard af staten

STATUS: Trods politisk fokus på geografisk skævhed i kulturstøtten, viser nye tal, at de fleste modtagere af støtte fra Statens Kunstfond bor i hovedstaden. Men statistisk set er det sværere for kunstnere i København at få støtte.

Politikernes store fokus på den geografiske fordeling af statens kunststøtte har ikke ændret ved, at størstedelen af ansøgere til penge fra Statens Kunstfond stadig er bosat i hovedstadsområdet, viser den nye årsberetning fra Statens Kunstfond.

Men samtidig fremgår det også, at kunststøtten kommer hele Danmark til gavn i form af projekter og aktiviteter i landets 98 kommuner.

I løbet af hele sidste år modtog kunstfondens 12 forskellige kunstfaglige udvalg i alt 12.567 ansøgninger fra kunstnere over hele landet. Heraf havde godt halvdelen – 6.596 – held med deres ansøgning og fik bevilget støtte på alt fra 800 kroner op til ni millioner kroner, fremgår det af årsberetningen.

Over en halv milliard kroner fordelt
I alt har Statens Kunstfond uddelt 531 millioner kroner. Det omfatter også knap 80 millioner kroner i arbejdslegater til talentfulde danske kunstnere.

Når det gælder den geografiske spredning af kunststøtten, viser tallene, at hovedstadsområdet tegner sig for i alt 63 procent af alle ansøgningerne til Statens Kunstfond. Tilsvarende gik 45 procent af pengene til projekter og aktiviteter i hovedstaden. Året før – i 2014 – var de tilsvarende tal 64 procent og 58 procent. Tallene har ikke rykket sig meget, erkendes det i årsberetningen, men Statens Kunstfond konkluderer dog samtidig, at det ”statistisk set p.t. er sværere for ansøgere fra hovedstadsområdet end fra provinsen at få støtte” fra fonden.

Det fremgår også, at Statens Kunstfond allerhelst bare vil fokusere på, ”hvordan vi fremmer kunsten”, men den store politiske bevågenhed omkring den geografiske fordeling af kunststøtten har medført, at også ”Statens Kunstfond er blevet inddraget i diskussionen”.

Gerne flere ansøgninger fra provinsen
Når det gælder de øvrige regioner i landet er der ifølge Statens Kunstfond en ”fornuftig balance” mellem antallet af ansøgere og antallet af tildelinger – men kunstfondens udvalg understreger, at de gerne ser flere ansøgninger fra provinsen.

”Det er ingen overraskelse, at størstedelen af vores ansøgere bor i hovedstadsområdet, da København ligesom de fleste andre hovedstæder verden over tiltrækker kunstnere og samtidig tilbyder et stærkt fagligt miljø,” siger formanden for Statens Kunstfond, Gitte Ørskou.

”Men vi er i Statens Kunstfond meget bevidste om, at der er høj faglighed blandt kunstnere og institutioner i hele landet, og vi gør et stort arbejde for at opfordre alle på den danske kunstscene til at søge Statens Kunstfond,” tilføjer Gitte Ørskou.

Mobile kunstnere
Hun peger desuden på, at det er en klar tendens, at mange kunstnere og institutioner har en stor mobilitet i deres arbejde. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at en væsentlig del af støttemodtagerne gennemfører deres projekter eller aktiviteter andre steder, end hvor de selv har hjemadresse. Eksempelvis var det kun lidt over halvdelen af de støttede aktiviteter fra ansøgere i Region Hovedstaden, som også foregik i hovedstaden. Resten af aktiviteterne var spredt ud over landet og i resten af verden.

”Vi kan konstatere, at rigtig mange kunstnere og kunstinstitutioner har et internationalt sigte og vælger at bruge tid og energi på at promovere dansk kunst i udlandet. Statens Kunstfond spiller en helt central rolle i det internationale arbejde, da vi med vores fokus på den kunstneriske kvalitet gør det muligt for danske kunstnere at rejse ud og lade sig inspirere og bringe ny viden med hjem, så vi hele tiden får højnet det kunstneriske niveau i Danmark,” siger formanden for Statens Kunstfond, Gitte Ørskou.

Samtidskunst nedprioriteres
Trods tilfredsheden med fordelingen af kunststøtten giver Statens Kunstfonds bestyrelse dog også udtryk for bekymring i årsberetningen. Det skyldes, at partierne bag finansloven har besluttet at snuppe ni millioner kroner om året fra Statens Kunstfond over de næste fire år. Ikke som et led i regeringens omprioriteringsbidrag, som ikke omfatter Statens Kunstfond, men for at finde finansiering til en række konkrete kulturarvsprojekter som eksempelvis Sigurd Barrets Danmarkshistorie, digitalisering af dansk film, runesten og en række mindre projekter.

”Hvis vi i Danmark fortsat gerne vil have et blomstrende og progressivt kunstmiljø, hvor talenter inden for musik, billedkunst, design og kunsthåndværk, arkitektur, scenekunst, litteratur og film kan udvikle sig, så kræver det et ambitiøst kunststøttesystem, der tør investere i talentet. Derfor er vi i Statens Kunstfond dybt bekymret for den politiske nedprioritering af samtidskunsten,” skriver kunstfondens bestyrelse i beretningen.

Forrige artikel DR glemte Folkebevægelsen mod EU DR glemte Folkebevægelsen mod EU Næste artikel Nyt magasin om magten i dansk politik Nyt magasin om magten i dansk politik